S/Y Isabella - fra Logbogen...

 

31.07.2010: Bisserup.  45 sømil. 8 timer. Ankomst 1502 lokal tid.
Der var lidt anspændt stemning ombord for dette var den foreløbig sidste sejlads på vores sejltur – vi skulle hjem til ”hjemkomstfest” som vi havde planlagt til kl. 1500 i Bisserup. Vejret var lidt friskt med 8-13m/s fra SV men den skulle lægge sig i løbet af dagen og en generel opklaring var på vej vestfra med højtryksvejr. Det var derfor kun det første stykke ud af havnen og syd om Langeland, som kunne blive lidt ”op ad bakke” og det blev det da også. Vi havde søerne så hårdt imod i den første time, at vi var nødt til at krydse for motor og storsejl for at komme sydpå.
Efter at have rundet sydspidsen af Langeland var det som at sejle et helt andet sted. Vi var i bølgelæ og havde fået vinden agten for tværs i stedet for, så nu kom der slæk på skøderne og kaffe og ostemadder i cockpittet. Johan satte positioner ud i søkortet for hver time så vi havde styr på ankomsttiden. Ved middagstid stod det klart at vi havde god tid til resten af distancen, så vi tog storsejlet ned og gik for genua alene. En hel time før ankomst gjorde vi klar med fendere og fortøjninger og loggede blot 2-3 knob for ikke at komme for tidligt. Der blev ikke sagt meget og mr. Perkins startede helt perfekt en halv time før ankomst (på den sikre side) som så mange gange før. Strømmen var svagt udadgående og det var højvande. Fine forhold for anduvning af Bisserup. Mange venner og familie var mødt op på molerne og det var et bevæget øjeblik, så meget at vi glemte at smide fenderne ned ved tillægning, men Rose og Johan var igen hurtige med fortøjninger og i løbet af få minutter var vi fortøjet sikkert og godt på den gamle træmole i Bisserup samme sted som for ca. 13 måneder og 6582 sømil siden. Det var dejligt at være hjemme igen.

29.07.2010: Bagenkop. 29 sømil. 4 t 20min. Snit 6,7. Tilbage i dansk farvand ca. 0850 lokal tid. Ankomst 0950. Havnepenge: Dkr. 170,- i automat. Badekort mv. til dyre penge men Wi-Fi og TV samt vaskemaskine gratis!
Vi tager ankeret 0530 og sætter sejl straks efter. Der er lovet vestlig vind 8-13m/s så det bliver en fin sejlads foran for tværs og Isabella stryger af sted med op til 7,5 knob over grunden. Vi har et reb i storsejlet og fuld genua – nu skal vi hjem! Der kommer et par byger og vinden tiltager lidt, men vi holder farten og kursen, selvom den er lidt spids. Rikke styrede det meste af tiden og nød det. Lidt over 07 kalder jeg Lyngby Radio for en frisk vejrudsigt, for jeg syntes jeg hørte noget om en kulingvarsel, men det er oppe i Kattegat. Der er kun lovet op til 13m/s for vestlige østersø, hvor vi er.
Vi går til Bagenkop og tager en overliggerdag i en dansk havn, hvor ingen kender os og vi bare kan være os selv. I løbet af godt 4 timer har vi sejlet de 29 sømil og er fremme ved Bagenkop. Der ruller en svær sø på tværs af havnehullet, så jeg ringer til havnefogeden på mobiltelefon. Herhjemme lytter de jo ikke VHF’en i hver en lille lystbådehavn. Men der er plads til os og havnen er ikke lukket, så jeg går lidt rask igennem brændingen på tværs af hullet og ind i en overfyldt dansk lystbådehavn. Men det gik nu fint med at lægge til og vi er på plads i første forsøg på trods af de 12 sekundmeter i nakken. Rose og Johan får stor ros på kajen af en sejlerdame, da de springer i land og gør fast i en lynhurtig bevægelse. Damen udbryder: ”man skulle tro i aldrig havde lavet andet!” Nå, ja i hvert fald i det sidste års tid, sagde jeg så, og det er jo lidt sjovt at kunne sige.

28.07.2010: Holtenau. 54 sømil på Nord-Ostseekanal eller i daglig tale Kielerkanalen. Ankomst 1915 Holtenau, men sejlede videre og lå for anker ved Lindenau Dock. Anker kl. 2010. Gebyr for kanalen: 18 euro.  
Afsted 0915 efter morgenmad mv. Det er gråt og det regner. Vi sejler ud på kanalen og det er så tåget at jeg er i tvivl om vi må sejle. Vi gør det nu alligevel, for flere andre både sejler også af sted. Det bliver til en helt lille konvoy på kanalen og vi sejler ca. 5 knob for motor. Af og til klarer det lidt op og sigtbarheden stiger. Men så en halv time senere er det igen tåget og stille silende regn. Jeg er glad for min overdækning af cockpit og resten af besætningen er for det meste nede om læ.
Ved ankomst til slusen i Holtenau får slusemesteren den gode ide, at vi sammen med 3 andre lystbåde samt en 2-mands kajak skal være i samme slusekammer som en 200m lang Bulkcarrier. Der er temmelig meget turbulens fra hans store skrue, som åbenbart skal gå bak for at holde den. Det er lidt svært at styre forbi ham, men det går nu alligevel fint og uden ridser – også for kajakken. Før slusen på Holtenau siden er der broer, som man kan fortøje til for natten hvis man ikke skal igennem slusen. Vi udser os en hollandsk stålbåd på samme størrelse som os selv og går på siden af. Da vi har fortøjet og taget sejlertøjet af kommer en forsovet mand op af forlugen og siger vi ikke kan ligge der. Vi er lidt forundrede, men han siger at hans fars båd, som ligger inderst, ikke kan tåle vægten af 2 både. Nå – vi havde jo tænkt os at sejle tidligt næste morgen, så vi går op til Lindenau Dock og kaster ankeret for natten. Det er også fint, men det havde nu været nemmere at blive liggende i det stille vejr. Det er ikke altid folk er gæstfrie.

27.07.2010: Afgang fra Helgoland mod Brunsbüttel. 55 sømil, 8 timer indtil sluse. Ankomst 1500. Havnepenge 9 euro pr. nat inkl. Bad. Men ingen net.
Vi lægger ud 0700 og vi er ikke de eneste. Mindst 10 både forlader havnen næsten samtidig, man skulle næsten tro noget var galt her, men det er fint sejlvejr og strømmen passer for at gå ind på Elben. Vi har godt nok svag modstrøm de første par timer, men så langsomt sætter vandmasserne i bevægelse og ved middagstid sejler vi mellem 8-9 knob over grunden. De store skibe kommer også hurtigt og man skal ikke gå i vejen her. Til gengæld må de store gerne presse os ud i rabatten og det var lige ved at ske da en finsk bilfærge afskar os vejen og gik til kaj. Så kunne vi bare vende rundt og sejle udenom – en lidt mærkelig måde at opføre sig på mener jeg. Resten af turen var uproblematisk, vi tog sejlene ned kort efter frokost pga manglende vind. Men vejret var fint og flere af besætningsmedlemmerne tog solbad og nød varmen.

Vel ankommet udenfor slusen skulle jeg lige ned og se i kortet for at opfriske slusesignalerne. Vi venter en times tid og der kommer et par lystbåde mere inden det bliver vores tur til at komme ind på kanalen. Lige på den anden side af slusen ligger den lille lystbådehavn, men på trods af sommertrængsel lykkes det os at få en langskibsplads udenpå et par søde hollændere. Lidt senere kommer endnu en hollandsk båd og de er på vej til DK på sommerferie. Vi taler lidt om Agersø, Bisserup, Tunø, Samsø og alle de andre dejlige steder og vi får helt hjemve.

21.07.2010: Afgang fra Inverness over Nordsøen til Helgoland. 486 sømil, 3 døgn og 12 timer eller 84 timer. Havnepenge på Helgoland 13 euro pr. nat + 2,75 euro turistskat for voksne pr. nat.
Dagen i forvejen aftaler vi med lock keeper  at vi gerne vil ud af sidste sluse så sent som muligt på dagen. Han siger vi skal sejle fra Seaport Marina kl. 1430 og lægge os før sidste sluse for at være på den sikre side. På dagen ca. kl. 14 bliver vi kaldt op om vi har tænkt os at komme? Ja, øh det har vi da. Skæbnen vil så at vi ikke kan starte motoren, da alle mand og piger står klar i redningsveste og sejlerhandsker. Om formiddagen har jeg skiftet brændstoffilter og der må være kommet lidt luft i systemet. Jeg syntes ellers jeg gjorde som vanligt, men der er måske lidt nervøsitet før Nordsøen? Leif er jo også motorkyndig, så vi smider redningsvestene og kaster os over mr. Perkins. Der skal lige et par forsøg til, men så springer den i gang igen. Pyh! Bedst som vi lå og rodede med motoren blev vi kaldt op endnu engang - hvor vi blev af? Nå men et kvarter forsinket er vi klar og forlader Inverness i silende regn.
I det sidste slusebassin har vi god tid, for slusemesteren siger han vil komme og åbne for os kl. 19, og så er det meget tæt på optimale forhold for afsejling ud på Moray Firth. Vi skal helst sejle 3 timer før højvande og det er kl. 20, - den sidste time giver os bare lidt mere modstrøm på det første stykke. Men ellers skulle vi vente til næste morgen, da slusen normalt lukker kl. 18. Måske kunne han godt se vi var trætte af dagsregn og bare ønskede at komme hjem. Måske var han bare en flink fyr, men ud kommer vi og der er stadig en del strøm og vi bliver sat ret kraftigt før passage af Kessock Bridge. Kaldes også Moray Firth Bridge. Kl. 20 ved vagtskifte er vi allerede godt på vej og halvvejs i Moray Firth. Vi kan se at det lysner i øst og barometeret er begyndt at stige igen, det samme er optimismen.

Vinklen til vinden er kun 26 grader, så vi har god hjælp fra jerngenuaen også, men nu skal vi altså op og rundt, så vi kan få glæde af vestenvinden i nat. Anna og Leif har første vagt og de er begge søsyge og synes ikke det har været sjovt, da Rikke og jeg afløser dem til midnat. Vind og sø har været meget foran og farten ikke over 4,8 knob. Indtil da har beholden kurs været 70 grader, men nu skulle vi kunne falde 20 grader og lige gå fri af Burghead og Lossiemouth.

22.07.

Kl. 0140 stopper vi motoren og kan lidt efter lidt holde 6-7knob over grunden. 0230 (utc) begynder det at solen at stå op og vi kigger på hinanden og tænker hvor heldig kan man være? Vinden er nogenlunde konstant 15-20 knob, men efterhånden som vi lægger kursen mere sydover får vi den agten for tværs og kan ikke altid holde sejlene udspilet i de 2m skæve søer. Vi kan dog nogenlunde holde farten over 5 knob igennem dagen, og efter en ny vejrmelding kl. 12 med lovet højttryk over Nordsøen, beslutter vi os for at gå direkte videre mod Helgoland, selvom det kan betyde et par dage for motor i værste fald. Vi havde talt om muligheden for at gå til Peterhead og vente nogle dage hvis nødvendigt, men der var ikke rigtig nogen som havde lyst til at udsætte Nordsøen lige pt.
Kl. 14 har vi store atlanterhavs delfiner i massevis. Anna og Leif filmer i en halv time fra fordækket.

23.07.
Til midnat er vinden faldet til under 10 knob fra NV. Batterierne er også nede på 11,5 volt, så der er ikke andet for end at starte dieselmotoren igen. Der er fin medstrøm og søen er begyndt at løbe med, så farten er fin, selvom vi ruller en del, der gør livet ombord til en prøvelse. Delfiner igen 0330. Sol over kiming 0400. Barometer 1020mb og let vind agten for tværs. 0900 motor stoppet men en time senere igen startet pga. for lidt vind. En sjekel ved rebet på storsejlet slidt op og måtte udskiftes. 1330 halvejs af distancen til Helgoland og vi holder en beskeden midtvejsfest. Vi går for motor og ruller en del. Sejlene er taget ned for ikke at blafre og slide sig selv i stykker. Indimellem forsøger vi at spile genuaen ud, men effekten er beskeden.

24.07.  
Stadig næsten igen vind, men søen lægger sig ikke. Baro 1022. Lysene fra Nordsøens mange borerigge skærer igennem natten, men vi ser ikke mange andre skibe. Bådens konstante vuggen fra side til side er enerverende og opslidende. I løbet af formiddagen tiltager vinden lidt og 1410 stopper vi motor og kan holde 5 knob for sejl alene. Kl. 17 pejler jeg dieseltanken. 52 cm tilbage giver et forbrug på 2,89l/t de sidste 2 døgn. Ikke så galt og vi har en halv tank endnu. 1800 får vi besøg af tysk kystbevogtning, som cirkler omkring os i nogen tid. Vi har VHF’en åben på 16, men hører ikke noget. Vi er alle i cockpittet, da det er spisetid, men de er åbenbart bare nysgerrige. 1900 start motor igen.

25.07.
Fra omkring en time efter midnat kan vi se fyret nede på Helgoland. Da dagslyset bryder igennem forsvinder fyrlyset, men øen lader sig ikke se i første omgang. Men så langsomt og sikkert kommer landkendingen og de røde klipper toner frem i morgensolens modlys. Rikke går ned og sover nogle timer men Leif kommer op og får sin morgenkaffe og en smøg på fordækket. Jeg bliver oppe – vi er jo snart i havn og har sluttet cirklen.
Vi har kurs syd om Helgoland og det store fladvand vest for øerne. Vinden tager lidt til igen og da vi skærer op for at følge bøjerne op mod indsejlingen får vi de 15 knob lige i næsen og vand ind over fordækket som vi ikke har haft i flere dage. Vi går først om i Binnenhafen og tanker billig diesel, efter vi har kaldt Hafenmeister og spurgt til tidspunkt for højvande. Vi kan ikke gå ind og tanke diesel ved lavvande, men der er ingen problemer. 0900 ligger vi fortøjet klar til at tanke og en halv time senere er vi på plads i Südhafen. Så er Nordsøen klaret selvom det var stille vejr, men vi er trætte og trænger til en rolig nats søvn og så skal vi handle lidt imorgen mandag. Anna og Leif trænger til at komme hjem, så de tager færgen sidst på eftermiddagen til Cuxhafen. Vi har haft gaster med siden starten af juni på Acorerne og det kan godt mærkes på følehornene, at pladsen har været udnyttet maksimalt.

 

17.07.2010: Caledonia Canal fra Corpach til Inverness. 50 sømil, 3 dage.
Da vi havde betalt vores gebyr for gennemsejling, som er 16,8 pund pr. meter bådslængde, samt skrevet under på at skibet var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og endvidere med en ikraftværende ansvarsforsikring, åbnede slusemesteren for vandet og vi begyndte vores opstigning i første sluse. En halv time senere var vi i første bassin og klar til at sejle mod Neptune’s Staircase, som første slusetrappe kaldes. Gebyret for gennemsejling inkluderer brug af flydepontoner til fortøjning for natten samt toiletfaciliteter undervejs. Endvidere den første nat i Seaport Marina ved Inverness.

Caledonia Canal i daglig tale består af 3 søer, som er forbundet af delvis gravede kanaler og til dels naturlige floder. Kommende fra vestsiden hedder søerne  Loch Lochy, Loch Oich og Loch Ness, hvor den sidste er den største og mest kendte. Der ligger småbyer omkring kanalerne og sluserne, men den største og mest interessante er vel nok Inverness. Vanddybden er fin i såvel kanalerne som i søerne. I Loch Ness er vanddybden helt ned til 230m som jo er imponerende nok i sig selv. Samtidig ligger de grønklædte bjerge på begge sider, så man føler sig henført til middelalderen. En tanke som får god næring af de gamle borge og den tunge regndis, som ligger på bjergsiderne.

Vi var jo 2 ekstra personer ombord med Anna og Leif, så der var rigeligt med hænder til at håntere trosser og fendere i sluserne. På det stille vand var der også kamp om rattet, så der var tid til at skipper kunne slappe lidt af. Det var kun vejret som var lidt kedeligt med regn og atter regn. Det var lidt synd for landskabet var fantastisk smukt og levede til fulde op til vores forestillinger om det Skotske højland.

Den 19. Juli kl. 0830 sejlede vi fra Fort August til Urchart Castle, hvor vi efter lidt overvejelser ankrede øst for den gamle borgruin. Vi spiste lidt frokost og sejlede derefter i 2 hold ind til borgen og gik på sightseeing, mens det andet hold holdt ankervagt. Et par timer senere hev vi ankeret igen og sejlede de sidste par timer til Doch Garroch, hvor vi lagde os for natten.  Næste morgen sejlede vi de sidste 5 mil til Inverness og ankom til Muirtown Basin sidst på formiddagen.  Jeg havde fået anbefalet at kunne købe reservedele til min Perkins hos Caley Marina lige inden vi nåede byen, men det var ingen succes. De havde stort set kun dele til Volvo. Til gengæld ringede de til en lokal dieselmekaniker, som viste sig at ligge inde med den liftpumpe, som jeg efterspurgte. Det var kun en halv times gang fra Seaport Marina.
Kort efter ankomsten til Inverness kiggede vi vejrudsigten. Det så ud til at vi kunne få rigtig pænt vejr over Nordsøen hvis vi ventede et døgn og gik ud med tidevandet næste dags aften. Så fik vi travlt med at proviantere og klargøre middagsretter til turen samt filterskift på motoren og fyldning af vandtanke mv. Vi delte os lidt op i hold og drog af sted på indkøb. Regnen lagde sig igen tungt over byen og humøret faldt et par streger. Nu kunne det kun gå for langsomt med at komme hjem til Danmark og sol og sommer.

 

17.07.2010: Fort Wiliam og slusen ved Corpach. Igennem strædet ved Corran Narrows. 32 sømil, knap 6 timer.
Det havde blæst og regnet en del det sidste døgn ved Oban og besætningen var mildest talt stemt for at komme videre. Vinden skulle lægge sig i løbet af natten og vi ville gerne ankomme til første sluse ved Corpach i så god tid, at vi kunne komme ind i kanalen ved ankomst. Det skulle samtidig times med tidevandet og det faktum, at slusemesteren går hjem kl. 18. Planen blev at sejle fra Oban kl. 04 næste morgen – så håbede vi bare at det var ordentlig sigt og knap så meget regn. Det hele klappede og bortset fra lokale tågebanker, så havde vi en fin motorsejlads op igennem Linn of Lorn og Loch Linnhe. Ved det smalle sted Corran Narrows øgede vores fart kortvarigt til 9,5 knob over grunden, men vi beholdt selv kontrollen med styringen og det var i det hele taget problemfrit. Ved ankomst til Corpach kaldte jeg slusemesteren og fik besked på at sejle direkte ind i den åbne sluse. En anden dansk sejlbåd ankom næsten samtidig og det viste sig at være en dansk fyr som var i færd med at sejle sin første sejlbåd hjem fra Wales sammen med et par venner fra jobbet. De var meget hyggelige og skulle jo selvfølgelig til en så lokal destination som Korsør! De havde dog bestemt at sejle nord om Skagen, så der kunne vi ikke følges ad.

15.07.2010: Oban, for Mooringbøje. 16 sømil, 3 timer. 15 pund pr. nat der erlægges i ”honesty-box” ved landingsbro for dinghy. Spændende sejlads igennem Cuan Sound og igennem den smalle sejlrende ved Easdale Island, hvor man førhen lastede skifer til husbygning.
Vi havde haft en god snak med Adrian og Joanine om sejlads i Skotland og da de allerede vidste vi skulle med til Oban, så foreslog Adrian at vi fulgtes igen. Han kendte en genvej som var smuk, men også lidt spændende og bød på navigationsmæssige udfordringer. Vi gennemgik ruten på kortet og i pilotbogen, som jeg nu havde indkøbt, Isle of Mull fra forlaget Imray, og der var indtil flere uafmærkede undersøiske skær og strømsøer og smalle passager, hvor vi skulle ligge lige bag Jacuna. Leif var frisk på det, og det var jeg såmænd også. Vi aftalte at sejle næste morgen kl. 12 når vi havde tanket diesel.
Det blev en spændende tur, men ikke så farlig som forventet, for vi havde jo vores guide lige foran og ydermere var strømmen ikke særlig stærk så styringen var nem og ligetil. Men uden pilotbogen og Adrians gode råd forinden havde det måske ikke været så let. Vi havde i hvert fald ikke selv fundet på at sejle den vej. Igen kalder Adrian marinaen på Kerra forinden ankomst, og igen er der alt optaget. Vi beslutter derfor at finde en mooring eller kaste anker, for vi vil gerne ind og se Oban og deres whiskydestilleri. Vi får netop den sidste ledige mooring og det er nemme bøjer at fange. Jeg ved det, for Leif styrede og jeg stod selv med bådshagen og tampen af fortøjningslinen!

13.07.2010: Craobh Marina i Loch Shuna. 35 sømil, 6 timer. 26 pund inkl. Bad. Wifi på nærliggende pub. Skibsproviantering med salg af kort og reservedele sammen med havnekontoret. Flinke folk. Spændende sejlads med tidevandsstrøm.
Næste morgen kom Adrian fra Jacuna forbi i dinghien og spurgte om vores planer. Vi sagde vi ville til Oban med mellemlanding i Crinan. Adrian som har sejlet her i 30 år foreslog Ardfern på halvvejen i stedet for, så det synes vi lød som en god ide. Igen var vejret fint, men flere skyer end dagen før. Vi havde VHF kontakt med Jacuna undervejs og halvvejs kunne Adrian fortælle at Ardfern var helt fuld på grund af et lokalt stævne. Det er en god ide at melde sin ankomst i god tid inden ankomst til de lokale havne på disse kanter.

Craobh blev derfor destinationen i stedet for og det var ikke noget dårligt valg. En fin marina og velorganiseret marina med fingerpontoner og salg af diesel samt andet tilbehør. Lille købmandshandel og en del feriehuse samt en pub. Sidste del af turen blev i øvrigt mere spændende end forventet. Jeg forventede at gå vest om øerne Garbh Reisa og ikke drømme om at gå igennem strædet Dorus Mor. Men det gjorde Adrian altså ikke, så da vi havde aftalt at følge ham, gik det op for os at vi ville gå øst om Garbh Reisa og derfor igennem strædet Dorus Mor. Han sagde efterfølgende at han altid gik den vej, for strømmen var uberegnelig på den vestlige side af øerne. Lige syd for øerne opdagede jeg pludselig at der ikke var overensstemmelse mellem kortplotter og virkelighed, for øen lå lige foran på kortplotteren, men i virkeligheden gik vi fint øst-om. Få minutter senere opdagede vi at vi sejlede sidelæns med 5 knob, så derfor var iconet på kortplotteren drejet med stævnen i sejlretningen. Resolut drejede jeg 90 grader væk fra øen og gav fuld gas. Vi kunne lige nøjagtig gøre fart over grunden men langsomt øgede farten, som vi kom væk fra strømbæltet. Lidt efter lidt øgede farten og jeg kunne rette op og sejle mere nordover, som planlagt. Det var en ubehagelig oplevelse, men heldigvis uden konsekvenser i denne omgang. Bagefter talte jeg med Adrian om det, og han sagde at han også engang var blevet fanget på samme måde, men vi havde gjort det rigtige og i værste fald var vi bare blevet ført bagud af strømmen, ikke ind på klippen. Men det kan han jo sagtens sige!

12.07.2010: Gigha, Adminish Bay, lille skotsk ø vest for Kintyre. 46 sømil, 7 timer. Krydsning af North Channel i flot vejr og let vind og næsten fladt vand. Fulgtes med Nord-irsk båd, Jacuna fra Larne.
Efter anbefaling fra lokalkendte både i marinaen droppede vi Islay og sejlede til Gigha til en ankerbugt kaldet Adminish Bay.
Vi ankom til Glenarm kl. 0515 lokal tid og Anna og Leif, som havde haft hundevagten gik ned og tog en lur. Rikke og jeg havde sovet til kl. 04 og kunne derfor ikke lige sove, så vi sad i cockpittet i den smukke morgenstund mens der kom liv i de omkringliggende både. Bagefter gik vi en tur op i byen og købte lidt brød.  Man falder hurtigt i snak med Irlændere og de har en både positiv og humoristisk livsanskuelse. Efter få minutter havde vi både lånt sejladsvejledninger og fået tilbud om at sejle med til Gigha – og sådan blev det. 5 timer efter ankomst sejlede vi videre mod Skotland fordi vejrudsigten for North Channel var god.
Det blev kun til rigtig sejlads i de første par timer, så forsvandt vinden og vi sejlede for motor resten af turen. Somme tider med op til 9,2 knob over grunden på grund af strømmen.
Ved ankomst kl. 1715 var der ikke flere ledige moorings, så vi kastede anker på 6m vand og Rose og Johan pumpede dinghyen op på fordækket for at kunne sejle besætningen i land. Der er ikke ret meget tidevandsforskel i dette område, så ankring er ikke kompliceret.

11.07.2010: Glenarm, østkysten af Nordirland, nord for Belfast Lough. 110 sømil sejlet over nat på 18 timer. Lille beskeden marina men fine forhold og utrolig hjælpsom havnefoged – han ville ikke have havnepenge, da vi var der under et døgn. Gratis bad.
Området ved Dublin har ikke nævneværdig strøm – det er ”Slack” næsten hele døgnet, så derfor kunne vi sejle i længere tid end 6 timer, blot skulle vi afpasse afgangstidspunktet i forhold til S. John’s Point hvor strømmen begynder at være betydende igen. På det nordøstlige hjørne af Irland i North Channel løber strømmen rigtig stærkt, så her gælder det om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Generelt om sejlads i Irland og Skotland. Coast Guard vil gerne at man kalder op på arbejdskanalen og melder om bådnavn, antal personer ombord, affarende sted og destination. Ved ankomst kaldes op igen og meldes om alt vel.

08.07.2010: Howth, 40 sømil, 6,5 time. Stor og veletableret marina. 34 euro pr. nat. Gratis bad. Fantastisk ungdomsafdeling med stor aktivitet. Personalet hjælpsomme og venlige. Mulighed for afrensning af bunden på Drying Pad med lån af højttryksrenser, 57 euro. 20 minutter med tog til Dublin.
Dagssejlads fra Arklow med frisk vind og medløbende strøm og sø. Afsted med tidevandet kl. 1230.
Vi havde først tænkt på at gå til Dun Laoghaire syd for Dublin, men min sjete sans sagde mig at det var bedre at gå til den mindre marina i Howth. Det viste sig at være en rigtig prioritering, også efter hvad andre sejlere sagde til os senere.

07.07.2010: Arklow, Irske østkyst. 55 sømil, 9 timer. Lille og tæt marina, men fin service og ok toiletfaciliteter. Vi gik først ind i dokken men det kan ikke anbefales, det er grove spunsvægge og store rustne skibe og der er hverken vand eller el. Marinaen kostede 30 euro pr. nat inkl. bad.
Fin sejlads på en frisk agten for tværs. Genua spilet ud og storsejl. Ukompliseret sejlads bortset fra passagen ved St. Patricks Bridge lige syd for havnen. Man skal ikke skære indenom bøjerne her!


05.07.2010. Kilmore Quay, Irske østkyst. 71 sømil, 13 timer. Fiskerihavn med lille fin marina med fingerpontoner. Sæler i havnebassinet og gratis Wi-Fi. 30 euro pr. nat.
Anna og Leif var påmønstret og første sejlads blev en søndagstur til Cobh (udtales Cove) På Great Island i det område som kaldes Cork Harbour.  Det blev en fin tur i frisk vind, men fladt vand på floden. Vi fik set det maritime museum og mindesmærket for Titanic, da Cobh var sidste havn før forliset. Vi lagde til ved en lille flydeponton nedenfor en restaurant. Vi fik allernådigst en time til sightseeing og måtte love at komme og drikke en øl bagefter, til gengæld for at kunne fortøje. Der var dog intet særligt gebyr eller havnepenge.
Næste morgen kl. 0415 UTC (som også er lokaltid om sommeren) sejlede vi nordpå og første egentlige marina på østkysten efter Cork er Kilmore Quay. Der er fiskerhavne og andre små anløbsbroer, men der er langt mellem marinaerne på Irlands sydøstlige hjørne og ikke alle havne kan anløbes af sejlskibe med dybgang på knap 2m og ydermere skal besejling nogen gange tilpasses tidevandsforholdene. Der var lovet let vind og det Irske Hav viste sig absolut medgørligt på denne dag, så vi havde 1-1,5 m medløbende sø. Vi kunne knap nok holde luft i genuaen og måtte sejle for motor hele dagen.

20.-30.07.2010: Salve Marina, Crosshaven, Irske østkyst.  1173 sømil, 9 døgn og 19 timer. Lille spøjs privat marina med mekanisk værksted ejet af hollænder, som vi fik anbefalet af Irske Alan og Corinne. 27 euro pr. døgn og frit varmt bad men kun eet toilet.
I ugen op til afrejsen talte vi meget om vejret, naturligvis. Det kraftige højtryk, som bredte sig fra Amerika i vest til Spanien i øst og helt op til de Britiske øer gav os fantastisk vejr på Acorerne, men vi var i tvivl om der var vind nok til at sejle nordpå for en sejlbåd. Det var snart festuge i Angra på Terceira, og vi var noget ambivalente om vi skulle blive og feste eller se at komme afsted. Det blev en mellemting igen, for vi gjorde klar til afrejse om søndagen, som festen startede om fredagen. Så fik vi lige starten med og børnenes Bullfight på stranden søndag inden vi tog af sted.

Søndag morgen var jeg stadig i tvivl om der var vind nok, så jeg konsulterede Otto som er pensioneret hollandsk skipper og lods og mangeårig sejler. Han sagde, at det var hans erfaring at der altid var mere vind ude på oceanet end vejrkortet forudsagde, og vi skulle ikke være bange for at bevæge os langsomt frem. Det skulle vi bare nyde, og vi kunne låne deres genakker! For en sikkerheds skyld kunne vi jo tage et par ekstra dunke diesel med. Vi lånte ikke deres genakker, for vi har jo selv en, men vi lånte et par dunke af Gwendolin til ekstra diesel.

Vi sagde farvel og på gensyn i DK til Gwendoline og der var flot afskedssalut fra Roakeldais med lange trut i hornet, da vi sejlede ud af havnen. Vejret var flot med solskin og en fin brise.  

20.06.2010
Fin agten for tværs fra Angra og op til Praia de Victoria, den østligste havn og marina på Terceira. Så døde vinden og vi fortsatte for motor fra kl. 2000. En halv time senere måtte vi tage storsejlet ned for det stod og slog i de dovne dønninger. Motor på 1600 omr/min for at spare på brændstoffet. Fart 3,4 knob, men vi lagde en plan og håbede på 4 sømil pr. time i snit i døgnet, altså 96 sømil i døgnet. Det var en lun aften og månen var halv og tiltagende.

21.06.2010
Mandag morgen kl. 0615 vækkede Rikke mig på sin vagt og sagde at vinden var der nu. stop motor og storsejl i 1. Reb for vinden øgede hurtigt til 20 knob. Vi kunne ikke få autopiloten til at styre, så på morgenvagten fik jeg vindroret indstillet og den styrede nu fint. Jeg fik et tip fra en tysk båd vi lå på siden af i Angra. Han havde en Windpilot, som er meget lig vores. Han sagde at han tit brugte skibets ror til at modvirke at skære op ved ubalance i sejlføringen. Da vi ikke er en typebåd og sejlene købt brugt lidt på må og få kan det være lidt svært at få total balance ved alle vindretninger og styrker. Det virkede heldigvis godt på vores Isabella også.
 Vi fik regn og den gik også ind i min vagt fra 8-12, men kl. 1000 klarede det atter op og mit regntøj tørrede på vagtens sidste timer. Farten var god, 5-6,5 knob. Vinden spidsede mere og mere til og 1300 forsvandt vinden igen og start motor. Ideen var at komme fri af højtrykket ved Acorerne og op og få gavn af de lavtryk, som passerer nordligere. Derfor brugte vi lidt motor for at komme nordpå. 1530 kom vinden igen fra NV og vi kunne holde 3,5 knob for sejl på bidevind. Det var behageligt fordi dønningen var lille og vinden svag. 1200 hentede jeg en ny vejrfil og sendte en mail til forældre m.fl. at vi var godt på vej.  Bl.a. Roakeldais, som vi talte vejr med. Der er god stemning ombord og ingen søsyge. Vi læser, laver god mad, tager vores vagter og hviler ind i mellem. Til aften lavede Rikke kartoffelmos og kødsovs og æbler til desert. På min vagt tiltager vinden til 18 knob stadig på bidevind, 45 grader til vinden og vi sejler 6 knob. En time efter falder vinden igen til 8-10 knob, så det var kun hvad der var i bygen.

Vi sejler for vindroret og konkurerer lidt om hvem der kan få flest sømil på sin vagt. Kenn tæller ned til midtvejsfesten. Vi sejler stille og roligt på et stort atlanterhav med lange dovne dønninger på 2-3 meter som løfter os op og ned som i et tivoli. Vi spiser, sover, læser, lever her på vores lille ø og er på vej til en større.

22.06.2010
0245 på Kenns nattevagt er der ikke mere vind og vi starter mr. Perkins på 1600 o/m og autopilot. 0445 passerer et stort skib forbi med kun en mil bag os og alle vagterne var i cockpit. Kenn ser flokkevis af delfiner og der er flot morild i vandet. Ved daggry kan vi igen stoppe motoren og holde ca. 4 knob for sejl alene. Dejligt. Ind imellem stiger vinden lidt og vi kan holde 5 knob, og så smiler vagten glad, for det påvirker hans eller hendes distance!

1200 henter jeg en ny vejrfil og det ser fint ud. Vi sender en hilsen hjem.
Til middag efterser jeg batterierne og der mangler vand. Kenn og jeg talte om det fordi spændingen var faldet hurtigt i løbet af dagen og uden et egentligt stort forbrug. Begge forbrugsbatterier manglede vand og samlet fyldte jeg lidt over en liter på. 

Hele dagen blomster i vandet – de er grønne og ligner noget fra en annanas, men det er det ikke. Lidt efter 2000 kommer en flok delfiner forbi. Lidt senere hører vi på 2 norske både på vhf’en – Freedom og Kristine II. Jeg kalder Freedom men hører ikke noget.

Aftenen igennem holder vi fart i skibet med en let vind 8-9 knob på 60-70 grader foran for tværs. Vi holder ca. 16 sømil på hver vagt og det er jo herligt.

23.06.2010
0430 vækker Kenn mig og vi bliver enige om at starte motoren og komme igennem højtrykket. Batterierne er også helt nede så det er tiltrængt.

0800 laver jeg morgenmad til Rikke og jeg og det er en flot morgen med sol og blå himmel. Vi går 5 knob for sejl og motor. Kl. 0900 ser jeg et hvalblås til bagbord, ca. 100 meter ude. Jeg råber ’hvaler’  og Rikke ser også et hvalblås inden vi kalder på ungerne og Kenn nede om læ. Vi tager farten af skibet og ligger næsten stille mens en flok på 6 hvaler svømmer roligt rundt om skibet. Den ene er så tæt på stævnen, at Johan næsten kan røre den. Han er helt lamslået, da han kommer tilbage i cockpittet. Kun Kenn var nærværende nok til at tage et par fotos og noget video af oplevelsen. Det var Finhvaler og de var store. Vi så ryggen af dem når de dukkede op og gled langsomt afsted. Johan stod ude på bovsprydet mens en stor en langsomt svømmede forbi foran skibet og han var nær faldet ned på ryggen af den af bar overraskelse!

1200 henter vi ny vejrmelding og der er mail fra Leif-s med vejr og sms fra Gwendoline at de sejler torsdag, altså i morgen. Vi skriver tilbage til Herdis, Gwendoline, leif-s, sviger og min mor og far. Lidt efter får Johan atter en sule på linen, som vi må have fisket ud, om man så kan sige. Men ved Kenns hjælp bliver både line og fugl i god behold. Jeg pejler dieseltanken og den viser ca. 80 timer igen. Vi har haft et forbrug på 63 liter på 26 timer svarende til 2,4 l/t. Ikke dårligt.

Vi holder fjerdedels fest, vi fejrer at vi har set hvaler og vejret er bare herligt. Rikke bager en squashkage til eftermiddagskaffen i 3-4m dønning.

1600 hejser vi storsejlet igen og håber at vinden kommer så småt. Der er 10 knob fra SV men vi kan endnu ikke sejle på den. Vi holder motoren på.

24.06.2010
I går aftes satte vi storsejlet til den ene side og Genuaen udspilet til den anden side. 2100 stoppede vi motoren og sejlede først 3,2 knob og senere friskede vinden. Fra midt på natten holdt vi en fart på mellem 5 og 6 knob over grunden og bortset fra at vi rullede noget fra side til side, så var det en behagelig måde at have 20 knobs vind på. I løbet af dagen går vinden mere i vest og skal slutte i NV, så vi tager spilerstagen ned og sætter genuaen traditionelt. Så bliver det 12 timer med foran for tværs og farten øger til 6 knob på ca. 16 knobs vind. Fuld genua og storsejl i 1. Reb.

25.06.2010
På Kenns vagt fra 00 øger vinden lidt mere og vi reber genuaen lidt for at mindske belastningen på riggen. Farten er stadig 5,5 til 6,0 knob over grunden.

Over middag går vinden igen i Vest og skal gå videre ned i SV i løbet af aftenen, så vi sætter igen genuaen på stagen og i starten sejler vi lidt østover, for ikke at skulle ændre sejl ud på aftenen når mørket er faldet på. Det betyder jo ikke noget at sejle østpå i nogle timer på en sejlads på 1100 sømil. Komforten ombord er til gengæld vigtig og at crewet får mulighed for at sove i nogle timer uden afbrydelser.

Ved 16-tiden ved Rikkes vagt-start er vores fart 6,1 knob og vi har 3-4m medløbende sø, som vi surfer nedad. Vindroret og Autopiloten kan ikke klare de store udsving, så vi håndstyrer indtil det bliver lidt bedre. Rikkes topfart bliver 7,3 og i løbet af min vagt fra 2000 øger vinden lidt, så jeg kommer op på 8,2 og senere 8,5 knob på et surf. Ret sjovt!

26.06.2010
På grund af den høje medløbende sø kan vindroret stadig ikke holde os på ret kurs, så jeg ændrer vagterne til 2-timers vagter indtil videre. Den høje sø holder sig hele natten og dagen igennem, men til aften falder vinden, og søen lægger sig lidt til 2-3m. Til aften kører vi motoren halvanden time for at lade batterier. Vindmøllen er ikke meget værd i medvind. Vi har stadig vinden agtenfra og genuaen spilet ud og holder god fart med de ca. 20 knobs vind.

27.06.2010
På min vagt fra 02 til 04 kl. 0330 kommer udfald på GPS’en til kortplotteren. Vi har den anden GPS og den fungerer upåklageligt, men igennem en times tid bliver positionen ikke opdateret på kortplotteren. Det er heldigvis langt ude på havet og der er ingen problemer med at holde kurs på kompasset. Vi har haft samme problem ud for Portugals kyst og det er sandsynligvis noget med satellitterne at gøre.
Fra kl. 08 tager vi igen 4-timers vagter i det normale rul (PS, Kenn, RS) og på eftermiddagsvagten tager vi spilerstagen ned og ændrer sejlføring til halvvind, da vinden vil dreje mere i syd over natten. 1430 starter vi motor for at lade batterierne.

RS laver mad og jeg styrer mens det skyer til. Ved 19-tiden begynde det at regne og vi beslutter at jeg styrer til midnat så RS ikke bliver våd for 1 times styring. Det bliver en lang, våd og kold aften og 20-25 knobs vind agten fra tværs. Der skal styres præcist for at genuaen ikke slår over og det er svært at se kompasset pga. regnen.

28.06.2010
Kenn kommer på vagt til midnat men det virker ikke forsvarligt at han skal stå der alene i regnen og styre i flere timer. Jeg beslutter at Rikke også skal på vagt, så de deles om en 6-timers vagt og kan skiftes til at styre og hente varm kaffe og tørre brillerne mv. Det fungerer fint og jeg får 5 timers søvn inden min morgenvagt. Jeg kommer på igen kl. 06 – det regner stadig, men jeg får vindroret til at styre så jeg kun skal korrigere på de store surf eller når vinden frisker lidt. I løbet af formiddagen stopper regnen og mit regntøj når næsten at tørre. Fra 08-10 bliver vi helt omsluttet af en tæt tåge, og jeg tænder for radaren for at holde øje med farvandet omkring os.
Kl. 14 diesel pejlet til 65 cm – dvs stadig mere end halv fuld. Vinden lægger sig i løbet af dagen og skibet ruller kraftigt i de store søer, uden vind til at stabilisere. Vi er ved at blive skøre af den kraftige rulning, men sidst på dagen lægger søen sig endelig og der falder lidt mere ro på skibet. Vi fortsætter for motor og autopilot, for vinden bliver ved med at aftage. Kl. 19 har vi ca. 15 knobs vind og til midnat er der stort set ingen vind. Kl. 2100 igen hvaler ca. 10m fra skibet om BB men de var hurtigt væk og jeg vækkede ikke de andre.

29.06.2010
Rikke og Kenn har igen vagt fra midnat til 06 og det bliver en meget rolig vagt. Kun et par fiskeskibe. Jeg har vagt igen fra 08 til 12 og vinden er mindre end 5 knob fra skiftende retninger. Skydække 100%. Lunt og lidt støvregn af og til. Mallemuk og Suler flyver lavt over vandet. Mågerne lidt højere. Den ene fugl er lidt tykmavet og buttet, hvid og blød pels. Det er en Mallemuk. Den anden er større og har v-formede vinger med sorte spidser. Flot stor fugl. Vandet er så fladt som det kan blive herude og vi duver svagt fra side mens vi gør ca. 5 knob over grunden for motor. Genuaen har været spilet ud på stagen i nat men nu er der lidt vind forfra, så den er rullet ind igen. Jeg har forbundet agterliget på genuaen til spilerstagen med et stykke skødetov, så jeg kan rulle genuaen helt ind, selvom stagen er ca. 50cm for lang. Når genuaen er spilet ud er der lidt elastik i den metode, så genuaen ikke får det fulde træk, når vi tager en stor dønning. Spilerstagen er endvidere aflastet med spilerfaldet, så stagens vægt ikke tynger agterliget på genuaen. Med spilerfaldet kan jeg endvidere regulere skødepunktet op og ned så jeg kan bestemme genuaens form. Det har fungeret ok og nu har vi afprøvet det fra 10-30 knobs medvind på denne tur. D. 25.06. om aftenen styrede jeg på min vagt og havde op til 30 knobs vind lige agtenfra med genuaen til den ene side og storsejlet i 2. Reb til den anden side. Vi surfede ned af de 3-4m bølger og topfart blev 8,5 knob.  

Kl. 1000 diesel pejlet til 48cm dvs. 17 cm forbrug på 20 timer eller 3,145 l/t.  Vejrudsigten lover fortsat meget svag vind, men med det diesel vi har tilbage plus de ekstra dunke skulle der ikke være problemer med at sejle de sidste to dage for motor alene.

I løbet af dagen lægger søen sig helt, så vandet til sidst er som et spejl. Vi har fortsat vagterne som enkeltmandsvagter om dagen og Rikke og Kenn på dobbeltvagt fra midnat til 06. Det er koldt om natten så det er fint at være 2 til at skiftes og holde hinanden med selskab.

Før frokost vasker vi hår i cockpittet alle 3 voksne og det er bare dejligt. Til frokost stopper jeg motoren for at kigge efter olie og vand. Vi spiser frokost i total vindstille og fladt vand og hører engelsk vejrudsigt på vhf’en på engelsk med Irsk accent. Jo vi er tæt på land nu. En haj kommer forbi og snuser lidt rundt i vandoverfladen omkring skibet. Kenn som har vagt over middag ser den omkring skibet indtil flere gange over flere timer.

30.06.2010
Natten igennem havde der været et par trawlere, men ellers ikke det store. 06 på vagt igen og pejlet diesel igen. 33 cm hvilket giver et forbrug på 3,53 l/t på det sidste døgn helt uden hjælp fra sejlene. 09 kommer lidt vind fra S men ikke nok til at sejle på. Der er kulingvarsel fra om eftermiddagen, så vi skal bare i havn nu. Ringer til Salve Marina for at høre om plads, jo der er en som hedder Ronnie ligesom Alan fortalte, og vi kan bare komme. Kl. 11 vækker jeg de andre og der bliver trængsel på dækket med fendere og fortøjninger mv.

Kl. 12 lægger vi til ved ankomstpontonen hos Salve Marina efter 1173 sømil og 9 døgn og 19 timer siden vi kastede fortøjningerne på Terceira. En milepæl på vores rejse er nået og bestået.

14.06.2010: Terceira. 74 sømil. 16 timer. Motorsejlads syd om Pico i håb om at se hvaler.
Vi går fra Horta mod Terceira for at afkorte turen til Irland med knapt et døgn og samtidig komme tilbage til Terceira, som vi holder så meget af. Der er ikke meget vind, men vi har besluttet at sejle nu, for at have tid til at gøre de sidste forberedelser inden turen over Nordatlanten til Irland. Vi kender Angra Do Heroismo nu og der er gode indkøbsmuligheder der og desuden er der den forestående havnefest, som vi måske når at deltage lidt i inden afsejlingen.
Det bliver en smuk tur syd om Pico mens solen går ned og senere lidt kedelig natsejlads for motor  og lidt krabsø og modvind på østsiden af Pico og Sao Jorge. Vindene er uforudsigelige rundt om øerne og der er tilmed lidt strøm, som forholder sig på en eller anden måde i forhold hertil. Det er ikke noget problem, men vi har i hvert fald ikke lært at forstå sammenhængen endnu.

Ud på morgenen dukker Terceira op og kl. 0700 ankommer vi til marinaen og vi bliver modtaget af vores ven Roy fra Security. Da havnepersonalet møder ind får vi anvist plads, som vi siden bytter med en anden båd, da der er temmelig uroligt i den yderste del af havnen.  

 

05.06.2010: Horta, Faial. 73 sømil, 18 timer. Flinke folk på havnekontoret og priser som i de øvrige havne her på Acorerne. Horta er verdens fjerde mest besøgte havn i verden, men personalet har bevaret entusiasmen og det gode humør. På molerne møder vi sejlere og malerier fra den halve verden.

Vi kan ikke helt frasige os at vi stadig har lidt fantomsmerter fra vores sidste forsøg på at sejle til Horta. Men vi er enige om at det er nu vi skal af sted, om vi så skal sejle for motor hele vejen. Vi har valgt dagen i ugen med mindst vind og bølger, da vi ifølge vejrudsigten vil have det hele imod.
Først er vinden meget spids, men ca. 5 sømil fri af land går vinden op i NV som lovet. Da det går bedst kan vi holde kursen lige syd om Pico på 30-35 grader til vinden og vindstyrken er ca. 10 knob. Til at begynde med kan vi holde 5 knob, men som vi nærmer os den sydlige del af Sao Jorge viger vinden og søen bliver mere urolig.
Planen er at gå syd om Pico for at undgå modstrøm og vind imod, i kanalen. Vi er på en SV kurs og midt ud for kanalen opbygger søen og bliver til korte stejle søer på 2-3m som konstant bremser os og det føles som vi rider på en gyngehest. Vores fart bliver reduceret til 3-4 knob og indimellem kun 2,6. Så går det altså langsomt. Jeg rationaliserer at det må være kanalvandet, som mødes efter at have passeret øerne på hver side. Efter en halv time på den måde drejer vinden fra NV til SV. Måske bliver den afbøjet på Pico, måske en anden lokalvind, men i hvert fald skal vi skære noget op i kanalen for at holde fart i skibet. Vi fortsætter en times tid, først som et kryds i planen om at gå syd om Pico, men så beslutter jeg at gå op gennem kanalen i stedet. Søen har efter en times tid igen lagt sig og er blevet til lange dovne dønninger og vores fart er steget til 5,2. Vinden holder selvfølgelig ikke, men bliver igen vigende og spidser til, for så at komme igen kvarteret efter. Sådan er det, har vi lært, når vi sejler mellem øerne her og imellem de Kanariske øer. Vi havde ikke udsigt til fornuftig vind, så vi valgte den dag med mindst vind og sø under skyldig hensyntagen til at Kenn allerede var ankommet til Horta og jo derfor ikke skulle vente alt for mange dage på os. Ved at sejle for motor og sejl kunne vi holde en nogenlunde anstændig fart – som skulle vise sig at blive 4,6 knob i snit – og en klodshalet genua og storsejl med 10-15 knobs vind i APW, aparent wind speed, og en vinkel til vinden på ca. 30 grader. Vinklen til vinden skal være min. 40-45 grader og helst 12-15 knob, før vi kan sejle alene for sejl. Det giver en del ekstra sømil på kryds, så ofte vælger vi enten at vente til vinden er mere favorabel eller at bruge motorstøtte og gå tættere til vinden. Hvis der ikke er for store bølger kan vi som regel holde en gennemsnitsfart på 5 knob, hvilket vi synes er acceptabelt.

Vi er på vej op i mellem øerne og har Pico til bagbord og Sao Jorge til Styrbord. Rose, Johan og jeg sejler skibet, - jævnligt får jeg Rose til at tage skødet på den ene side og Johan til at tage den anden side, når vinden drejer eller vi simpelthen tager genuaen ind, fordi vinden forsvinder i et stykke tid. De kender efterhånden alle fagudtryk nu, og de ved begge hvad de skal gøre med fald, skøder, spilhåndtag, liner og øvrigt tovværk i cockpit eller på dæk.
Vi vækker Rikke kl. 1800 og hun går i gang med aftensmaden. Søen er stadig rolig, så det bliver til dejlig gryderet med kylling i karry og ris, som vi alle nyder. Jeg tager dobbeltvagt til 2000 da Rikke er i kabyssen, og vi aftaler at jeg er på vagt fra 2200 til ankomst, forventet 0130. I løbet af dagen har vi haft 2-timers vagter, som vi har holdt trods at vi alle har været i cockpit det meste af tiden. Det giver frivagten mulighed for at gå ned og hvile sig lidt inden næste vagt og det giver mere plads i cockpit, til de øvrige.   Vinden skal lægge sig i løbet af aftenen og det gør den også på nær nogle tunge skyer over Pico, som giver lidt vindpust. Vi følger Pico, som den tager sig ud indhyllet i skydække men for i næste nu at blive blotlagt og et par af dagens sidste solstråler oplyser tinden i et gulrødt skær. Vi tager et par fotos af den flotte aften.

Kl. 2200 da jeg kommer på vagt igen er solen gået ned og vi kan se lysene på begge øer. Vi er lige ved at runde det nordligste punkt på Pico og går ned i kanalen mod Faial. Vinden frisker nu fra SV til ca. 15 knob og vi holder kursen stik Vest i en halv time længere end waypointet for at krydse ned mod Horta og går over stag 5 sømil nord for marinaen. Midnat vækker jeg Rikke og siger at vi vil være i havn i løbet af en halv time, så vi skal tage sejl ned og gøre klar til anker mv. Johan har været med på aftenvagt og han vågner op til dåd så vi kan tage storsejlet og gøre klar på dæk til ankomst.
Jeg har hørt fra andre sejlere at en ny læmole er blevet opført, og den er ikke i kortet eller pilotbogen for området. Vi nærmer os derfor meget forsigtigt til hvad jeg tror er indsejlingen, men det viser sig at vores kort er fuldt opdaterede og der er IKKE bygget en ny læmole. Vi runder den og går ind i den stille havn hvor en del ankerliggere allerede er på plads. Det er svært at orientere sig for lys på land, reflekser i vandet og almindelig træthed efter en lang dag, men ved fælles hjælp finder vi frem til en egnet plads for natten på 12m vand.  Vi afslutter som sædvanlig med en anker-bajer og lidt chips – og vi er lettet over endelig at være ankommet til turens vestligste destination.

 

 

 

18052010: Angra de Heroismo, Terceira. 95 sømil, knap 17 timer heraf 3 timer med motor. Havnepenge mv. som Ponta Delgada, da alle havnene er under staten. Nyere havn med moderne faciliteter og super service af havnefoged og security. Wifi ved baderum og 3 stk. pc til fri afbenyttelse.
Afgang fra Ponta Delgada kl. 1420. Vind SSV 15 knob ville give os en halvvind hele vejen, lige bortset fra den første halve times tid ud af havneområdet og fri af den store stenmole. Med vores normale fart skulle vi ankomme Terceira midt eller sidst på formiddagen. 
Vi stoppede motoren efter 1 time og kunne holde 4-5 knob med et reb i storsejlet og fuld genua – vinden var endnu kun 8-10 knob langs øen. Så løjede vinden igen og vi startede motoren igen en time mere til 1720, hvor vi var fri af øen. Vinden nu 10-12 knob og en fart på ca. 5 knob. 2015 12-15 kn vind og fart 5,5 kn. Søen var lidt grov, 2-3 meter fra samme retning som vinden, men heldigvis ikke imod. 2050 gik solen ned og vinden flovede og rummede lidt, så vi havde vinden mere agten for tværs. Når vinden kommer derom går luften ud af genuaen og så er balancen ikke god i skibet. Hun bliver luvgerrig og hård på roret og hverken vindror eller autopilot kan styre. I hvert fald ikke ved den svage vind og lidt grove sø. Så det blev håndstyring i nogle timer.  Efter 2 timer kaldte jeg på Rikke og hun kom op og styrede i 3 timer til 0150 hvor vinden var øget til 16-18 kn og farten ligeså til 6,5 kn. Da Rikke havde overtaget roret rebede jeg genuaen til 30% og det gjorde det muligt at have vinden mere agtenfra. Mens Rikke styrede, passerede vi tæt forbi et undersøisk bjerg, hvor der kun er 12m vand over, Joao de Castro Bank. Jeg forklarede Rikke at vi helst skulle på den ene eller anden side af denne top, da jeg ikke vidste hvordan søen ville være og det samtidig var nat og derfor uden mulighed for at bedømme søen visuelt. Rikke styrede rigtig godt nord om grunden og fik hentet lidt højde til sidste del af turen. Vinden var nu igen 80-90 grader om bagbord og autopiloten blev koblet til igen.
De næste timer indtil ankomst sejlede vi rigtig godt. 0300 havde vi 20 knobs vind, men kun i en times tid, så faldt vinden lidt til 16-18 kn men vi holdt 6-7 knobs fart over grunden. Somme tider 7,2 kn og det er sjovt. Kølvandet lyser af Morild og stjernehimlen var indtagende. Selvom vi havde nogle halvstore bølger på 3-4 meter ret ind fra siden kom der stort set intet vand ind i cockpit og Isabella sejlede fantastisk.
Ankomsttidspunkt kan vi under sejladsen følge på gps’en og til tider var det før daggry, men efterhånden blev det omkring kl. 0700. Vi havde sejlet rigtig godt siden midnat, men vi havde været utrygge omkring autopiloten og det havde givet lidt stress. På vej til Santa Maria faldt den ud, så vi måtte håndstyre de sidste 4 timer og det lykkedes ikke at finde fejlen, så vi håndstyrede hele turen til Sao Miguel. I Ponta Delgada fandt jeg en seriøs fejl, idet tandhjulet på gearmotoren var gået løs, og det giver heldigvis en fejlmeddelelse på autopilotens display, når roret ikke lystrer. Det lykkedes at reparere dette forholdsvis enkelt, men jeg var ikke sikker på at det var det eneste problem, så derfor en smule stress og minus søvn. Det gik nu fint med autopiloten, og det ser ud til at problemet er løst i denne omgang. Jeg skiftede også gearolien og smurte kæden, nu jeg havde den ude og så kan den vel holde i 30 år mere.
Der var 16-18 knobs vind lige til det sidste og en lidt grov sø, men det går fint med at få sejl ned i læ af Monte Brazil og gøre klar med fendere og fortøjninger, inden vi kl. 0730 anløber ankomstbroen i Angra do Heroismo. Johan var lidt svær at få vækket kl. 0630, men efter en god nats søvn var han trods alt rimelig frisk, når han først var kommet op på dæk.
Angra er jo den ene af de havne, jeg besøgte for 3 år siden som gast på skibet Love, en Albin Ballade, som jeg var gast på fra Acorerne til Falmouth og det er rart at være lidt forberedt, når vi skal anløbe i en lidt frisk medvind. Security var de eneste som var mødt på det tidspunkt, men vi tog lidt morgenmad, så vi var klar når havnekontoret åbnede kl. 0830. Her kunne vi klare det hele med et besøg hos havnekontoret. Han ville sende en mail til Immigration, GNR og Custums, så kunne de henvende sig, hvis de ønskede! Det var jo fin service i forhold til Ponta Delgada, hvor vi skulle ind på 4 forskellige kontorer og have stempler og set efter pas mv.

 

 

10052010: Ponta Delgada, Sao Miguel, Acorerne. 57 sømil. Knap 10 timer. Havnepenge 10 euro inkl. Strøm og vand, men 1 euro pr. bad. Ingen Wifi. Ankomst først i den gamle havn, da ny havn har ry for at være meget urolig. Vi flytter alligevel næste dag til nye havn ponton F, da havnemesteren forklarer at vi ikke kan blive i den gamle marina pga. vedligeholdelsesarbejder.
Turen til Sao Miguel er næsten på en nordlig kurs. Vi skal styre 350 grader, så vind fra NØ giver en foran for tværs. Mandag er den eneste dag, hvor det ligner en nordøstlig vind og ellers er der lovet nordenvind resten af ugen, så vi beslutter at sejle mandag, selvom vi godt kunne have brugt et par dage mere på Santa Maria. Jeg havde heller ikke tid til at se på autopiloten, så der var dømt håndstyring eller vindror på turen. Den engelske skonnert Ninita med Jenny og Paul ombord har også valgt at sejle næste dag men til Faial, så vi bliver inviteret på et glas rødvin aftenen før. Vi går begge af sted kl. 1000 næste dag, og vi trækker den lidt, så vi kan følge de to modne sejlere sætte alle 4 sejl med håndkraft for derefter at falde af og lade sig trække af sted vestpå mod Faial. Det var et fantastisk syn – se fotos.

Vi selv sætter selvfølgelig også sejl, men det er jo hurtigt gjort med et storsejl og en rullegenua! Jeg beslutter at have 2 reb i storsejlet fra starten, belært af andre sejladser på bidevind og runding af et skarpt hjørne. Genuaen ruller vi dog helt ud og vi skærer op og holder al den højde op langs Santa Marias vestkyst, som er muligt og får selvfølgelig vind og sø godt og grundigt lige i næsen da vi slipper øen. Vi har 25 knobs vind på bidevind og holder motoren på for vinklen til vinden er kun 30 grader, hvis vi skal holde os til kurslinen mod Ponta Delgada. Vinden går lidt mere i øst efterhånden som øen glider bagud, men da vi ikke har lyst til at ankomme efter mørkets frembrud, så beslutter vi at holde motoren på indtil videre. Vi har i starten 2-3m bølger fra samme vinkel som vinden så vi banker lidt i søerne, men motoren er med til at holde skibet i fart. Da vi er ca. halvvejs lægger søerne sig lidt, men vinden holder sig på 18-22 knob og ca. 45-55 grader til vinden.

Vi skiftes til at styre. Jeg tager de første 4 timer, så Rikke 2 timer, og så Ana 2 timer. Derefter tager jeg de sidste 2 timer til ankomst.  Det er næsten hyggeligt at håndstyre lidt igen, og der er faktisk god balance i skibet med fuld genua og 2 reb i storen. Ind i mellem falder vinden til 10-15 knob og så mærker man tydeligt at storsejlet mangler lidt for at give balance . Måske ville det være rart med et ekstra reb mellem 1. Og 2. Reb. Da storsejlet jo ikke just er syet til Isabella er det vel ok at overveje lidt justeringer.
Vi har en konstant krængning på 15-20 grader, indimellem op til 30 grader, og vi tager stort set ikke vand ind. Det er herligt at vi har fundet årsagen og nu har lært at lukke søventilen til lænsepumpen før afgang.

Som forventet aftager søen de sidste par timer inden ankomst, fordi vi kommer i læ af øen. Jeg havde også forventet at vinden ville lægge sig, når den nu blæste fra en retning på den anden side af øen. Den forsvandt godt nok pludselig i et kvarter, så luften gik helt ud af genuaen og vi måtte vække alle de sovende passagerer i cockpittet og have fat i skøder og rebeline. Da alle var faldet godt hen i hvilestilling igen, kom vinden heldigvis igen og vi kunne gentage manøvren med modsat fortegn. Det er herligt at sejle.

Vi blev anbefalet af Poul fra Ninita at sejle ind i den gamle havn, da den nye marina er meget urolig. Det havde jeg hørt før, så det overvejede vi ikke længe. Den gamle marina var rimelig overskuelig og vi fandt hurtigt en ledig plads. En vagt lukkede mig ud af porten fra pontonen og jeg kunne foretage det sædvanlige papirarbejde hos myndighederne. Det var dog kun GNR, som var døgnbemandet så havnekontor og immigrationsmyndigheden fik vente til næste morgen kl. 0900. På havnekontoret fik jeg næste morgen at vide at pontonen var ødelagt under det seneste blæsevejr, så vi skulle sejle ind i den nye marina til ponton F og finde en plads. Hos immigrationsmyndigheden blev jeg spurgt om Ana, som er 25 år, havde fået lov af sin far at tage med, for hun burde være i skole! Jeg kunne kun sige, at jeg kunne foretage en opringning for at få verificeret at faderen havde givet sin accept af hendes valg af ferieform, men den venlige officer frafaldt dog anklagen og accepterede besætningens sammensætning og lovlige tilstedeværelse på øen. Men jeg skulle selvfølgelig komme igen inden afsejling og meddele hvor mange besætningsmedlemmer vi var ombord. 

Efter en kop kaffe og en befriende latter sammen med den øvrige besætning over det portugisiske bureaukrati, gik jeg en tur over i den nye marina for at kigge nærmere på ponton F og badeforholdene dér. Det så ikke så slemt ud og der var masser af ledige pladser. Toiletforholdene var heldigvis også helt nye og moderne, og brillierede med at have private toiletrum, med såvel bruser, toilet samt håndvask. Rummets størrelse svarede til en etværelses lejlighed, så pigerne var selvfølgelig ellevilde over udsigten til denne luksus og da der samtidig viste sig at være varmt vand i bruserne ad libitum, kan det vist konkluderes at dette er toppen af badefaciliteter, på turen til nu. Marinaen har til gengæld vist sig at være meget urolig, men indtil videre ikke med andet end lidt irritation til følge.

02052010: Vila do Porto, Santa Maria, Acorerne. 499 sømil fra Madeira. 93 timer. Havnepenge 10 euro inkl. Strøm og vand, men 1 euro pr. bad. Wi-Fi på havneområdet. Bade- og toiletforhold er ikke det sidste nye, men pænt og rent.   
Den sidste uges tid på Madeira blev ret hektisk. Ret tidligt, faktisk en uge i forvejen, begyndte der at vise sig et ’vejrvindue’ til Acorerne. Jeg sagde til de andre at vi kunne sejle søndag den 2. Maj, hvis vejret udviklede sig som de første vejrudsigter viste. I Las Palmas var vejret meget ustabilt og vi måtte konstant udsætte afrejsen, men på Madeira holdt vejrudsigten sig, så vi rent faktisk kunne sejle som forventet. Efterhånden som dette stod klart fik vi meget travlt med at pakke sammen, rydde køjen hvor Ana skulle bo samt gøre de fornødne indkøb og sige farvel og på gensyn til alle vores nye venner.

Vejrudsigten lovede vind fra NØ 15 knob i de første par dage, så lidt skiftende vind og derefter sydlig vind også 10-15 knob. Bølger skulle være imod, men kun 1-2 meter, så det gik nok. Vi var forberedte på en lidt drøj tur op ad bakke, men det var i forhold til at sejle 4000 sømil til Caribien og hjem igen for at hente vinden og en medløbende sø, så vi synes det var en ok investering.

Lørdag aften holdt Anas kæreste Luis afskedsfest for os og søndag morgen kl. 11 blev Ana installeret i sin køje.  Efter en let frokost og en tårevædet afskeds ceremoni på kajen, sejlede vi fra Funchal Marina som annonceret kl. 1300 lokal tid, hen for at fylde dieseltanken og derefter ned langs kysten af Madeira. Vi nød synet af Cabo Girao, som skal være den højeste lodrette klippevæg i Europa med sine ca. 600 meter og vi havde selskab af delfiner. Skippers observation af en redningskrans i vandet blev tegnet til en lille rask MOB manøvre (MOB= Mand over bord). Johan styrede, Ana holdt udkik og Per fiskede kransen op langs læ side af skibet efter få minutter, så alt forløb til skippers tilfredshed. Efter den vellykkede fangst var der liv på dækket, for krabber og muslinger som havde bosat sig på redningskransen skulle undersøges og fotograferes af vores ’marineobservatører’ Ana og Johan. Kransen havde øjensynlig været lang tid undervejs og bar ikke præg af en umiddelbar søulykke, så vi undlod at kalde myndighederne.

Vi gjorde os klar til at slippe Madeiras kyst sidst på eftermiddagen og forventede en kraftig vind og sø i hvad jeg forventede var en slags accelerationszone ved runding af det sidste hjørne. Der gik da heller ikke længe før vi ikke kunne holde højden, for vinden drejede næsten i Nord og tiltog til 25 knob med små korte søer som vi konstant bankede næsen ned i. Vi stoppede motoren 1820 efter at være lidt fri af kysten og vinden havde drejet, så vi havde halvvind men stadig 25 knob. Et reb i storsejlet og 30 % genua og vi kunne holde 6,2 knob. En glædelig overraskelse var at søen også var fra NØ, altså samme retning som vinden, men desværre 2-3 meter i stedet for de lovede 1-2meter. Jeg tog første aftenvagt og i løbet af aftenen kom der lidt mere ro på skibet og jeg fik tilpasset genuaen til vinden og søen, så vindroret kunne styre.  Kl. 2400 var vinden aftaget til 16 knob men stadig samme urolige sø. Vi kunne dog holde ca. 6 knob alligevel, så det var dejligt. Ana og Rikke havde vagt fra 0100 til 0500 og jeg fik lidt søvn, kun afbrudt af et mærkeligt fiskeskib kl. 0300 som de syntes, jeg lige skulle se.

Kl. 0700 begynder vinden at rumme (vinklen til vinden bliver større) og jeg justerer vindroret først 10 grader, og så 15 mere. Vinden er stadig 15 knob men søerne vokser igen til 3-4 meter og jeg synes det bliver lidt svært at holde fart i skibet, da genuaen konstant mister pusten. Vinden aftager i løbet af formiddagen til under 10 knob og kl. 1400 starter vi motoren og har kun storsejlet oppe.  Til aften lægger søen sig til 1-2 meter. Vinden kommer og går lidt i løbet af dagen men motoren holder vores gennemsnitsfart på 5 knob. Kl. 2300 kommer der pludselig vind og vi forsøger at stoppe motoren, men så er der igen ingen vind og det hele står og slår. Så motor igen, men kl. 0100 kommer der en frisk brise agten for tværs som holder ved og vi sejler igennem en mørk nat med kraftig skydække. Søen er rolig og natten igennem holder vi knap 7 knob over grunden – dejligt!

Om morgenen tiltager søen igen og vinden rummer endnu mere, så vi nu sejler plat læns i medløbende sø. Preventeren kommer pludselig på arbejde, da en skæv sø slår os ud af kurs og vinden går ud af storsejlet. Jeg har lige hentet en ny vejrudsigt, som siger at vinden skal gå i syd senere og derefter SV, så jeg beslutter at gå 20 grader mod nord og få lidt bedre vinkel til vinden og nedsætte risikoen for bomning – og så er der heller ingen af besætningsmedlemmerne, som synes den konstante rulning er særlig sjovt! Senere når vinden går i syd vil vi styre 20 grader syd for vores kurslinie og efterhånden som vinden går mere og mere i sydvest kommer vores kurs til at passe igen.

Grunden til at jeg ikke spilede genuaen ud og sejlede plat læns er, at jeg flyttede de forreste undervanter på Madeira til de forreste røstjern, da jeg ikke forventede mere passatvindssejlads. En tidligere ejer har monteret et ekstra sæt røstjern for de forreste undervanter, da den oprindelige placering ikke tillader anvendelse af spilerstagen. Den nye placering er imidlertid ikke ret langt fremme foran masten, så jeg frygtede at sejlads på hårdt kryds ville give for stort træk i skroget og det kunne være medvirkende til at vi tog en ikke uvæsentlig mængde vand ind på sejladsen til Madeira. Jeg har på denne sejlads konstateret at 95 % af alt vandet er kommet ind igennem pumpeslangen og altså ikke pga. skroget var for tørt eller gav sig for et stort pres. Da jeg lukkede søventilen sejlede vi de sidste 3 dage uden at det kunne ses på mængden af bundvand i pumpesumpen! Nu vil jeg måske overveje at flytte undervanterne igen, så vi kan sejle med spilerstage, hvis det bliver aktuelt.

Kl. 1400 laver vi en kontrolleret bomning og går på kurs 280 som planlagt. Vi har kun 12 knobs vind og 2-3m sø, så vi starter motor kl. 1400 – også for at lade lidt på batterierne. Vi kan dog stoppe motoren igen kl. 1615 og holde godt 5,5 knob for sejl alene. Storsejlet er stadig i et reb og vi regulerer på genuaen. Sådan går det til kl. 1100 næste dag, hvor vi igen starter motoren for at lade. Vindmøllen lader ikke meget, når vinden er agten for tværs og det sidste døgn har vi ladet autopiloten styre, for den ustabile vind har gjort det umuligt for vindroret at holde kursen. Det tærer lidt på batterierne.
De næste par timer bliver det mere skyet og diset og sigtbarheden bliver ret dårlig. Jeg starter radaren og alle får en lektion i hvad der er bølger og hvad der er skibe. Vinden tiltager lidt til 15-20 knob, stadig lidt agten for tværs, så vi holder god fart. Ofte over 7 knob, men desværre kun i et par timer. Den sidste vejrudsigt som jeg henter kl. 1100 er helt anderledes end den fra i går. Over middag skal vinden dreje i NV – altså stik imod – og derefter aftage til under 5 knob. Senere vil vinden komme igen fra S, men først ud på morgenen. – Og ganske rigtigt kl. 1330 kan vi rulle genuaen, da den blafrer utålmodigt og ødelæggende. Heldigvis har vi stadig mr. Perkins, som trækker igennem selvom vinden tager en pause. Natten igennem holder vi 5-6 knob for motor med kun storsejlet oppe til at hindre for meget rulning. Søen lægger sig efterhånden og kl. 0315 observerer Ana og Rikke blinklys – fyret på Santa Maria. Kortplotteren lover ankomst kl. 0830 utc, som også er lokal tid. Jeg overtager vagten kl. 0400 og efter en halv time har vi pludselig ingen styring. Autopiloten som ellers har været stabil i al slags vejr holder en uannonceret pause – og så lige midt i en regnbyge! Jeg må op og styre og kalder på Rikke, som jeg beder om at styre til jeg lige får skiftet en sikring, som det jo må være! Et hurtigt kig på den sag viser at sikringen er intakt og problemet altså mere omfattende. Jeg giver Rikke besked på at gå i seng igen og så er det jo også meget hyggeligt at styre sit skib i havn på en ny ø-gruppe. Bare ærgerligt med det lidt ustadige vejr.

Kl. 0800 vækker jeg besætningen og melder at der er en halv time til ankomst. Jeg har aftenen før aftalt med Ana at hun skal kalde havnekontoret på VHF’en på portugisisk, nu vi har den mulighed. Der er lidt som skal koordineres, for Pilotbogen omtaler en færge, man i hvert fald ikke skal komme i vejen for.
Ana kalder op på klingende portugisisk på først den ene kanal, og så den anden, men uden svar. 5 minutter senere kommer en hurtiggående speedbåd ud til os med 2 uniformerede Policia Maritima. Den ene, som er en yngre fyr på ca. 25 år viser sig at være gammel spejderkammerat til Ana. De får hurtigt vekslet et par ord på deres modersmål og snart er vi mere end velkomne. Han kalder også Marinaen og i løbet af få minutter får vi besked på at vi bare kan sejle ind og vælge en plads hvor vi vil, i den nye marina.

Angående opkald på VHF, så nævner Pilotbogen at opkald skal ske på kanal 10, 16 eller 62. Da jeg har VHF ’kørekort’ ved jeg at man skal vælge en arbejdskanal i stedet for kanal 16, hvis der er opgivet en sådan. Jeg vil sige at jeg har fået revurderet denne viden ved sejlads ’herude’. De fleste kalder op på kanal 16 uanset hvad, og de bruger også denne kanal til små beskeder og kortere samtaler. Havnekontoret lytter på såvel 16, som deres lokale kanal, og det er sjældent at det er den opgivne kanal. Her viste det sig, at den foretrukne kanal var kanal 11. Triple watch er godt!

Kl. 0900 gled vi roligt og sikkert ind på en fin plads i den nye marina. Flydebroer med fingerpontoner kan vi godt lide. En gennemsnitsvart på 5,37 knob pr. time er ikke så dårligt på denne strækning med vores skib, synes vi, selvom vi har snydt lidt og haft motorstøtte mere eller mindre i 42 timer ud af de 93 timers sejltid. Brændstofforbrug i gennemsnit 3,35 liter pr. time antyder at motoren trods alt har arbejdet undervejs. 

 

16042010: Funchal, Madeira. 289 sømil fra Las Palmas. 53 timer. Havnepenge 23 euro inkl. Strøm og vand. Wi-Fi på havneområdet. Bade- og toiletforhold er ikke noget at skrive hjem om. 
I løbet af den sidste uge op til afrejsen havde vi nærstuderet vejrmeldinger dag for dag. Vi fandt ret hurtigt ud af at den franske gule båd måske også ville til Madeira, så vi forsøgte at ”lokke” dem med! Vi synes det kunne være hyggeligt at følges ad, og det bliver altid mere motiverende for begge parter at kigge vejrudsigter, når destinationen er den samme.
De valgte heldigvis at tage samme vej, så igennem flere dage satte vi hinanden stævne på Sailorbar, hvor der er Wi-Fi og vi studerede Passage-Weather. Jeg havde samtidig kontakt til Miguel i Puerto Rico, som selv er sejler og tidligere skibsfører i den spanske handelsflåde. Vi talte om forskellige muligheder for den rette vind til Madeira, for i første omgang var det vores plan at gå til den nordligste ø Graciosa, for at få bedst mulig højde til NØ-vinden i forhold til Maderia. Vores ophold i Las Palmas blev dog længere end først beregnet, så i stedet kiggede vi lidt på muligheden for at gå direkte til Madeira. Et lavtryk gav SV-vind i vores sejladsområde og vi studerede dets udvikling dag for dag. I starten så det ud til at vi skulle sejle tirsdag, men et sidste kig på vejrudsigten mandag viste at lavtrykket var under udvikling og vi aftalte at rykke afsejling til onsdag. Tirsdag blev vi enige om at torsdag så endnu bedre ud, og torsdag blev det endelig aftalt at fredag var dagen. Der var stadig temmelig meget sø omkring Madeira, 5-6meter, men vi regnede med at det ville lægge sig til vi nåede derop, for lavtrykket var nu under opfyldning og vinden aftog dag for dag. Vi skulle have 15-20 knob ved afsejling, som skulle aftage til 10-15 knob i slutningen af perioden, altså ved ankomst Madeira. Vinden skulle holde sig i SV og Vest, hvilket ikke kunne være meget bedre.

Vi forlod pontonen præcis kl. 1000. Udenfor i det store havnebassin var der ideelle forhold og vi hejste storsejlet. Der var ikke lovet mere end 15-20 knob og jeg tænkte at vi godt kunne klare os med et reb. Hedone gjorde det samme, og så bevægede vi os nordpå forbi de store ankerliggere udenfor Puerto de la Luz, som havnen hedder. Fri af Gran Canarias nordligste del, La Isleta blev det først vindstille og så kom der pludselig 25-30 knobs vind fra SV samt en urolig sø på 2-3m. Søerne steg hurtigt til 3-4 meter og vinden forblev 25 + så vi var i gang med at rebe i 2. Reb, da Hedone kaldte på VHF’en første gang. De var lidt i tvivl om vi skulle fortsætte, eller måske vende om og vente en dag mere? Vi var 3 timer undervejs og Rikke havde desuden lige opdaget at vi havde taget så meget vand ind, at bundbrædderne i salonen lå og skvulpede rundt sammen med et par vanddunke. Et par hurtige tanker flyver igennem hovedet på skipper i den forbindelse, så det er med at bevare overblikket. Først vandet: Vi sejler i et 30 år gammelt træskib, som i de sidste 4 måneder har ligget næsten stille i 20 grader varmt vand og lufttemperaturen har i de sidste uger bevæget sig op på 25 grader. Over vandlinien tænker jeg at den tørre varme har udtørret Isabella, så hun ikke kan forventes at være 100% vandtæt, når vi går tæt til vinden og banker ind i hver tredie bølge, så bovsprydet er under vand. Derfor gør vi ikke andet  end at tænde for pumpen og pumpe vandet ud, og vi fortæller Hedone at vi gerne vil se situationen lidt an en times tid. Det er trods alt denne vind vi har ventet på, og to uafhængige vejrudsigter samt Navtex lover at vinden tager af i de kommende 2 døgn. Vi får hurtigt pumpet vandet ud og klaret op om læ og det ekstra reb i storsejlet betyder mindre krængning og mindre vand indenbords. Vi pumper 1 minut hver time og det er tilstrækkeligt. Vi taler med Hedone igen og der er nu så meget ro på begge skibe, at vi er glade for at vi er fortsat mod nord.

Sidst på aftenen sejler vi på en fin V-lig vind og vi stopper maskinen og sejler 5-6 knob og har 60 grader til vinden. Ind imellem rummer vinden lidt, og vi kan styre lidt mere mod vest og få bedre højde. Der er lovet at vinden går mere i NV næste døgn, så vi forsøger at arbejde os så langt mod vest som muligt.
Som noget nyt har vi på denne tur mulighed for at hente vejrfiler undervejs og sende email via satellit telefonen. Vi sender en kort besked til et par familiemedlemmer. Det bliver en fin sejlads igennem natten, dog er søen stadig mindst 3m og vi stoppes jævnligt af en skæv sø. Hen imod daggry nærmer vi os Islas Salvagem og vinden går mere og mere i NV, så vi til sidst sejler 020 grader med 55 grader til vinden for at holde fart i skibet. Vores kurs er ellers 345, så vi sætter noget højde til i de kommende timer. Det bliver tydeligt at vi ikke kan gå vest om øerne, og vi går lige imellem i stedet. De ser ikke ud af meget på 5 sømils afstand, men det kræver en særlig tilladelse fra et kontor i Funchal at gå i land der, så det må være.
Vi har startet maskinen igen til morgen og kan nu gå med 45 grader til vinden og med knap 6 knob. Det er lidt snyd, men 3 ud af besætningens 4 medlemmer er mere eller mindre søsyge, og med godt 5 knobs fart i snit kan vi nå Funchal næste dag midt på eftermiddagen, så det bliver sådan!

Vinden rummer heldigvis igen og vi kan gå tilbage på vores kurs 345, vinden er aftaget til mellem 15 og 20 knob. Ud på eftermiddagen kalder vi Hedone og vi får deres position. De har det alle godt igen og ligger 8 sømil vest for os. Vi kan ikke se dem. Sidst på eftermiddagen tiltager søen igen til 3-4meter, men ud på aftenen falder den igen.
Der er ikke rigtig nogen, som er sultne på Isabella ud over skipper, så aftensmaden består af lidt håndmadder. Aftenen og natten igennem holder vi 5 til 6 knob. Johan går på køjen lige efter mørkets frembrud, men Rose bliver oppe i cockpittet sammen med mig i nogle timer. Månen kommer forbi og vi får os en snak om planeterne og hvordan jorden skygger for solen, så kun en del af månen er oplyst, og hvordan det hele tiden ændrer sig, og månen derfor antager forskellig ”størrelse”
Efter Rikkes nattevagt kl. 0500 kommer jeg op og kan se at vi er blevet sat 5 sømil fra kurslinien af en østgående strøm. Vores autopilot, som har haft rortørnen har ikke lige tænkt på at korrigere for dette, men heldigvis holder vinden sig i vest, og vi kan stadig holde Funchal oppe på en direkte kurs.

Det er ikke mange skibe vi ser på turen. Den første nat blev vi overhalet af et krydstogtskib også med kurs mod Funchal. Et par fragtskibe passerede i løbet at de kommende dage, men ellers har man vandet for sig selv.

0700 tænder jeg satellit telefonen og sender en email til Leif og Hedone med position. Vinden er 16-18 knob fra V og den nye vejrfil viser at vinden holder sig i V. Dejligt. Søen er 1-2 meter og det er solskin men også en del skyer. Resten af besætningen kommer nu op og der er heldigvis ved at komme lidt appetit igen. Vi begynder at få landkending til Islas Desertas som ligger SØ for Madeira og jeg siger at vi nok vil ankomme midt på eftermiddagen. Det får stemningen til at stige et par grader og der kommer farve i kinderne igen. Ved middagstid får vi øje på Hedone ude til bagbord og vi kan se at de har sat alle sejl og er ved at indhente os. En sømil før Funchal indhenter de os og vi filmer dem i det sidste kvarter, inden vi skal have sejlene ned og gøre klar til ankomst. Efter 2½ døgn sejlads ankommer vi præcis samtidig – det er da herligt.

På turens i alt 53 timer har vi haft motoren i gang i 42 timer. Vi har problemer med at holde farten over 5 knob, når vinklen til vinden bliver mindre end 60 grader hvilket den har været en del. Over længere perioder var den relative vinkel til vinden 45 grader og samtidig ønskede jeg ikke at øge presset på riggen ved at stramme skøderne yderligere, når vi i forvejen tog vand ind. Vi besluttede derfor at bruge lidt diesel for at holde farten turen igennem.
Et par timer før ankomst begyndte der at komme liv i mobiltelefonen. Vi fik blandt andet en sms fra
www.Timeout-i-middelhavet.dk , som sejlede fra Kanarieøerne med kurs mod Portugal om tirsdagen. De fik ikke vejrudsigten tirsdag med varsel om big seas og gale warning i deres sejladsområde, så vi var spændte på hvordan det havde været. Heldigvis var det en SV-kuling og de havde haft en fin tur, godt nok med rigelig vind og sø, men båden (Hanse370) havde klaret turen fint, og det samme havde besætningen og tilmed haft en lektion i hårdtvejrssejlads.   


18032010: Las Palmas, Gran Canaria. 36 sømil fra ankerplads ved Pasito Blanco. Havnepenge 7 euro inkl. Strøm og vand, første nat betales et engangsbeløb på 18 euro. Ingen Wi-Fi. Bade- og toiletforhold lader noget tilbage at ønske, men den nærliggende Club Nautico er et besøg værd – Fri adgang med FTLF medlemsbevis.

Vi forlod Puerto Rico Marina onsdag den 10. Marts og havde tænkt at ligge for anker et par dage. Det blev til 8 dage for anker, først ved Anfi, dernæst Arguineguin og sidst Pasito Blanco. Vi havde pragtfuldt vejr skønt grib-filerne viste op til 20 knob fra NØ. Det mærkede vi kun som en svag brise på syd-vestkysten, ofte langs kysten i stedet for kommende fra land. På et tip fra en Hollandsk sejlbåd tændte vi Navtex’en og fik daglige præcise vejrmeldinger for hver af de kanariske øer og kunne således følge vejrets udvikling.

For 18. Marts var lovet sydlig vind 3-4 Beaufort svarende til 15-20 knob. Mest vind nordpå. Der var dårlig sigt på grund af sandet fra Sahara hvirvles op af østenvinden og bæres med ud over havet. Vi hev ankeret op og sejlede af sted kl. 0830 og der var en let brise fra Ø. Vi havde flade batterier, så vi valgte at gå for motor de første par timer. Efter en times tid forsvandt vinden totalt og vandet blev helt fladt og blåt, blåt, blåt. Rundt om Maspalomas havde vi en svag modstrøm på 0,6 knob og senere kom der lidt medstrøm. Vi observerede en haj, som luskede lidt i overfladen. Der var lidt fiskegarn og nogle store fiskefarme på SØ siden af Gran Canaria og op til Arinaga, men ellers ikke megen trafik. Vi var meget tæt på et stort net, der ikke havde været godt for skruen, men slap heldigvis med skrækken. Vi holdt også godt udkik.

1240 lidt syd for Punta de Gando kom vinden fra S med 10 knob og vi stoppede motoren og nød stilheden. Vi gled stille af sted med 4,5 knob og vinden agten for tværs, Genuaen kunne ikke rigtig blive fyldt for storsejlet. Vi skulle ændre kurs og havde snart vinden ret agten ind. 30 minutter senere blev vi indhentet af Calypso, den Hollandske båd, som havde sat genakkeren. Så spilede vi genuaen ud til styrbord og satte efter dem! Vinden øgede stille og roligt, og snart havde vi 15-20 knob og kunne holde 7 knob. Søen var rolig, vindroret styrede fint på den Nordlige kurs og bommen var fastgjort mod bomning – så det var noget af det bedste sejlads i lang tid. Vinden øgede imidlertid endnu mere og vi satte fartrekord med 8,2 knob – dog stadig med lidt medstrøm. Vi regnede med at være fremme kl. 17, men nu sagde GPS’en at vi kunne spare 2 timer. Vi holdt kursen med vinden ret agten ind og kom lidt længere øst på, end tilsigtet, men planen var at gå så højt at vi kunne lave en kontrolleret bomning og så gå på halvvind op til havnen. Det blev imidlertid noget besværliggjort af den kraftige vind, som nu var 30 knob fra stik syd. Vi rullede genuaen ind og bommede som vi skulle og så var vi ellers glade for at have 1 reb i storen, for nu var der vind. 36 knob i stødene på halvvind og en krab sø fra syd, ankerliggere i den store målestok (containerskibe og andre store lastskibe) samt krydstogtskibe og coastere, som sejlede på kryds og tværs. Så er man alligevel glad for at have gjort ordentligt søklar med alle ting surret på dæk, selvom alting startede med fryd og gammen. Gummibåden hang pludselig lodret bag skibet, klinet op af hækken og vindroret. Den fandt dog sin plads igen, da vi gik op i vinden for at tage storsejlet ned. Det var lidt svært at holde snuden lige op i vinden og skipper måtte afløse Rikke på roret for at det skulle lykkes. Med 1800-2000 omdr (3/4 del kraft) på motoren kunne vi lige holde den op i vinden og farten var 1 knob. Endelig er storsejlet nede og surret og vi kan falde lidt af og sejle med vind og sø ind mod havnen og så er det som det hele falder til ro igen. Vinden lægger sig lidt og ikke mindst søen bliver helt medgørlig. Vi kunne faktisk have ventet med at tage storsejlet ned, til helt inde i den indre del af industrihavnen, foran indsejlingen til Marinaen og ankerpladsen, men vi var lidt usikre på pladsen og da ikke mindre en 2 krydstogtskibe samt en stor coaster forlod området kort før vi tog sejl ned, så vurderede jeg at det var bedst at komme ind, uden sejl oppe. Så har vi også prøvet at tage sejl ned i 30 knob, før var rekorden 25 knob!
Vi gik direkte i Marinaen og receptionspontonen er lige til bagbord, når vi kommer ind. Venligt havnepersonale og en havneassistent i sin gummibåd viser os hen til pladsen og hjælper med fortøjning. Imellem tiden har vinden tilmed lagt sig til ca. 10 knob så havnemanøvre bliver piece of cake.
Efterrationalisering af vindforholdene umiddelbart udenfor havneindsejlingen imellem de store ankerliggere, har givet skipper grund til at tro at der muligvis er en ekstra accelerationszone på dette sted, som ikke er afbildet i sejladsanvisningen. Men det er trods alt noget af det bedste sejlads vi har haft i lang tid, sååe det!

 

22022010: Puerto Base, Puerto Rico, Gran Canaria, 79 sømil. 19 timer. Havnepenge 22 euro inkl. Strøm og vand. Ingen Wi-Fi. Ok badeforhold men urolig ved SV vind.

Det blæste godt i San Sebastian midt på eftermiddagen da vi var klar til at tage af sted. Vi aftalte afgang kl. 1600 og havde fået havneassistenten til at komme med sin RIB og holde stævnen fra, idet vi havde 15 knobs vind ind fra siden. Tyskeren på siden af os holdt forfortøjning og vi kom fint ud. Valkyrien var taget ud at dykke, så vi lagde til ved flydebroen med dieselstanderen, som ligger lige i havnehullet = meget uroligt. 10 min. Senere kom Valkyrien med børn og børnebørn og sagde farvel og på gensyn. 1625 afgang i skæv sø og færgens kølvand. ½ time motor, så satte vi et stykke af Genuaen og lod os blæse af sted mod GC. Vejrudsigt: SV 15-20 knob, fra næste morgen aftagende ved GC.

Det blev følgende vejrforhold, hentet fra logbogen:
1700 Urolig sø, SV 25 knob, halvvind.
2000 SV 15 knob, sydvest for Tenerife.
21-0000 SV 25-30 knob. Søen bliver mere grov og brækker. Bølgehøjde kan ikke vurderes.
0100-0500 SV 30-40 knob. I ca. 3 timer stabil vind 35-38 knob halvvind. Store dønninger fra begge sider. Meget uroligt. En del søer brækker over skibet og 3 gange 10-15cm vand i cockpit.
0600 SV 22 knob. Søen er aftagende men stadig meget ujævn.
0800 VSV16 knob. Aftagende til 10-15 kn indtil anduvning. Søen stadig meget urolig men kun ca. 1m.

Der er ikke meget afsætning på den grillkylling, som Rikke har medbragt til aftensmad. 1. Styrmand og 1. Matros er søsyge, og de går på køjen inden mørkets frembrud. Kun Rose og jeg bliver tilbage og kigger på stjerner og taler om store bølger og hajer. Efter et par timer bliver hun for træt og går også ned i seng.

0000 SØ for Tenerife. Fart 4,8 knob, genua rebet yderligere da vinden bliver liggende på 25 knob og derover.

Kl. 0100 får jeg på AIS øje på et skib ude til styrbord, som er på skærende kurs. Han vedbliver at være på skærende kurs og da vi er inden for synsvidde, lyser jeg på vores frimærke af en genua. Jeg kan ikke se hans navn og stoler ikke nok på vores nye VHF til at kalde op på MMSI nr. alene. Til sidst tager jeg roret og beder Rikke starte motoren, for at være klar til en undvigemanøvre. Den vil ikke starte! Jeg beder Rikke styre og holde kursen og får gang i motoren efter lang tid med starteren. Der er nok luft i systemet. Jeg kommer igen op og tager roret og endelig - få hundrede meter foran ham, er vi ret foran ham og begynder at komme på den anden side af hans kurslinie. Da er klokken 0230, vi har næsten ingen sejl oppe, men går 4,5 knob i 35-40 knobs vind og grov sø. Meget ubehageligt. Af andres erfaring har jeg lært at man skal holde kurs og fart, for de store skibe har helt styr på vores færden via radar. Jeg var dog meget i tvivl om denne manøvre og jeg burde have kaldt ham op.

Vi har reduceret farten for at ankomme i dagslys og for at vinden og søen skal lægge sig inden ankomst til havnen. Den kan være lukket i grov sø og hvis vinden holdt sig, ville det være risikabelt at være for tæt på kysten i pålandsvind.

0300 Jeg beder Rikke holde udkik i nogle timer, mens jeg går ned og sidder lidt nedenfor lugen. Jeg beholder alt tøj og redningsvest på for at være klar til at træde til hvis nødvendigt. Men heldigvis sejler skibet selv og vindroret styrer os stille og sikkert af sted på ret kurs. Ud på morgenen drejer vinden som lovet og aftager også mærkbart. Dejligt at udsigten holder.

0800 Vind VSV 20 knob fart 3,3 stadig grov sø men tendens til aftagende. SMS til Timeout om hvordan det ser ud i havnen. Besked tilbage om aftagende vind og ok sø.  De 3 matroser kommer på skift op og brækker sig og der er ingen lyst til morgenmad. Fra 0900 til 0945 tager jeg ½ time på langs og lader Rikke holde udkik. Så beslutter jeg at sejle i havn.

0945 vind VSV 16 knob. Vi starter motor (uden problemer) og sejler imod havnen.

1030 ankomst. Trip 79. Log 66 – svarende til 13 mindre – 16% medstrøm. Surf ned af bølger og sikkert også decideret strøm. En del swell udenfor havnehullet, men fint indenfor. Vi lægger os ved ankomstmolen og får klaret papirerne. Desværre ryger vi en takst op og må nu betale 22 pr nat mod tidligere 17. Jeg tør ikke gøre vrøvl, sæt nu de får ideer om en ekstra regning?

Med hjælp fra Jon og Kristoffer i gummibåden får vi Isabella ind på plads mellem en kæmpe motorbåd og en norsk Bavaria sejlbåd.

Senere taler jeg med spanske Miguel, der selv er sejler. Han siger det er i kanalen mellem øerne at vinden tager til. Det svarer til hvad vi oplevede, for vejrudsigen lovede kun 20 knob fra SV. Accelerationszonen kender vi til og er beskrevet til at ligge et par sømil fra kysten langs både Tenerife og GC, men her oplevede vi at zonen var mellem øerne. Så prøvede vi også det og Isabella klarede det fint og uden skader.
Miguel påpegede endvidere at farten ikke bør komme under 5 knob for at holde skibet på ret kurs og i balance. Det passer meget godt med at vi rullede meget i den voldsomme sø, hvilket var højst ubehageligt. Jeg havde reduceret farten af hensynet til ikke at ankomme før dagslyset, samt hvis vinden ikke aftog, så ville jeg ikke ligge tæt på kysten i pålandsvind. Mange havne bør ikke anløbes i pålandsvind på grund af den kraftige dønning.

05022010: Marina la Gomera, 28 sømil. 7 timer. Havnepenge ca. 15 euro inkl. Strøm og vand. Wi-fi men med begrænset anvendelse.

Las Galletas var en hyggelig lille by, men havnen var meget dårligt beskyttet ved sydlig vind. Vi havde et frygteligt døgn med 30 knobs vind fra syd, som kulminerede ved højvande kl. 0100 om natten. Det var højvande +30 cm og alt i alt en dårlig cocktail, for bølgerne slog ind over molerne og gjorde opholdet i havnebassinet meget ubehageligt. Sammen med Pete fra nabobåden ”Sparrow” planlagde jeg hvordan vi skulle kappe fortøjningerne og sejle væk, hvis flydebroen ikke kunne holde. Jeg havde dog en forventning om at den nok skulle holde, for havnen var kun nogle få år gammel. Men da ”Sparrows” ene agterfortøjning i 25mm tovværk sprang og båden bankede frem og nedlagde el-standeren, blev det da ekstra spændende. Vores agterfortøjninger var ekstra kraftige i 32mm og at dømme efter udseendet, var de ikke ret gamle. Altså vurderede jeg at de kunne holde såvel Isabella som Sparrow og vi lavede derfor et kraftigt spring imellem skibene, så Sparrow blev holdt fra broen.
Agterfortøjningerne var den type, som synker ned når de ikke er i brug og fiskes op ved flydebroen ved ankomst. De består af en tynd synkeline, som er fastgjort til flydebroen og den anden ende til selve fortøjningen i 25mm tovværk. Den anden ende af fortøjningen er fastgjort til et stykke kraftig kæde, som endelig er gjort fast nede på bunden midt imellem flydebroerne, evt. til en endnu kraftigere kæde parallel med flydebroerne. Ved ankomst fiskes linen op og hales tot (stram), til kæden giver et tilpas træk i forfortøjningerne og skibet ligger i den ønskede afstand til broen hele tiden. Disse synkeliner har vi oplevet i Puerto Rico, Mogan, og altså Las Galletas. TimeOut har oplevet det mange steder i Spanien i Middelhavet.

En lokal sejler fortalte mig at vi skulle sejle langs kysten af Tenerife og ca. på højde med San Sebastian, skulle vi gå stik vest til Gomera. Vejrudsigten forudsagde østlig vind, 10-15 knob hvilket ville give os en let medvind. Vi satte storsejlet mens vi sejlede ud af den lille bugt, som havnen ligger i og vi faldt af og styrede syd om Tenerife. Der var nærmest ingen vind og vi fortsatte lidt for motor. Efter 1½ time stoppede vi motoren og holdt en nordlig kurs på bidevind. Østlig vind var der ikke noget af!
 Jeg har tidligere efterlyst lidt engagement i sejladsen, fra såvel Johans som Rikkes side. Derfor havde jeg besluttet at de hver især skulle være vagthavende i et par timer på næste sejlads. De måtte selvfølgelig vurdere om der var behov for ekstra mandskab og bede om hjælp, hvis det behøvedes. Johan havde første vagt og skulle nu stå for sejlføring, kurs, udkik mv.

Vinden var desværre ikke som forudsagt men vedblev at være vestlig. Det ville derfor have været bedre at krydse allerede fra sydspidsen af Tenerife, i stedet for at fortsætte op langs Tenerifes vestkyst. Men man lytter jo efter de lokale! Vi fortsatte på bidevind på 2 lange kryds og Johan sørgede for at trimme sejlene bedst muligt. Vindroret holdt os med en konstant vinkel til vinden på ca. 40-45 grader og her kunne vi holde ca. 5 knob i beholden fart dvs. over grunden. Loggen, som nu endelig er kommet til at virke, viste at vi havde modstrøm på 0,5-1,0 knob på første og sidste del af turen. Midt imellem øerne havde vi ingen eller 0,5 knob medstrøm.    

Vi så mange hvaler, den der hedder Pilothval, de var i små flokke af 3-4 individer og i en afstand af 50-100 m fra skibet. De springer ikke, men den karakteristiske rygfinne er umiskendelig. Det lykkedes at tage lidt fotos, som vil fremgå af Galleriet.

Efter knap 3 timer for sejl startede vi atter motoren og sejlede de sidste 12 sømil i 10-15 knobs modvind og krapsø. TimeOut havde inviteret på selvfanget tun, og hvis vi skulle nå det i rimelig tid, så måtte vi have Mr. Perkins til hjælp. Således nåede vi i havn kl. 1700 og blev anvist en midlertidig plads i den østligste del af marinaen. Havnekontoret havde lukket og vi kunne først få anvist en ”rigtig” plads næste morgen.

Vinden mellem øerne er meget svær at forudsige. På Ugrib og PassageWeather var vinden forudsagt til østlig, 10-15 knob. Vi er bekendt med de specielle accelerationszoner, som fremkommer på grund af den venturi-effekt som opstår når vinden passerer ned mellem øerne. Den er mest fremtrædende, når NØ-passaten blæser stabilt.
Jeg har tænkt lidt over det og mener det må forholde sig således: Ved let vind og andre vindretninger end NØ kan vindretningen skifte flere gange i løbet af dagen på grund af andre forhold som sø- og landbrise, samt vindens afbøjning over land.

 

29012010: Marina del Sur, Galletas, Tenerife syd. 50 sømil. 9 timer. Havnepenge ca. 18 euro inkl. Strøm og vand, som afregnes særskilt efter forbrug. Ingen Wi-Fi. (man kan gå op på en lille havneknejpe og købe en øl, så er der WiFi)

Efter en lille uges tid på bedding og efterfølgende et par dage i maleriske Mogan med de sidste maleopgaver og oprydning efter beddingsophold, skulle vi sejle til Tenerife. TimeOut sejlede i forvejen og kunne melde om godt sejlvejr og ingen problemer i accelerationszonen imellem øerne. Vejrudsigten lovede sol, 5-10 knobs vind fra øst og 1-2m dønning. Ikke det bedste vejr for et sejlskib, som vil sejle for sejl, men alligevel heller ikke så værst alt taget i betragtning. Og nu skulle vi altså lidt videre.

Vi satte sejl lige udenfor havnen og sejlede snart af sted i den lette luft. Det varede dog kort for luften forsvandt ligeså snart vi havde fået ryddet op og sat os ned. Til gengæld sejlede vi godt for motor – 5,8knob for de sædvanlige 1800 omdr. hvilket kunne tyde på en svag medstrøm på 0,5 – 1,0knob. Dette bekræftede Jon senere at de også havde oplevet. Vinden kom og forsvandt mange gange på turen og blev aldrig rigtig konstant og vedvarende i længere tid. Genuaen kom da også ind og ud nogle gange, for først til sidst at komme til sin ret da vi den sidste times tid før havnen fik ca. 15 knobs vind agten for tværs og kunne gå 6,5 knob for sejl alene.

I Puerto Rico havde vi fået svejst en stålramme, som dels skal holde den lille bimini eller overdækning af cockpit men også skal kunne holde bommen på plads, når vi tager sejlet ned. Bommen sidder forholdsvist højt og det er ret stressende at svinge fra side til side i dønningen, mens man klamrer sig til bommen og forsøger at indfange storsejlets 35 m2 sejldug og få det placeret ovenpå bommen i pæne folder og surret med sejsninger, mens en anden forsøger at holde skibet op i vinden, og indimellem også skal have instrukser desangående. Derfor har denne lille anordning allerede bevist sit værd, som betyder at bommen fikseres midtskibs og sagtens kan holde indtil flere voksne personers vægt og træk for opnåelse af tilstrækkelig balance for at udføre den forannævnte manøvre.

Da vi nærmede os kysten af Tenerife kunne vi se to havne og vi blev pludselig i tvivl om TimeOut’s placering, så vi skrev en sms om deres position. Jon kaldte op på vhf’en og vi fik positionen og fik endvidere besked om havneplads, da Jon allerede havde talt med Marineros, som er havnepersonalet på broerne. Alt gik fint og vi gled lige ind på plads og fik fortøjret i fin og sikker stil med agterliner, der hales op fra bunden.

 

18012010: Mogan, Gran Canaria, Kanariske Øer – 5 sømil. 1t15min. Havnepenge ca. 18 euro inkl. Strøm og vand, som afregnes særskilt efter forbrug. Ingen Wi-Fi som fungerer.

En lille kort tur fra Puerto Rico til Mogan og vi havde inviteret Lis og Søren med på turen, men det blev til Søren og Thomas, som er Sørens søn – operasangeren!

Skipper havde før afgang lidt betænkeligheder vedrørende forladelse af havnepladsen i de trange forhold og ud imellem fortøjningsliner, som går til en kæde i bunden af bassinet. Vi lagde først en plan og dernæst sejlede vi ud. Det gik lige som det skulle og snart var vi ude på det flotte blå og kunne lægge kursen nordpå mod Kanariske Venedig eller Mogan som den også kaldes. Søren, som ikke før har sejlet langkølet, fik lov at styre og vi andre kunne slappe af og nyde solskinnet mens Mr. Perkins klarede fremdriften.

Vi skulle til Mogan for at tage skibet op og bundmale mv. Vi havde på en lille tur med Bedsterne undersøgt priserne og det var ikke værst. Vi skulle hos fiskerne betale i alt ca. 220 euro for op- og isætning inkl. Leje af højttryksrenser, vand og strøm samt 5 dage på land. Her på disse breddegrader er der en umærket dialog mellem fiskerne og lystsejlerne og fiskerne råder over gode beddingsfaciliteter. Bukkene er ikke sidste nye model, men fungerede. Der står mange lystbåde på land for kortere eller længere beddingsophold, så de har nok fundet ud af at begge parter har økonomisk glæde af dialogen.  

Godt en times tid efter afsejling gled vi ind i Mogans blanke havnevand og en havnefoged råbte til os channel 09! Da jeg ikke lige brød mig om at forlade roret midt i havneindløbet sendte jeg Rikke ned og tale med havnefogeden. Vores plan var at sætte Thomas og Søren af og dernæst tilbringe natten for anker udenfor havnen og først sejle ind til beddingen næste morgen. Det krævede nogen overtalelse af havnepersonalet at få tilladelse til at lægge til kaj i 10 minutter, men det lykkedes da til sidst. Senere viste de sig endda meget imødekommende, men det er en anden historie.

Vi havde en smuk solnedgang men en lidt urolig nat for anker idet dønningen konstant duver skibet. Vi savnede de stille ankerbugter i Galicien, men der er vist for koldt nu.

 

16122009: Puerto Base, Puerto Rico, Gran Canaria, Kanariske Øer – 148 sømil. 27½ timer. Havnepenge 17 euro pr. dag forudbetalt, inkl. 10% månedsrabat. Strøm og vand på broen. Intet Wifi. Flydebroer hvor man ligger med stævnen eller agterenden til og fortøjning i modsatte ende, som trækkes op af vandet fra broen via en tynd line.

Igennem flere dage havde jeg holdt skarpt øje med vejrudsigten, om det virkelig kunne passe, at vinden havde fået solstik og blev ved med at blæse fra syd og ikke nord, som den ellers skal her på disse kanter. Vi havde aftalt med TimeOut at følges til Gran Canaria ved først givne lejlighed, men hverken Jon eller undertegnede var særlig tilfredse med udsigten til at krydse de ca. 150 sømil til GC i SV vind. Det kan man gøre længere mod nord, men her vil vi kun sejle ned af bakke!
Dagen før afsejling downloadede jeg den seneste GRIB fil og skrev alle data op i en tabel med tid, vind, vindretning og styrke. På den måde fik jeg et overblik og en ide, som jeg umiddelbart ikke kunne se, ved at kigge på vejrkortet alene. Jeg opdagede en kort periode på ca. 8 timer med SØ vind i området mellem øerne Fuerteventura og Gran Canaria. Perioden lå natten til torsdag den 17.12 kl. 0300 til kl. 1200 den følgende dag. Det var en fin vind at sejle til GC på. Udfordringen var at komme ned til sydspidsen af Fuerteventura, hvor vi ville få mest glæde af vinden, samt det at vinden skulle dreje til V igen og vi skulle derfor gerne være i læ under GC på dette tidspunkt. Vi havde ca. 12-15 timers sejlads fra Marina Rubicon på Lanzarote til Morro Jable på sydspidsen af Fuerteventura i den lovede lette modvind fra SV. Jeg tænkte at vi der var i bølgelæ på østsiden og vinden skulle aftage fra 12 knob til ingenting sidst på dagen. Jeg forelagde planen for TimeOut, som var helt enig om at det var nu eller aldrig, hvis vi skulle nå til GC inden Jul. Jon sagde endda at de gerne ville tage af sted kl. 11 på trods af de havde den lejede bil til kl. 12. Vi aftalte at kigge på vejrudsigten næste morgen kort før afsejling og se om planen holdt, men ellers var planen klar.

Næste morgen var det lige ved at blive kritisk, da internettet ikke fungerede hverken på broerne eller i receptionen. Vi fandt dog den eneste ledige linie med hjælp fra danske Karin i receptionen og kunne endelig hente mails og vejrfil. Billedet var stadig det samme, om end SØ perioden var afkortet med et par timer. OK, VI SEJLER!  TimeOut hjalp os med linerne, da vi stadig havde den uheldige havnemanøvre ved ankomsten i frisk erindring, men alt gik nu stille og roligt og Kl. 11.30 sejlede vi ud af havnehullet og ud i de dovne dønninger udenfor havnen. Vi satte straks storsejlet i 1. Reb (da vi stadig ikke har fået afkortet agterliget og øverste sejlpind) og satte kursen øst om øen Isla de Lobos og Fuerteventura. Vinden var 5-10 knob næsten ret imod og der var en let strømsø på ca. 1m grundet den sydlige vind og sydgående strøm. Vi kunne holde ca. 4 knob med såvel storsejl som fok klodshalet og nogle grader til vinden samt motor på fuld kraft frem – ikke sjovt men nødvendigt. Vi prøvede at gå lidt længere ud fra kysten og da det ikke blev bedre, så fortsatte vi så tæt til kysten som muligt herefter. Søerne var mindre og farten bedre. TimeOut havde klar fordel af den lettere Hanse370, som de sejler i, og vi var konstant bagefter. Men de var solidariske og tålmodige og lå ganske tæt på hele turen. Efter 5 timer var vi kun kommet 20 sømil sydpå, så det var en meget lang tur ned til Gran Tarajal, hvor vi kunne gå nogle flere grader til vinden, da øen helt naturligt knækker 45 grader. Til gengæld forsvandt vinden ud på aftenen og det blev ren motorsejlads.

Rikke lagde sig fra 2030 til 2400 og jeg havde den første vagt. Der var ikke meget at holde øje med, vi skulle bare sejle så hurtigt som muligt og TimeOut ville bare holde trit. Vi talte lidt sammen på VHF undervejs og Rose og Andrea sagde godnat til hinanden. Johan og Rose blev lidt oppe i cockpittet med aftenvagten og så på stjerner i den lune nat.
Lidt efter midnat fik jeg øje på noget skinnende i vandet, som om vandet var fuldt af sølvblade, der oplystes af lanternerne. Det så meget mærkværdigt ud og jeg kaldte på Rikke lidt før midnat og syntes hun skulle se det også. Vi blev ikke rigtig klar over hvad det egentlig var, men det var meget tydeligt i bugten ud for Playa de Sotavento nord for Morro Jable. Det var slet ikke som almindelig Morild, som vi så tit har set, og som er en plankton, der lyser op når den bliver stresset af skibets brydning af vandet. Vi sad sammen en times tid i cockpittet i den smukke og stille nat og herefter gik jeg ned for at tage en lur og Rikke tog første nattevagt. Kl. 0330 vågnede jeg og spurgte til fremdriften og om vinden var kommet. Det var den knap nok, så jeg lagde mig en halv time mere. Kort før kl. 0400 friskede vinden endelig fra SØ og jeg kom op og satte genuaen mens Rikke gik ned for at sove. Kort efter kunne vi holde 7,5 knob over grunden og vinden var nu øget til ca. 15 knob agten for tværs. Helt perfekt. Vi var nær sejlet fra TimeOut, som havde rebet storen for ikke at glide fra os. Vinden tabte lidt pusten, men vi kunne alligevel holde 6,3 til 6,7 knob igennem natten, dog med konstant motorstøtte, da vi skulle nå så langt som muligt inden vinddrejning - igen.

Til morgen kl. 0800 var vinden 83 grader og den spidsede mere og mere i løbet af formiddagen indtil kl. 1030, hvor den helt forsvandt. Vejret var helt perfekt og vandet næsten blankt mens vi sejlede slalom med TimeOut og filmede hinanden fra alle vinkler med kysten af Gran Canaria som eksotisk kulisse.       

Det var nogle lange timer indtil kl. 1500 hvor vi endelig kunne rulle ind i havnehullet til Puerto Base. Receptionsbroen var samme sted, hvor man tankede diesel, så der var lidt trængsel og TimeOut måtte lægge sig uden på os, på en meget urolig plads lige indenfor havnehullet.   

På havnekontoret fik vi rimeligt hurtigt tildelt pladser og vi hjalp hinanden med at gå på plads, da vi på Isabella ikke var så fortrolige med de her liner, man skal ind og hente på broen. Først sejlede vi TimeOut over og bagefter viste Isabella stor velvilje og sejlede helt perfekt ind på sin plads.

Endelig fremme ved målet, - nu kan det bare blive jul!

 

07122009: Marina Rubicon, Lanzarote, Kanariske Øer – 18 sømil. 4 timer. Havnepenge 21 euro inkl. Rabat (fordi vi er danskere!) Strøm og vand på broen. Strøm kræver specielt stik, som kan lejes i Marinaen. Wifi direkte i skibet. Pool for gæstesejlere, men desværre uopvarmet. Lille hotelby med små gader og forskellige handlemuligheder. Temmelig turistet, men meget hyggeligt og meget i kontrast til Graciosa.

Efter 2 nætter havde vi lyst til at komme videre til sydkysten og Marina Rubicon. Vi havde en rolig sejlads i ca. 10 knobs vind og vi stagede Genuaen ud til styrbord og lod os trække med NØ passaten. Syd for Arrecife sejlede vi under indflyvningsruten til øens lufthavn og vi havde mange rutemaskiner ind over og kunne følge indflyvningen på tæt hold.
Vi sejlede de 4 timer ned til en ankerplads, kaldet Papagayo med mange mindre sandstrande imellem klipper. Meget smukt og unikt. Kl. 1500 lod vi ankeret gå på 7 meter vand og havde selskab af en spansk 40 fods Bavaria med et par familier ombord på søndagsudflugt. Vejret var stille og som lovet 5-10 knobs vind, som lige kunne holde os på ret kurs i forhold til en svag dønning. Efter den obligatoriske ankomst kaffe eller øl, alt efter tidspunktet på dagen (her kaffe) hoppede Johan og skipper i bølgen blå og dykkede ned for at se på skaderne på kølen. Det var kun nogle småskrammer og så heldigvis ikke alvorligt ud.

Før solnedgang blev himlen lige set efter en ekstra gang, barometeret aflæst og vejrudsigten kigget efter, men alt så fint ud til en nat for anker i den lille bugt. Ankervagten blev indkodet på GPS’en og så lå vi der på vores lille øde ø.

Kl. 0930 næste morgen sejlede vi de 1½ sømil ind til marinaen og blev indklareret mv. Da vi skulle anvises plads, sejlede den flinke spanier i forvejen i sin dinghy. Han sejlede desværre ned i en blindgyde med os efter sig, og da vi skulle vende, kunne jeg ikke få skuden rundt. Vi drev over i en anden båd, hvis stævnanker var 20 cm for langt fremme, til at vi kunne gå forbi og det ene scepter til søgelænderet blev bøjet. Det var temmelig øv, når det var totalt unødvendigt at være på det sted. Men man kommer jo ikke gennem sådan en sejltur her uden nogen skrammer. Det her kan rimelig nemt repareres; det gør vi så og glemmer den dårlige oplevelse.

04122009: Arrecife, Lanzarote, Kanariske Øer – 27 sømil. 4½ timer. Mooring bøje på 28 57’99N og 13 32’22W.  Hurtig sejlads i frisk vind fra NØ.

Vind og sø imod ud af strædet El Rio. 1 m krapsø og 20 knobs vind imod. Måske også lidt modstrøm, vanskeligt at sige, da loggen desværre ikke virker. Farten kunne lige presses op på 3 knob, men afstanden til det nordlige hjørne på Lanzarote, Ponta Fariones er kun et par mil og vi kan snart sejle ned af bakke igen, som vi holder så meget af. 15 knobs vind fra NØ men alligevel noget sø, så vi ruller kraftigt i de første par  timer. Vi har genuaen oppe og motoren i gang på 1500 omdrejninger for at få ladet batterierne, som er helt flade efter 10 dage på Graciosa uden landstrøm. Vindmøllen har ikke produceret særlig meget til trods for det blæste næste hver dag mellem 10 og 20 knob. Vinden blev meget diffus nede i vindmøllehøjde pga. alle masterne og vi lå jo med næsen op i vinden for at have sol og læ i cockpittet, så man kan altså ikke få det hele. Men vi kørte motoren et par gange på Graciosa af en times varighed og det kunne altså lige holde spændingen oppe. 

Rikke stod ved roret hele vejen ned til Arrecife for dønningen gjorde at autopiloten ikke kunne holde kursen. Men det er også et godt middel mod søsyge at stå ved roret og vejret var herligt. Vinden føles ikke så kold når vi sejler på læns og de 15 knob bliver jo også reduceret til 10, når vi selv gør 5 knob.  

Kort før Arrecife fik vi øje på en mystisk rygfinne 15 meter ude til styrbord. Både Skipper og Skipperinden mente bestemt det måtte være en haj, men efter et nærmere studie i vores fiskebog fra Ana har  vi måske set en spækhugger af hunkøn. Den kom ikke op af vandet og vi så den for kort til at kunne bedømme størrelsen i øvrigt. Men lidt skræmmende var det.

I Arrecife er der 3 havne og alligevel ingen lystbådehavn. Man ligger for anker eller moorings. Vi var blevet anbefalet at gå ned i bunden til Naos, men efter flere forsøg og en mindre grundstødning opgav vi og lagde os for en mooring lige nord for noget grundt vand ud for det gamle værft. Vi lå fint og roligt og tæt til landsætning af dinghy. Vi havde selskab af 2 New Zealandske skibe, som altså var halvvejs rundt! De var også lidt utilfredse med temperaturen, men ellers var de i vældigt humør og vi fik en lille snak fra dinghyen.

 Efter lidt begynderproblemer med de udlagte moorings har vi fundet ud af at den bedste metode til at fastgøre til dem er at have en fortøjning klar, som trækkes igennem mooringens øje eller kovs, som er fastgjort under bøjen. Nogle af dem har en lang ulækker tov-ende, som kan sættes på en pullert, men det er allernemmest bare at have sin egen fortøjning klar til at trække igennem. Så kan den også bare løbe ud ved afgang. Hvis man er rigtig hardcore, så har man klargjort sin fortøjning, så den kommer ud af ankerklysset og ligger rigtigt i første hug.  

21112009: Graciosa, Kanariske Øer – 278 sømil. 49 timer. Havnepenge 7 euro – ingen strøm men vand på broen. Lille by med gode handlemuligheder og internetcafe 15min gang fra vores plads i marinaen.

Vi skulle lige have lidt diesel på inden afgang fra Funchal. Turen fra Portugals fastland til Porto Santo havde tæret godt på beholdningen og trods god vejrudsigt for turen til de kanariske øer og dermed formentlig et følgende lille forbrug af motor, er det mest trygt at sejle ud på en længere tur med fyldt tank. Prisen var rimelig – under en euro/liter, og det var nemt lige ved udsejlingen, så det blev hurtigt klaret. Vi fik sagt farvel til havnepersonale og min fiskerven og så gik vi af sted mod Cabo Girao, som vi lige kunne se lidt på, inden turen over det store vand. Godt fri af havn satte vi sejl i den friske vind fra SV, som vi vidste skulle gå over i NØ i løbet af eftermiddagen. Det var desværre blevet temmelig regnfuldt og diset og vi skulle gå ret tæt til vinden for at kunne holde Cabo Girao oppe. Vi blev hurtigt enige om at se den klippeside en anden gang og satte kursen sydøst over i stedet for. I løbet af 15 min døde vinden totalt og vi startede motoren. Der gik  ½ time så kom NØ vind med 15 knob, som øgede til 20 knob i løbet af aftenen. Før aften og mørket kom, rebede vi storen ned i 2. Og sidste reb. Det skulle vise sig at være en rigtig beslutning, idet vinden øgede fra at ligge på 18-19 knob til i løbet af natten at øge yderligere til 21-23 og indimellem 26 knob. Det var på halvvind med 80 grader til vinden. Vi havde som sagt rebet storsejlet helt ned og Genuaen på ca. 80% for at holde balance i skibet. Vi styrede for vindroret hele tiden og det gik faktisk fint. Vi skar lidt op når vinden øgede og faldt lidt igen når den flovede igen. Farten lå på 6,5 til 7 knob det meste af natten.

På dag 2 var vinden stadig temmelig frisk med 22-25 knob og vi rebede genuaen lidt mere. Jeg fik en sms fra Leif at vinden i løbet af dagen ville gå i ØNØ og vi skar lidt mere op til ca. 70 grader til vinden. Vindroret holdt den pænt på 60-70 grader til vinden (kurs 130) og vi bankede derudaf for at få lidt højde til den senere lovede vinddrejning. Det var lidt hårdt med foran for tværs og 23-26 knobs vind aws (Apparent Wind Speed) og store bølger. Som Rikke beskrev det, så var det Bump, splaaaash og så drev vandet tykt på dækket og ned af alle vinduer på doghouse. Heldigvis kunne vi stå inde og holde udkig, og havde alle de store skibe på AIS. De små kiggede vi efter og tændte radaren en gang imellem, når sigtbarheden blev for lille. Vindmøllen leverede 10-15 ampere hele tiden og holdt os med strøm til kortplotter og øvrige instrumenter og lidt lys om natten. På dag 2 var vi nødt til at have et par lanterner tændt, for at holde spændingen under 14 volt. Det første døgn gjorde vi 141 sømil.

En stor havskildpadde havde vi nær sejlet ned i den tidlige morgendis på dag 2. Vi så den pludselig, da den lå og baksede for at komme på ret køl lige et par meter ude til bagbord. Vi så delfiner et par gange, men de var langt fra skibet. Der var heller ikke den store interesse fra besætningen til at komme op og se dem, idet det krævede regntøj og vandtæt fodtøj at gå op i cockpittet.

Kl. 1324 UT på dag 2 kaldte vi en tanker op og spurgte til deres hensigter, for de så ikke umiddelbart ud til at vige for os. De sagde at de troede vi var en motorbåd og havde vigepligt. Det kunne jeg så fortælle dem at vi ikke var og de godtog noget fornærmede at vige om nødvendigt. Det samme gentog sig et par timer senere, og der var de endnu tættere på. Se fotos på galleri. Men f…. stå i at tabe sin gode højde, når man har kæmpet for at komme til at ligge nord for kurslinien! Den sidste var et containerskib og var nu meget flinke. De havde set os og regnede med at gå foran os uden problemer. Bare vi holdt kurs og fart! Det blev nu meget tæt, men ja de gik foran os.

Som forventet gik vinden i løbet af aftenen mere i Ø og vi kunne holde samme vinkel til vinden og stadig holde tilstrækkelig højde til at ramme Graciosa. Da vi fik en mere sydlig kurs, blev vinklen til søen også bedre og knap så meget forfra, hvilket gjorde at vi fik knap så meget vand ind over. Til tider var farten kun 3,5 knob på grund af den lille vinkel til vinden, men for det meste godt 5 knob.

Kl. 0400 ændrede vi kurs til 140 og farten øgede til 6 knob og igen kl. 0800 – samtidig med landkending - kunne vi falde yderligere til kurs 150 og stadig holde Graciosa oppe. Vindroret kunne desværre ikke holde kursen godt nok, og jeg satte autopiloten til at holde os frem mod målet. Det er ikke sjovt i møgvejr hele tiden at skulle op og justere på vindroret og skøder, når vinden springer eller øger og aftager i en uendelighed, og der var strøm nok til autopiloten fra vindmøllen.

Vi gik vest om Graciosa og ville egentlig gå for anker i den lille bugt på sydsiden af øen i det lille stræde El Rio, men vi belsuttede at gå i havn for at få tørret lidt af og ryddet op og derfra på ankerplads. Der var 3 ankerliggere i den lille bugt, som vi passerede forbi på vej op til havnen. Lidt modstrøm og vind imod, men næsten bølgelæ i den lille passage mellem øerne. Vi sejlede i ½ time for motor op til havnen mens vi tog sejlene ned og gjorde klar med fortøjninger og fendere, og i havnen fandt vi hurtigt en dejlig plads på flydebroerne med stævnen op i vindøjet. Eneste minus var at Rikke var uheldig med 2 kopper te, så vi begge blev forbrændt på benene et par timer før anduvning.

Hidtil hurtigste sejlads
Turens 278 sømil blev udsejlet på 49 timer – til tider sejlede vi over 8 knob over grunden, og andre gange kun 3-4 knob hvor en bølge slog farten af skibet. En del sprøjt ind af luftventiler på dæk, hvad der ikke burde kunne ske, men de er ikke gode nok. Vi havde en frisk vind, til tider op til kulingstyrke fra NØ og ØNØ og søen var op til 3-4 meter. På grund af vores kurs til Graciosa blev Nordøstpassaten til en frisk halvvind og i knapt et døgn altså til en foran for tværs, for at kompensere for den varslede vinddrejning. Det var rart at kunne falde lidt af på de sidste timer af turen.
Det var helt overskyet og vi fik mange byger eller decideret regn indtil 2. Dags nat, hvor det tunge skydække opløstes og vi kunne se en tiltagende måne. Senere på natten igen overskyet og ingen stjerner, men hen på formiddagen hvor vi nærmede os øerne blev himlen igen blå og solen varmede dejligt. Øerne lå i en dis og var svære at se, men kortplotteren viste os vej.
Vi var alle lidt søsyge på overfarten, hvad nok mest skyldes at vi ikke gik op i cockpittet på grund af det våde vejr. Til gengæld var det fint at kunne være nede og opleve at skibet sejlede af sig selv time efter time på vej til vores bestemmelsessted. 

 

 

03112009: Funchal, Madeira – 47 sømil. 10 timer. Havnepenge 24 euro inkl. Strøm og internet, der fungerer direkte i skibet.
Spiste aftensmad i skibet og gik tidligt i seng, da vi havde besluttet at sejle til midnat, når vinden havde lagt sig lidt. Det blæste stadig 17-18 knob til aften, men der var en tydelig tendens til at vinden ville lægge sig lidt. Det var egentlig ikke et problem at det blæste 20 knob, for det ville bare give en frisk hurtig tur til Madeira. Problemet var at vi lå ved fingerpontoner med vinden ind fra siden og vi blev presset temmelig meget ind mod pontonen. På den anden side af pontonen lå en Halberg Rassy 46 og han var dermed et par meter længere ude med hækken end os. Jeg var lidt nervøs for at blive blæst over i ham når vi skulle bakke ud, for Isabella er jo ikke vild med at bakke – i hvert fald ikke en nærmere bestemt retning. Men alt gik fint og vi var hurtigt af sted mod Madeira. Vel ude af havnen forsvandt vinden nærmest og vi skulle godt fri af øen for at vinden blev konstant og jævn, de ca. 15 knob vi havde regnet med. Søen blev til gengæld ikke jævn og vi rullede af sted i de skæve søer mellem øerne. Det blev lidt bedre halvvejs, men først da vi kom i læ bag Madeiras østligste spids kunne vi sejle behageligt. Jonas kom op på vagt kl. 0430 og skipper blev i cockpittet for at nyde den kommende morgen gry og indsejlingen til øen. Det blev en fantastisk morgenstund med bjergene hist og pist og lysene på øen og et par krydstogtskibe, som var ganske tæt forbi. Det var tæt på fuldmåne og sidst på natten stod den lige over skyerne på Madeira. Et fantastisk syn.

Et par timer før havnen dør vinden næsten ud og vi starter motoren for at komme hurtigt i land. Jonas har jo kun dagen til sightseeing. Ved indsejling til havnen kan vi se at flere skibe, blandt andet et par store katamaraner ligger lige i havne hullet. Jonas cirkler lidt rundt og skipper kalder marinaen op. De er heldigvis meget venligt og siger at der er 3 skibe, som er lige ved at sejle, så kan vi komme ind. Som sagt så gjort og i løbet af 20 minutter ligger vi lige i smørhullet i den inderste del af havnen. Perfekt. Der bliver indklareret på rekordtid og indenfor en time har vi også lejet en bil. Så kører Jonas af sted og vi andre slapper lidt af i solen. Alt er gået godt, nu er vi på Madeira og her er fantastisk.

28102009: Porto Santo ved Madeira – 500 sømil. 97 timer. Havnepenge 24 euro inkl. Strøm og bad. Internet ved havnekontor.
Jonas ankommer med bussen som aftalt og 1945 lægger vi fra – ud på rejsens hidtil længste tur på 500 sømil til Madeira ø-gruppen. Forud er gået 3 hektiske dage med klargøring, indkøb og intense studier af vejrkort og vi var nær ikke kommet af sted da en fuldkommen harmløs rensning af loggen udviklede sig til det rene mareridt.

Loggen er af den type hvor man kan trække den op og rense skovlhjulet. Imens kan man isætte en løs dummy, så vandet ikke vælter ind i skibet. Det viser sig imidlertid at der kommer vand ind, selvom dummien er isat dog kun med én O-ring. Den rigtige har 2 O-ringe og jeg skønner at det kan være problemet. Jeg renser hurtigt loggen, smører med det medfølgende siliconefedt og presser den i igen. Den er lidt stram at presse i og den er heller ikke tæt! Op og kontrollere O-ringe – den nederste er blevet beskadiget og jeg udskifter den og forsøger igen. Stadig utæt. Der er 4 timer til afgang og det er ikke holdbart. Oppe i byen har jeg set en lille værktøjsforretning og jeg tror jeg kan få nye O-ringe dér. Johan har dykket lidt omkring skibet og har bemærket at ekkolodsklodsen, hvor loggen er en del af, sidder så man kan dykke derned uden flasker. Jeg må i baljen og ned og kontrollere om der er ridser i røret, hvor O-ringene skal tætne imod. Jeg tager lidt fint sandpapir med og sliber forsigtigt indvendig, men alt er fint. Da loggen stadig ikke er tæt, med nye o-ringe, dykker Johan ned og sætter en træprop i hullet så jeg indefra kan inspicere hullet og evt. finde årsagen til utætheden. Det er en bronze tri-ducer, så der går et tvillingekabel ned langs loggen. Ca. halvvejs ned i røret er en slids, som kablet løber i. Overgangen mellem slidsen og den indvendige side af røret er meget skarp og jeg tror det er her, at O-ringen bliver skåret hver gang jeg presser den i. Det lykkes at slibe/file overgangen lidt mens jeg bander over at dette dyre (efter sigende markedets bedste) produkt er behæftet med så banale fejl. Det havde været enkelt for fabrikken at seale overgangen med en hård fuge eller lim, så dette ikke kan ske. Vi går i byen og køber nye O-ringe – 6 styk til 1,2 euro, i alt – og så tænker man at producenten kunne godt have placeret 2 ekstra i pakken. Nå, men således blev vi altså klar til turen.

Vi var taget af sted på en vejrudsigt med svage vinde, afgangsdagen kunne med fordel have været udsat et par døgn, men da Jonas kun havde en lille uge, var vi nødt til at komme af sted. Månen var tiltagende, det var højttryksvejr, så vi kunne se frem til månebelyste nætter og solbeskinnede dage. Herligt.

1. døgn sejler vi 124 sømil, vandtemperaturen 19,3 og barometer 1021. 1meter dønning og 5-10 knobs sydlig vind. Vi har storsejl i 1. Reb og fok da vi sejler tæt til vinden med motor på. Den første nat oplever vi utrolig kraftig dug, nærmest som regn. Det drypper fra storsejlet. Delfiner i flere omgange.

2. døgn sejler vi 120 sømil, vandtemperatur 21,5 grader og barometer 1024. 1,5meter dønning og 4-5 knobs SV vind. Storsejl og fok. Opkald til containerskib om vejrudsigt. Der er kun vind inde langs Arikas kyst i varslingsdistriktet Casablanca. Vi ændrer kursen og går mere sydover i håb om at få vinden lidt før. Vi bader på 5000 meter vand, vandet er 22 grader og solen skinner fra en skyfri himmel. Vinden udebliver og ud på aftenen tages storsejlet ned, da det slår fra side til side i de bagfrakommende dønninger.

3. døgn sejler vi 129 sømil, vandtemperatur 22,2 grader barometer 1028. 3 meter dønning, meget lange. Kl. 1300 sat storsejl og 1730 Genua udspilet med spilerstagen. Fokken kan stå selv da vinden er lidt agten for tværs. 10-12 knob NØ vind. 1745 motor stoppet efter knap 3 døgn. Olietryk 3,0 bar og gearolie uændret 8 bar. Vinden tiltager i løbet af aftenen til 13 knob, NNØ og vi har fart 5-6 knob. 

4. døgn sejler vi 127 sømil, vandtemperatur 22 grader, barometer 1028. 2 meter dønning. I løbet af natten tiltager vinden til 15 knob og farten 5,8. Kl. 0800 er vinden aftaget lidt og farten tilsvarende, men kommer igen i løbet af formiddagen. Landkending kl. 1300 og vinden er gået i N så vi kan sejle på halvvind/agten for tværs. Vinden dør lidt til aften og vi sætter motor på for at komme i havn. Kl. 2045 eller 97 timer efter afsejling ligger vi sikkert fortøjet på Porto santo. Indsejlingen var nem og der var kun få skibe i marinaen. Vi drikker en ankomst-øl og går til køjs, så vi er klar til en hurtig tur øen rundt næste dag.
Turen er gået godt og det har været rigtig rart at have Jonas med som fuldbefaren gast.

Det skal siges at Rikke afprøvede sine søsygeplastre på denne overfart. Og det har virket. Der har ikke været det mindste ubehag og hun har stået for al madlavning på turen. Rose og Johan har fået en søsygetablet hver 8 time (Rose ½) de første 3 dage og de har heller ikke været syge.

25102009: Sines, Portugal – 34 sømil. 6,5 timer. Havnepenge 14 euro inkl. Strøm og bad. Ingen internet.
Så slutter sommertid og lokaltid svarer til UTC – den internationale tidszone. Vi står op til solskin, ingen vind og 18 grader i cockpit. 1030 sejler vi mod syd igen – vi skal til Sines for at gøre klar til den lange tur til Porto Santo. Ved Sines er en fin ankerbugt og vi kan spare en gang havnepenge ved at ankre op og først sejle i marinaen den næste morgen. Sejlturen bliver uproblematisk og sidst på eftermiddagen kan vi sætte lidt sejl og stoppe motoren. Vi sejler ind på ankerpladsen med storsejlet oppe til Rikkes store bekymring, men det går nu fint og da vi har lagt ankeret ud ligger vi jo lige så fint med vinden ind forfra for at tage sejlet ned i ro og mag. Rikke spørger mig om man gør sådan – det ved jeg ikke, men det var da fint at prøve det, hvis nu motoren en dag ikke kan starte.  

24102009: Sesimbra, Portugal – 26 sømil. 5 timer. Havnepenge 12 euro inkl. Strøm og fantastisk bad. Ingen internet.
Vi sejlede fra Lissabon sidst på eftermiddagen for at lægge os for anker ved Cascais. Det blev desværre i modstrøm, da vi var kommet noget ud af rytmen med strøm og tidevand. Det betød 1,5 knob modstrøm og det er jo altid ærgerligt. Der var meget skidt i vandet og vi var nødt til at have en udkik i stævnen hele turen, da jeg ikke ønskede at få noget i skruen. Om det var de seneste dages kraftige blæst eller bare en helt naturlig ting ved jeg ikke, men det var meget nedslående at se plastposer, dunke, garnrester, tovværk og alt mulig andet dagligt affald liggende på vandoverfladen. Næste morgen sejlede vi sydpå mod Sines og vi gjorde holdt i Sesimbra. Der var ikke meget vind, men en pæn dønning stadig så vi sejlede igen for motor, dog med storsejlet oppe for at støtte lidt. Sesimbra var en lille fiskerihavn med en privatdrevet marina. Meget hyggelig og fine forhold. Bare ikke internet. Der blev drevet dykkerskole fra administrationsbygningen og der var et leben dag og nat.

12102009: Doca de Alcantare, Lissabon, Portugal –  64 sømil. 8 + 3 timer. Havnepenge 26 euro  inkl. Strøm, bad. Ingen internet, men tæt på bybusser, sporvogne og tog.
Vi sejlede fra Peniche kl. 1130 den følgende dag. Vi havde sovet en god nats søvn og ville gå ned til Cascais og lægge os for anker lige øst for havnen, så vi havde ikke travlt. Ydermere blev vi forsinket af en ulykke på havnen lige udenfor havnekontoret. Portugal er kendt for arbejdsulykker og nu havde et manglende rækværk på platformen nær kostet en ældre fransk kvinde livet. Idet hun vender sig om tager hun et skridt tilbage og træder derved ud over kanten og falder 80 cm ned. Hun når slet ikke at tage fra og slår hovedet ned i trærampen. Rikke og jeg styrter hen til hende og hendes mand. Rikke får hurtigt tilkaldt en ambulance og jeg sikrer mig at hun trækker vejret. Hun besvimede og var kortvarigt væk, for derefter at komme tilbage, først med lidt let krampe og derefter helt omtumlet og udmattet. Manden sætter sig bag hende og vi taler beroligende til hende. Ambulancen er der indenfor 10 minutter og da der er fare for at hun har pådraget sig et brud, lægger de halskrave og surrer hende til båren. Vi taler lidt med manden og en canadisk pige, som tilfældigvis var der også. Manden kører med på hospitalet og vi når ikke at tale mere med dem, da vi skal sejle. Det er paradoksalt med sådan en ulykke. Den canadiske pige havde talt med parret lige kort forinden og de har sejlet hele deres liv. Når der så sker en ulykke, så sker det lige udenfor havnekontoret!   

Turen ned til Cascais blev for motor, idet de 5-10 knobs medvind ikke kunne holde Genuaen udspilet. Det kunne heller ikke nytte at sætte storen, der bare ville stå og blafre. Det var en flot tur ned langs kysten i solskin og vi havde besøg af delfiner nogle timer før solnedgang. De var helt tæt ved stævnen og vi lå ud over rælingen for at få lov at røre dem. Johan og jeg var meget tæt på at røre dem, men det lykkedes ikke i denne omgang. Men det var en stor oplevelse at se og opleve dem så tæt på. Rikke tog lidt fotos af os alle 3 på maven. 

Vi spiser aftensmad mens solen går ned og som vi runder hjørnet kommer der lidt vind igen, så vi sætter genuaen igen igen og går nu pludselig 6,5 knob kun for genuaen mens det sidste dagslys forsvinder! Kl. 1930 er det mørkt og kl. 2020 glider vi ind på 5 m vand og dropper ankeret lige øst for havnen i Cascais mens byens larm og lys bliver kulisse for en skøn afslutning af sejlturen. Næste morgen skal vi tidligt op og sejle ind til Lissabon og i gang med forberedelserne til Roses 9 års fødselsdag. Bornholmerbåden med Jonas ombord har modtaget post hjemmefra, så vi er ekstra spændte. 
Allerede fra morgenstunden blæser det 12-15 knob fra øst, så der er pres på ankerkæden. Jeg har konstateret at kæde og kædehjul ikke passer sammen, så når der er træk i kæden, kammer den over. Det skal være en såkaldt kalibreret kæde man benytter til elektrisk ankerspil og det kan jeg nu blive i tvivl om der er anvendt her! Sådan er det at købe brugt, men vi udskifter altså ikke lige 70m, 10mm ankerkæde.
Vi starter med at sejle for sejl og tager et par kryds mod øst, men turen op ad floden er i stik modvind, så vi må have jerngenuaen i gang igen. Kl. 11 efter 3 timers sejlads ankommer vi til Doca de Alcantare, kort efter hængebroen, Ponte de 25 abril. Vi får hurtigt øje på Bornholmerbåden og således kan vi med ro i sindet lægge til og se frem til en uges storbyferie i Lissabon.  

10102009: Peniche, Portugal –  133 sømil. 24 timer. (kun 2,5 t. motorsejlads) Havnepenge 10,6 euro  inkl. Strøm, bad. Vi blev kun én dag, så vi ved ikke om der er internet. Broerne er ikke i god stand, men fin lille by. Meget pittoresk og dejlig stemning.
Vi sejlede fra Povoa de Varzim kl. 1340 lokal tid efter farvel til de forskellige nabobåde. Efter 14 dage lærer man alligevel hinanden lidt at kende, så vi måtte lige turen rundt. Cheal med Corinne, Alan, Rachel og James ombord var sejlet om formiddagen til Madeira, men vi ville ikke med derned allerede nu. Vi har jo ikke travlt med at komme til Canarieøerne, som de andre der skal over atlanten. Men vi har fået et rigtig godt forhold til besætningen fra Cheal og vi har aftalt at mødes når vi alle engang er hjemme igen. (de sejler jo i 3 år) Og vi har fået kontaktpersoner i flere havne på Irlands østkyst som vi skal melde til når vi ankommer til foråret, så vil vi få en varm velkomst, hvilket vi selvfølgelig glæder os til.

Vi har været lidt i tvivl mht. at sejle ned langs Portugals kyst men har fået flere tilkendegivelser af lokale sejlere, at vi godt kan sejle til Madeira fra sydkysten også i slutningen af oktober, så det gør vi nok.
Vel ude af havnen satte vi alle sejl, da vejrudsigten lovede 10-20 knobs vind fra NØ. Vi har fået kortet af forliget på storsejlet, som var for langt og nu passer den. Bare lige med det lille men, at øverste sejlpind tager på agterstaget. Nå men mere om det senere. Vi sejlede rigtig godt på en agten for tværs og vi ringede Cheal op på vhf’en. De var 10 sømil foran og lidt længere ude. De havde ingen vind og gik nu for motor. Øv så skulle vi måske alligevel ikke få den vind de havde lovet. Vi ønskede hinanden rigtig god tur og aftalte at kalde hinanden 4 timer senere om muligt. Vi fik mere vind og kl. 1800 rebede vi i 1. Reb og gik alligevel 7 knob. Vinden tiltog i løbet af aftenen til 20-25 knob og drejede desuden til plat læns. Vi krydsede en smule for at undgå bomning men den efterhånden højere sø gjorde det vanskeligt at styre. Rikke var nede for at sove og pludselig ved midnatstid kom der alarm på kortplotteren. GPS signal mangler!!! Autopiloten holdt selvfølgelig også op med at styre, så pludselig var der lidt panik i cockpittet. Jeg kaldte på Rikke som hurtigt kom op og styrede mens jeg forsøgte at lokalisere problemet. Selvfølgelig var der heller ikke lys i kompasset, så hun styrede efter 2 stjerner og beholden kurs på en lille ekstra gps nede om læ. Af en eller anden grund ville kortplotteren ikke modtage signal fra GPS-antennen. Eller også var GPS antennen holdt op med at fungere.

Pludselig lyder der et råb oppe fra cockpittet: ”vi bommer” og så braget fra storsejlet og storskødet der knalder over i den anden side. Op og hjælpe og forsøge at få skuden på ret kurs igen og så én gang til! Et nyt brag og så til den anden side. Det går ikke, så kl. 0100 beslutter jeg at tage storsejlet ned og sejle alene for Genua. Rikke går så meget op i vinden som vi kan, og så må sejlet bare ned. Det blæser næsten 30 knob og søen er ikke sjov at ligge og hugge i, men ned kommer sejlet da og igen priser jeg de lazyjacks som Johan og jeg lavede i Amsterdam. (Lazyjacks er nogle liner fra toppen af masten som holder på sejlet når det tages ned) Så ud med lidt mere genua og på med vindroret – nu skal vi have lidt ro til at tænke! Det fungerer heldigvis perfekt og vi glider af sted i den høje sø – nu viser vindmåleren mellem 20 og 25 knob og vi sejler 5-6 knob. Vindroret styrer perfekt og efter en times tid med diverse hovedbrud og undersøgelse af kabelforbindelser mv. kommer GPS-signalet igen, lige så pludseligt som det forsvandt. Vi sejler videre for vindroret, men det er alligevel dejligt at kortplotteren viser vores position igen. Jeg må tale med Furuno om problemet for udstyret er kun 1½ år gammelt og det her må ikke ske. Vi har en ekstra fastmonteret GPS, så vi havde hele tiden vores position, men kortplotteren er ikke meget værd når den ikke har sit GPS signal, og da den er koblet sammen med autopiloten, så gik den også i stå!

Vi fortsætter resten af natten med at have rigelig vind direkte bagfra. Klokken 0700 ca. ½ time før daggry sejler vi stadig 5 knob på en rebet genua og der er en vis træthed at spore hos skipper. Rikke har sovet til midnat, men siden oplevelsen til midnat har vi holdt vagt en time af gangen og småsovet i cockpittet på skift. At Rikke stadig kæmpede med søsygen gjorde det nok heller ikke bedre. Beslutningen blev at gå til Peniche som vi ville nå til frokost i stedet for at fortsætte på den gode vind videre sydpå. Vi var simpelthen for trætte og vi behøvede ikke absolut at sejle videre nu.

Kl. 1400 ankom vi til Peniche efter at have sejlet tæt forbi de eventyrlige øer, Islas Berlenga, som er fuglereservat og vandrer-paradis. Desværre blev det temmelig diset og ringe sigtbarhed lige med eet og vi måtte opgive at tage gode fotos af øerne. I Peniche skulle vi bare sove nogle timer og en nat og så videre igen. Det var egentlig lidt synd, for byen virkede meget hyggelig og indbydende til lidt sightseening. Men vi havde en fødselsdag ombord, som vi havde aftalt at holde i Lissabon, så vi måtte hurtigt af sted igen.

 

27092009: Povoa de Varzim, Portugal –  51 sømil. 10,5 timer. Havnepenge 15 euro  inkl. Strøm, bad. Trådløst Internet nogle dage.
Efter et par ekstra dage i Baiona besluttede vi at sejle direkte til Povoa de Varzim og springe Viana do Costella over. Vi havde fået klaret et par gode opgaver i Baiona, blandt andet afrensning og bundmaling af vindroret. Jeg fik også skiftet gearolien på styremaskinen, den er en god ven på de lange motorsejladser, så den skal have det godt. Et hurtigt kik på timetælleren siger vi har sejlet 253 timer for motor siden afgang 4. Juli. Triptælleren total står på 1682 sømil. Delt med en gennemsnitsfart på 5 knob giver det 336,4 timers sejlads. Det er altså kun 83 timers sejlads alene for sejl – ikke ret godt. Men vi har talt med flere og næsten alle skandinavere har brugt 200-250 motortimer her til Nordspanien. Det er alligevel noget.

Vi  tankede sidst på eftermiddagen og sejlede derpå om på den anden side af havnen og lagde os for anker den sidste nat. Vi kunne lige så godt spare de 21 euro, når vi alligevel ville sejle tidlig næste morgen. Vi havde en hyggelig stille aften for anker med aftenkaffe i cockpit.

Vi vidste der ikke ville blive meget vind, men helt vindstille havde vi alligevel ikke regnet med ned langs Portugals vestkyst. Det blev altså igen en hel dag i solskin og for motor. Efter et par timer fik vi lidt medstrøm så vi gik 5,5 og nogle gange 6 knob. Vi prøvede lidt med Genuaen ind i mellem når vindmåleren viste en svag medvind, men det var umuligt at få den til at trække. Vi fulgtes lidt med en stor Hollandsk Ketch og han gik også for motor. På et tidspunkt gik han lidt længere ud fra kysten måske en sømil længere ud end os og der kunne han akkurat holde sin kæmpe spiler oppe, men lur mig om han ikke også brugte lidt motor for at holde sine 6 knob. Vi holdt os ca. på 50m kurven langs kysten for at være fri af de fleste fiskeredskaber, men alligevel skal der holdes godt udkik. Før afgang købte jeg en alu-havestol i Aldi og at sidde i den, oppe på fordækket med en kop kaffe og holde udkik, er lige til at holde ud.

Med ankomst ca. kl. 20 mente Rikke vi skulle spise aftensmad på vandet. Det var nok en god ide, for havnemanøvren blev lidt kompliceret af en ubeslutsom havneassistent og lidt tiltagende vind. Det endte med at vi måtte spænde dinghien af og sejle ud og vende udenfor bassinet for at komme ind igen på den plads som havneassistenten havde tænkt sig. Isabella er en tung og langkølet dame og der skal lidt tilløb og fart på, for at komme rundt. Der var hurtig en 5-6 mand på broerne for at tilbyde deres hjælp, men vi klarede det altså selv i ro og mag ved at tage en ekstra omgang. Da vi var kommet på plads kom hjælperne bærende med dinghien!
Det er en fin havn med venligt personale og billige havnepenge. Faciliteterne er rene og pæne og der er masser af plads. Mange lægger båden op her for vinteren eller overvintrer simpelthen i båden. Nabobåden – en fransk alu-båd havde været her en måned og haft båden oppe og få den malet på fribordet blandt en del andre ting. De sagde at flere af deres landsmænd kom hertil på grund af prisen og kvaliteten. Det er jo meget rart at vide.

 

23092009: Baiona, Spanien –  17 sømil. 8 timer inkl. 5 timers ophold med badning ved Isla Cies. Havnepenge 21 euro  inkl. Strøm, bad. Internet i svingende kvalitet.
Afgang 1050. Efter nogle dejlige dage i Ria Aldan måtte vi jo videre. Vejret var stadig skønt og ingen vind, så vi tøffede for motor ned langs østsiden af Isla Cies. Ud for stranden Playa Arena das Rodas ankrede vi op blandt et par andre både og sejlede ind i gummibåden til sandstranden med vand, frugt og badeudstyr. Her fik vi lidt fornemmelse af Caribien med den store strand, den kraftige dønning, solen og Isabella ude på det turkis-farvede store vand. Mens vi lå der, blæste det lidt op til ca. 15 knob. Vi havde ingen ny vejrudsigt, så skipper besluttede at sejle i havn hvis vinden skulle tiltage yderligere. Kl. 1845 var vi sikkert fortøjet i Baionas nye marina Puerto Deportiva. Vinden lagde sig dog igen og det blev endnu en helt fantastisk aften. Som vi sejler ind får Johan øje på den danske båd Gwendoline, som vi også mødte i La Coruna. Så var der legekammerater igen! De var ellers på vej til Madeira, men besluttede så at tage en dag mere, så ungerne kunne lege lidt. Og vi voksne fik også lejlighed til nogle hyggelige timers samvær og erfaringsudveksling.  De har lidt travlt, for de skal være på Gran Canarie den 8. November for at deltage i ARC, så det er nok sidste gang vi mødes i denne omgang.

21092009: Ria Aldan, Spanien –  12 sømil. 5 timer. Ankerbugt. Bruser på stranden og Solar-Shower i cockpit.
Den spanske far foreslog os at sejle ned i Ria Aldan, som er meget smuk lille bugt hvor de dyrker østers, og hvor vandtemperaturen i gennemsnit 4 grader højere en omliggende farvande. Vi gik en formiddagstur i Pedras Negras, men vi fandt hverken handlemuligheder eller andre mennesker, så vi besluttede at sejle videre til Ria Aldan, som foreslået. Det var en lille kort tur, så vi brugte kun Genuaen og i den lette vind betød det kun 2 knobs fart. Det var så varmt og stille, at skipper besluttede at nu skulle vi prøve Genakkeren. Efter et mislykket forsøg hvor den var snoet på midten, så lykkedes det at få skidtet op. Den er nu ikke meget større end Genuaen, men meget let i dugen og derfor egnet til den lette vind. Vi sejlede den svimlende fart af 1,6 knob. Se foto. Vinden forsvandt helt som vi kom ned i bugten og vi pakkede kludene sammen og sejlede stille for motor ned og fandt en ankerplads helt nede i bugten. Havnen er egentlig kun en anløbsbro for fiskerbådene og alle de lokale ligger også for anker eller moorings (fast ankerbøje)

Så var det på med påhængsmotoren og ind til stranden. Helt fantastisk naturoplevelse med bjergene omkring, østerskolonierne i vandet, solnedgangen og den stille lune luft – i en lille bugt i egen båd i Spanien.
Desværre tabte skipper sine nye solbriller med styrke ud af brystlommen da jeg skulle sætte aflastning på ankerkæden. På 5m vand. Men vi har jo dykkerudstyr ombord! Desværre var det allerede så mørkt at det var umuligt at se noget, så det måtte blive et projekt for morgendagen. Da det var første dyk skulle der lige afbalanceres med blyvægte i strandkanten og endelig var vi klar til neddyk. Desværre viste bunden sig at være fuld af grønne planter og til trods for god sigt og at ankerkæden angav en rimelig sandsynlig placering, så viste det sig umuligt at lokalisere det tabte.  Våd og slukøret måtte skipper erkende at vores første offer til Kong Neptun var en realitet.

20092009: Porto Pedras Negras, San Vincente, Spanien –  33 sømil. 7 timer. Havnepenge 30 euro  inkl. Strøm, bad. Ingen handlemuligheder eller internet.
1909 hen under aften sejler vi ud af havnen i Portosin og lægger os for anker udenfor havnen. Vi mangler de sidste indkøb, men der er en strandbred tæt ved og supermercado er umiddelbart ovenfor. Ungerne vil gerne lege på stranden mens vi voksne handler så hvad er problemet?

Næste morgen sejler vi 0945 sydpå, men har egentlig ikke bestemt hvor langt vi vil. Himlen er let skyet, vind 8 knob. Vi går for motor og har Genuaen oppe ind imellem. Vi beslutter at besøge en lille havn Pedras Negras som er anbefalet af tyske Martin vi mødte i Coruna. Havnen er ok og området er meget smukt, det ligner en turistperle og der er da også sommerhuse helt ned på kanten af strandpromenaden – flere af dem med pools, hvilket ungerne er totalt uforstående for, når vandet ligger lige nedenfor! Der virker desværre meget forladt og vi ser ingen andre turister. Vi møder en spansk familie i deres sejlbåd, de er meget søde og hjælpsomme, faderen taler fint engelsk og vi taler lidt om sejlads og den økonomiske krise som har ramt spanien meget hårdt. De er meget overraskede over vi kan tage et år fri og sejle af sted uden at arbejde. Vi bliver næsten helt flove og føler os endnu mere privilegerede.

 

13092009: Portosin, Spanien – 54 sømil. 11 timer. Havnepenge 27 euro  inkl. Strøm, bad og gratis trådløst internet på skibet.
0900 hiver vi ankeret op og sejler ud af den lille bugt ved Corme. I den sydlige del af bugten ligger Laxe, som også beskrives som hyggelig fiskerby, ligesom Camarinas 18 sømil længere nede af kysten. Aefnityr vil dog gerne runde Finisterre i ordentligt vejr, så vi har besluttet at give dem følge ned til Portosin i Ria de Muros. Efter vejrudsigten at dømme bliver det en dag for motor og med moderat dønning. Sådan bliver det.

Vi runder den ene pynt efter den anden uden at se en eneste delfin, men til gengæld er det en naturoplevelse ud over det sædvanlige med de stejle bjergskråninger og skarpe knaster, som stikker op i det turkisblå vand og det hele indhyllet i smukt solskinsvejr.  Vi skiftes til at ligge på dækket på et liggeunderlag eller sidde oppe foran og holde udkik efter delfiner og fisk. Både Rose og Johan sidder på skift helt ude foran på rullefokken og spejder ud over det store blå.
Kl 1600 runder vi det skarpe hjørne Finisterre i næsten havblik. Herefter kan vi styre lidt mere østover ned mod Muros bugten. Portosin ligger hvor bugten smaller ind og bliver mere som en flod. Vi vil ankomme kl. 2000 så vi beslutter at tage natten for anker for at spare et døgns havnepenge. Lasse på Aefnityr har ellers en frisk vejrudsigt som lover 5-6 beufort i løbet af natten, men hvad vi har vel et godt anker! CQR-ankeret har virket fint indtil nu. Jeg binder en fender på 10 m skødetov og fæstner i ankeret, så vi kan se hvor det ligger, nu når Aefnityr kommer om lidt. Der står i Pilotbogen at vi skal ankre på 7-8 meter vand. Ud med det hele og så – væk var den fender! Her er mindst 11 m vand og jeg ser kun halvdelen af fenderen – og vandet er stigende. Næste gang må vi vist hellere måle lidt mere tov af, for det er en stor hjælp at kunne se hvor ankeret faktisk ligger, når andre skal lægge sig ved siden af. Aefnityr når at komme og finde en plads inden fenderen er helt væk. I løbet natten, hvor vinden tiltager, tænker jeg lidt på om det betyder noget at fenderen løfter i ankeret, nu hvor det skal til at holde.
14092009 Kl. 0700 blæser det 12-15 knob og vi beslutter at stå op kl. 0800 når det lysner og spise hurtig morgenmad og derefter sejle ind i havnen og finde en plads hvis det skulle blæse mere op. Som sagt så gjort, og ved ni-tiden, er vi på plads i havnen. En halv time efter kommer Aefnityr ind og igen en halv time senere blæser det 30 knob, så vi er alle glade for at vi gik i havn og nu skal have et par dage her mens det blæser af. Der er lovet kraftig blæst fra N og NØ de næste par døgn.

12092009: Corme, NV Spanien – 38 sømil. 7 timer. Ligger for anker. Hverken strøm, bad eller internet.
Afsejling fra La Coruna sammen med Aefnityr kl. 1045.Der er ikke meget vind, så vi hejser storsejlet i havnen for nemheds skyld men går for motor ud af bugten fra A Coruna, som befolkningen her kalder området. Der står noget gammel sø i bugten, så vi ruller meget da sejlene ikke trækker og stabiliserer skuden. Vi kommer dårligst fra start og ligger bagest i feltet hele turen til Corme, som er en lille fiskerby med nogle ankerpladser ret foran stranden og byen. 1330 kommer vinden – 10-12 knob ifølge den nye vindmåler – og det giver med rebet storsejl og fuld genua en fart på 5,8 knob over grunden. Rikke ville ikke være med til at rebe ud, da vi de sidste par sejladser havde haft for meget vind og krængning til at turen var nogen større succes. 1800 kaster vi ankeret på 6m vand, et par bådlængder fra Aefnityr og vi sætter motoren på gummibåden og ungerne får lov at sejle en tur ind på stranden. Så får vi lige et glas Sangria i cockpittet mens solen går ned og aftensmaden bliver færdig.

03092009: La Coruna, Spanien – 39 sømil. 8 timer. Havnepenge 14 euro (ved +3 døgn)  inkl. Strøm, bad og gratis internet.
Afsejling fra Cedeira kl. 1100 gik fint med anker, nyt ankerspil fungerer godt. Ingen vejrudsigt, men Navtex lover NV vind styrke 4-6 aftagende – det skulle være ok. Det er agten for tværs på vores kurs til La Coruna.

Vel ude af bugten finder vi ud af at vinden er i vest og der står en god dønning på 1,5 til 2 meter. Vejrudsigten for næste dag skulle ifølge Lasse fra Aefnityr love nordenvind og senere østenvind, så vi burde være gået tilbage til bugten, men det gjorde vi desværre ikke. Vi trængte jo til et bad og det ville også være rart at komme i havn og få ladet batterierne ordentligt engang. Vi lagde an til et pænt langt krydsben ud i Atlanten for derefter at kunne holde Coruna oppe på det næste kryds. Der var meget luft og søerne var irriterende, da vi alligevel var relativt tæt på kysten. Stik imod vores forventninger, så gik vinden mere og mere i syd i løbet af dagen og da det var den retning vi skulle, så blev det ved at være op ad bakke. Vi holdt motor på og krydsede hele vejen i de store søer og den friske vind. På et tidspunkt skulle jeg lige kontrollere stævnrørsfedt og kunne konstatere at der stod godt med vand i sumpen! Sikke noget men gang i pumpen. Det var ikke alvorligt, men lidt uhyggeligt at vi havde taget så meget vand ind på grund af den store krængning og banken i søerne. Så rebede vi ned og satte stormfokken. Vinden øgede igen og vi var lykkelige for at vi fik rebet i tide. Nu gik vi faktisk med samme fart, men det var trods alt lidt mere behageligt ikke at krænge så meget. Jeg forstår stadig ikke hvorfor der kom vand ind, for efter vi rebede og reducerede krængning, så tog vi praktisk talt ikke vand ind mere. Men vi er jo et træskib og det kan være at bordene åbner sig ved for stort træk i vanterne og det er årsagen? Sejladsen på små 30 mil skulle have taget 5-6 timer, men vi endte op med 39 mil og 8 timers hårdt kryds. ØV. Nu gider vi ikke sejle i modvind mere! Vi lægger os ind i La Coruna og venter på nordenvinden.

Ud for La Coruna stod en kraftig dønning og vinden var stadig frisk, men udsigten til snart at være i havn betød adskillelige graders humørstigning hos besætningen. Skipper ikke mindst. Snart var vi i læ af den store stenmole og vi kunne i ro og mag tage storsejlet ned og finde fortøjninger og fendere frem til ankomsten. Vi havde fået anbefalet den nye marina lige indenfor læmolen. Det var allerede en positiv oplevelse fra starten, så det kan vi varmt anbefale videre til andre på disse kanter. Havnefaciliteterne er helt nye og personalet er meget imødekommende og venlige. Ved at betale for 3 nætter, så kan man ligge her i op til 6 nætter hvorefter prisen pr. nat er ca. 14 euro.

 

28082009-31082009: Biscayen. Rias de Cedeira, Spanien - 343 sømil. 61 timer. Ingen havn, strøm, bad eller internet, men en stille ankerbugt med klipper og bjerge omkring. Dejlig beskyttet for vejrliget.

1.døgn
Rose, Johan og Rikke går til byen og køber de sidste friske fornødenheder, som brød, kød, mælk, og vand. Vi er ved at løbe tør for det gode drikkevand, vi tankede på Guernsey og vandet her på kajen smager lidt for meget af klor. Skipper downloader de sidste vejrudsigter og gør skibet klar til afgang. Nu gælder det Biscayen, og ifølge vejrudsigten vil første døgn blive lidt af en havtur. Vind NV, 6-7 Beufort, 8 i stødene. Bølger 2,5m. Dag 2 skal vinden lægge sig og et højttryk dominere midt-Biscayen. Sluttelig på 3.dagen vil vi få østenvind på de sidste 100 mil til nordspaniens kyst. Så langt vejrprognoserne, men vi ved at vejret hurtigt kan ændre sig.

Afgang fra L’AberWrac’h fredag 28082009 kl. 1200 mod Cedeira, en ankerbugt i NV Spanien.  Vi har ventet på NV vind hele ugen. Da det kom til fredag var den ikke aftaget som forventet men stadig styrke 6-7 og store bølger efter de sidste dages kuling syd for Irland og England. Vi var godt klar over at det ville være barsk at gå ud fra L’aberwrac’h i NV vind, da indsejlingen er meget smal og klipperne tårner sig op eller ligger lige under havoverfladen hele vejen ud af bugten. Det er vel ikke for ingenting at dens navn er Heksebugten! Der var enorme søer, som brækkede og vi sejlede op og ned af vandbjerge og styrede imellem de forskellige bøjer. Nogle er murede direkte på klipperne – det ses ved lavvande, og nogle er flydende afmærkning. Man holder pæn afstand til afmærkningen, når man har oplevet lavvande!

Indsejlingen er ca. 5 sømil med vind og sø direkte imod. Vi krydsede nogle grader ind og ud for ikke at få søerne direkte med næsen. Fri af indsejlingen skulle vi kunne få halvvind med den lovede NV vind, men vinden var desværre ren vest. Planen om at kunne sejle sydover på en agten for tværs gik derfor i vasken.  Vinden var styrke 6 og søerne 4-6m i de 6 første timer ned til Frankrigs Nordvestligste hjørne, øen Ouessant. Herefter var det som vinden gik rigtig i NV og vi kunne sejle alene for sejl. Vinden stadig kraftigere end vi kunne li’ med enorme bølger og dønninger, 3-4m og mange 4-6meter. Vi fik dem ind fra siden og kurede ned af i et spektakel af vind, brus og røgvand. Vi gjorde god fart 7- 8 knob, men gasterne var noget medtaget af søsyge.

2. døgn
Hen på morgenen lagde vinden sig efterhånden og kl. 0600 var der ikke længere nok vind til at sejle på, da dønningerne stadig var store og lange og vi rullede fra side til side og kunne ikke holde vind i sejlene. Storsejlet tages ned og start motor kl. 0600. Rikke på vagt fra 03 til 06 mens skipper fik sig en lur. Kl. 0700 bliver Rikke beordret ned på køjen og sover 3 timer, hvilket gør hende godt. Herefter er søsygen aftaget og hun kan få lidt mad og drikke.
Vi har store dønninger fra NV. Svag vind fra skiftende retninger. Højttryksvejr med sol og skyfrit. Vi ser delfiner i flere omgange. Rose og Johan glemmer søsyge og sejlads og jubler og hviner over delfinernes leg i vandet. De er foran og under og så bag båden. De er fantastiske dyr.
Johan og Rikke tager aftenvagten og en måge og en lille fugl har taget plads på dæk og i cockpit – den lille fugl holder Johan i hænderne i flere timer. Det er måneskin, stjernehimmel og de ser delfiner og morrild. Det bliver motorsejlads indtil næste dag kl. 1000.  

3.døgn
Sætter sejl igen kl. 0730 og stop motor kl. 1000. Under ren motorsejlads kunne vi gå 5-5,5 knob på 1800 o/min. Vinden øger hele dagen, men vi reber ikke, da vi gerne vil være fremme i samme døgn. Det er måske muligt, for beregnet ankomst ifølge kortplotter til 2.sidste waypoint 31.08. kl. 0100. Vi gør god fart, 6,5 knob og vinden øger stadig. Det er halvvind. Skal vi rebe? Nej, skipper mener at vejrudsigten har lovet 4-6 Bft fra NØ aftagende til aften. (4-6 Beufort er 8-14 m/s) Så vi sejler det vi kan nu, og regner med aftagende vind til aften. Det bliver aften og vinden aftager ikke. Efterhånden sejler vi mellem 7,5 og 8 knob og det blæser vel 12-15m/s – skum og røgvand fyger hen over dækket i måneskindet mens vi nærmer os Cabo Ortegal på det NV hjørne af spanien. Her er lovet op til styrke 7. (14-17m/s) Vinden kommer lidt agten for tværs som vi sejler op til halvvind. Der er godt gang i den og vi krænger så lønningslisten er mere under end over vandet. Så springer kicking strap’en – en sjekel er bristet, men der er også hammer på i halvvind. Et par timer forinden bristede en sjekel i bomdirken, men den havde simpelthen skruet sig løs. Johan var ude i trapez og indfange den løsslupne bomdirk. Spændende. Skipper monterer en anden sjekel i kicking strap’en.
Kl. 2100 gik ungerne ned til køjs, det var næsten ikke til at være i cockpittet og vand og sprøjt stod ind over. Ved hver bølge fløj det med røgvand hen over skibet og ned over cockpit. Morrilden og genskæret fra lanternerne lyste vandet op. Nu var vi ved at være trætte og kunne se en ende på turen, men vi følte at vi lige skulle mærke de sidste krampetrækninger fra Biscayen.

Så kom vi i læ bag Cap de Candelaria og i løbet af et kvarter var det som at sejle et helt andet sted. Først forsvandt bølgerne, så vi kun havde lange dovne dønninger, så vinden, så vi ikke engang kunne sejle for sejl. Godt det samme, for vi skulle have sejlene ned og ville liste ind i ankerbugten for motor og finde en god plads at smide krogen så vi kunne få en hel nats søvn. Som vi sejler ind i den tiltagende månes skær, kommer en hel stime af fiskekuttere sejlende ud fra bugten. Op mod 20 kuttere sejlede i en lang række ud på fiskeri på Biscayen, netop som vi sejler ind i bugten. Kun få af dem sender AIS oplysninger, så vi skal passe på dem. Vi sejler langsomt ind i bugten og igen sender vi en kærlig tanke til kortplotteren, som hele tiden viser vores præcise position i forhold til bøjer, bjerge, klipper og andet vi navigerer ind imellem. Vi finder 3 andre ankerliggere, foruden en masse fiskerbåde og lokale motorbåde. Der er 6m vand og vi lægger os yderst næsten midt i bugten og dropper ankeret med 25-30m kæde. Så måtte vi lige have en øl og lidt chips – vi har jo ellers champagne med fra Karin og Flemming, men den gemmer vi lige til vi er mere friske og kan få lidt lækkert tapas til. I løbet af ½ time ligger vi alle på ryggen og ser frem til mere end 3 timers søvn.  Det blev til 343 sømil på 61 timer.

Efterskrift fra turen.
Forinden turen havde jeg aftalt med min sejlerven Leif fra Bisserup at han, en til to gange i døgnet skulle sende en sms til satellit telefonen med en frisk vejrmelding. Jeg sendte positionsrapport tilbage. Det fungerede meget fint, og det var en god sikkerhed at få nogle opdaterede vejrdata for området, idet situationen på Biscayen ændrer sig meget hurtigt. Heldigvis blev vejret ikke meget anderledes end forventet, men hvis der pludselig var opstået et nyt lavtryk, eller et østgående lavtryk tog en anden retning end forventet, ville det være en stor hjælp, jo før man kendte til dette. Vi har Navtex ombord, som er en radiomodtager der kan printe de seneste vejrmeldinger for de områder man besejler. Udsigterne er gældende op til 24 timer og kan indeholde mange andre oplysninger af betydning for skibsfarten. Jeg sammenlignede Navtex med min seneste 5-døgnsprognose samt Leif’s daglige vejr-sms. Når der var rimelig overensstemmelse så kunne det ikke gå helt galt. Vi har desværre ikke fået satellit telefonen til at fungere til at modtage vejrfiler, men vi kender nu til flere som gør det, så vi har ikke opgivet endnu.

Vi har også fået et par hilsner fra familien med flere på satellit telefonen og det er dejligt når man ligger midt på Biscayen med 4 km til havbunden og 2 dages sejlads til siderne. Vi tændte telefonen 2 gange i døgnet kl. 12 og 24 og modtog de seneste beskeder. Det fungerede godt, og det var hyggeligt at sidde på nattevagt og modtage og sende et par beskeder fra ”nattevagterne” under åben stjernehimmel.

 

21082009: L’Aber-Wrac’h, Frankrig – 103 sømil. Havnepenge 25 euro inkl. Strøm, bad og gratis internet. Og internet virker perfekt. Sejltur over nat – store dønninger – modstrøm og spændende indsejling ved L’Aber-Wrac’h.  Afprøvning af AIS.
Tidevandstabellen og vejrudsigterne blev studeret grundigt inden turen. Vi lå jo nogle dage på Guernsey og ventede og der var rig lejlighed til at studere vejrudsigter hver gang man havde et ærinde i toilet- og badebygningen. Praktisk nok er der i indgangspartiet anbragt en stor fladskærm, som kører den seneste vejrudsigt igen og igen.
Vi fandt frem til at bedste tidspunkt for afgang ville være fredag aften 3 timer før HW ved Dover. Det var kl. 23 skibs-tid, så vi sejlede ud af havnen ved højvande kl. 19 og lagde os ved flydebroerne, spiste aftensmad, skipper lagde sidste hånd på sejladsplanlægning og alle tog en lur inden afsejling. Skipper fik lige en snak med nabobåden og det viste sig han netop kom fra vores destination. Han var gammel styrmand og gav mig lige et par tips om anduvning. Der er en vestre og en nordlig indsejling, men den nordligste anbefales kun i dagslys og helst hvis man har sejlet ud den vej før.

Kl. 2300 var Rikke og skipper klar til afgang og de mindste gaster sov trygt og godt. Vi gik stille ud af forhavnen og ud imellem bøjer og lys. Der lå en let tåge om øen og det var i det hele taget lidt ubehageligt at sejle ud i mørket, nærmest som i blinde, kun styrende efter de planlagte waypoints og selvfølgelig de blinkende bøjer.  Godt fri af indsejlingen hev vi storsejlet op – dog med noget besvær. Vores hjemmegjorte lazy-jacks er desværre slemme til at fange sejlpindene i storsejlet, så det skal ikke svinge ret meget før det sætter sig fast. I de lange dønninger var det ikke særlig let, så der var en lettere irritation at spore hos skipper, før storsejlet var helt oppe. At det er bælgravende mørt på dækket gør heller ikke operationen nemmere.

Der kom hurtigt medstrøm og vinden drejede også om i syd som den skulle, så vi kunne stoppe motoren kl. 0310 og gå 6-7 knob. Kort forinden havde 3 fiskerbåde nær ødelagt skippers gode humør ved at blive ved med at gå ind foran. Det var kun den ene som havde AIS-sender ombord, men han så til gengæld også ud til regulært at forfølge os. Det gjorde han nu nok ikke, og efter en 90 graders kursændring i et godt stykke tid lykkedes det at komme på sikker afstand. AIS er for de ikke indviede, et Automatisk Identifikations System, som er indført i den kommercielle skibstrafik. Her er det lovpligtigt at have både en sender og en modtager. For os fritidsfolk er det en stor hjælp at have en modtager ombord, for så kan vi se alle de komercielle fartøjer på enten en pc eller som hos os direkte på kortplotteren. Ved at markere fartøjet kan man få vist dets navn, fart og kurs mv. Det er særdeles nyttigt – især om natten, når det kan være svært at skelne navigationslysene (de farvede) fra arbejdslys mv. Det ligner sjældent skibslysene i lærebøgerne og i de lange men store dønninger ser man kun lysene i korte øjeblikke. At få dem direkte ind på skærmen er således et rigtig godt hjælpemiddel, selvom man selvfølgelig stadig skal huske at holde udkik med dem, der ikke har en sender ombord.
Kl. 0300 vækkede jeg Rikke til nattevagten og hun kom op og fik sin Cola i cockpittet. Vi kiggede på morild i kølvandet og så på stjerner inden jeg gik ned for at hvile. Efter de sidste nattevagter, hvor der havde været en del at kigge til, blev jeg i tøjet og lå lige nedenfor på dørken på et par puder og fik en lur. Det blev en rolig nat og Rikke vækkede mig først kl. 0600 fordi vinden var meget svag og medstrømmen var vendt til modstrøm. Farten således faldet til 2,8 knob. Jeg valgte at vente med at starte motoren og håbe at der kom lidt mere vind igen, hvilket der også gjorde. Kl. 0700 gik Rikke i seng igen og jeg kom op og fik min müsli mens solen stod op i øst. Desværre blev det overskyet, så jeg så kun lige den store solskive blive hel inden den forsvandt op i skydækket. Men alene det at lyset kommer igen efter det tætsluttende mørke er fantastisk. Så fulgte et par stille timer i cockpittet på det store hav, i modstrøm og ikke ret meget vind. 1,8 – 1,5 knob over grunden er ikke ret meget og man kan regne på hvordan ankomsttidspunktet hele tiden forsvinder ud i næste døgn. Nå men sådan er det jo på disse kanter med tidevand. Efter 6 timer med medstrøm kommer der 6 timer i modstrøm. Man kan vælge at sejle små korte ture, som passer med 6 timer og så kaste anker eller gå i havn eller man kan vælge at fortsætte med reduceret fart. Det tager også tid at gå i havn, det koster havnepenge og så bliver man lidt frustreret over at gå i havn og sejle 6 timer senere. Vi synes det er bedst at tage lidt længere stræk og så til gengæld være et par dage i havn.

En efter en kom ungerne op og Kl. 1100 kom Rikke op igen. Rose var ikke mange sure sild værd, så hun gik til køjs igen. Det er lidt nyt at sejle i de store dønninger og det skal vi alle lige vænne os til. Skipper måtte også lige have en lur mere for at bøde på nattesøvnen. Kl. 13 måtte vi starte motoren igen for at få lidt fart i skuden og udnytte at strømmen igen var vendt til vores fordel. Vi skulle nå i havn inden aften, pga den lidt komplicerede indsejling fra nord, som til gengæld ville spare os for 5 sømil. De sidste par timer sneglede sig af sted ligesom os, for igen var strømmen vendt og samtidig var vinden gået mere i vest, så vi nu kæmpede os af sted med motor på bidevind og knap kunne gå 3 knob. Men langt om længe var vi fremme ved waypointet, hvor vi skulle dreje af og tage sejl ned. Herefter skal man styre 176 grader ned imellem klipper og bøjer og holde 2 punkter over-et. Der står en kæmpemæssig sort-gul-sort ”peberkværn” midt i det hele og bag denne inde på en klippeø, en obelisk i hvid granit. De to skal holdes overet, hvilket betyder på linie. Der var lidt panik pga. klipperne og de store dønninger, men inden længe havde vi kursen og kunne sejle ned imellem klipperne. Vi blev enige om at det var da en anduvningsbøje, som ikke var til at overse. Se Galleriet. Indenfor skærene blev vandet igen roligt og vi kunne sejle ned og finde havnen et par sømil nede ad floden. På ydersiden af broen lå en dansk båd Viking fra Ålborg, og vi vinkede til dem. De forhalede lidt og vi kunne lige smutte ind og lægge os langskibs. De var hurtige til at hjælpe os med fortøjningerne og kl. 1900 lå vi sikkert og godt i L’Aber-Wrac’h efter 20 timer og 103 sømil.

 

18082009: Guernsey, England – 46 sømil. Havnepenge 22 pund inkl. Strøm og internet samt fri bad. Internet der virker!
Dejlig sejltur fra Cherbourg i sol og medstrøm.
Vi sejlede fra Cherbourg 2 timer før highwater i Dover. Dvs. kl. 0900. Det bedste tidspunkt var 3 timer før ifølge Reeds Almanak, som er vores bibel ombord, men det gik nu fint synes vi. I går aftes var vi ovre på båden Jooley, en fransk båd med et ældre ægtepar og vi hyggede os til det blev sent. De havde et par gode flasker Pommeau de Normandie, som vi delte – og først senere fandt jeg ud af det var 17 %. De vil til Mont St. Michel og ankre op helt tæt under kysten. Det kan kun lade sig gøre når koefficienten for tidevandet er 110 eller mere, og det er den nu her ved næste fuldmåne. Vi har desværre ikke tid at følge dem, men det kunne også være en fin oplevelse.

Jeg fik den nye vejrudsigt kl. 0800 og et bad og dernæst morgenmad alle mand. Så farvel og udveksle adresser med franskmændene og så af sted. Der var mange skibe, som skulle af sted på det tidspunkt, men senere fandt vi ud af at kun få skulle til Guernsey.

Vinden var lovet som Syd-sydvest og det holdt. Ikke ret meget, men det er også bedst at vinden ikke er for kraftig rundt om hjørnet, hvor strømmen løber med op til 6 knob. Det er kendt i sejlerkredse som Alderney Race – det er ikke en kapsejlads, men en betegnelse af strømmen imellem frankrigs vestkyst og øen Alderney. Her sejlede vi lige så dejligt i medstrøm, let vind og med op til 11,7 knob over grunden i dejligt solskinsvejr den 18082009. Vi har nok også haft den bedste gennemsnitsfart på turen hidtil, 47 sømil på knap 7 timer – svarende til et snit på 6,95 knob.

Vi oplevede at vinden drejede med rundt hjørnet af Cap de la Hague så vi kunne blive på bagbord halse hele dagen. Vi sejlede på bidevind og i den fine medstrøm og næsten ingen sø kunne vi gå rigtig tæt til vinden og holde rigtig god fart, ofte 7-8 knob. Vandet er blevet grønt og himlen mere blå – det har været utrolig flot sejlvejr de sidste dage. Vi ankom kl. 1545 til flydebroen i havnen St. Peters Port og en havneassistent viste på plads. Jeg havde beregnet ud fra en tabel i Reeds at vi kunne komme ind i havnen fra 2 timer før og efter højvande – svarende fra kl. 1700. Vi brugte ventetiden til at tanke diesel, som er billig herovre. Vi tankede 269 liter til kr. 4,85 /liter. Så er det rart at have en stor tank indenbords. Bagefter sejlede vi ind over Sill’en og lagde til ved flydebroerne. Så er vi såmænd også kommet hertil.  

15082009: Cherbourg, Frankrig, FR – 84 sømil inkl. 7 sømil kanaltur fra Caen til Quistreham. Havnepenge 26 euro inkl. Strøm. Betalings-internet som i Boulogne med meget dårlig kvalitet.
Afsejling fra Caen 1445 og klar til første bro lige før havnen. Videre ad kanalen til 2. Bro – en gammel drejebro som åbner når vi kommer. Så Pegasus-broen, som er en ny udgave af den historiske vippebro med kontravægt, i princippet som Enø-broen blot noget større og uden græshoppe-udsmykning. Lige inden slusen ligger Quistreham lystbådehavn, hvor vi skal aflevere toiletnøglen, da havnefogeden kun lejlighedsvis viser sig i Caen. Forståeligt nok, for i de 5 dage vi lå der, var der kun ca. 5 andre gæstesejlere. Vi ankommer 1645 – dvs. kanalturen har taget små 2 timer inkl. Broer mv.
Slusen ud til Atlanterhavet lukker op kl. 1800 og vi skal være klar et kvarter før, hvilket vi selvfølgelig er. Vi nåede lige at få en frisk vejrudsigt på havnekontoret – desværre kun lokalt – men bedre end ingenting.

Uden for slusen lå 30-40 både i alle størrelser men vi var kun 2 som skulle ud. Vi tog et kort ophold ved flydebroen, som fungerer som ankomst- og venteponton for slusen. Her spiste vi aftensmad inden afsejling kl. 2000 med tidevandet. Vinden var ikke den bedste, men til gengæld var der ikke så meget af den. NNV vind styrke 2-3 – aftagende. Ikke opløftende for vores destination men man har jo lov at håbe. Vi starter frisk for motor og kommer fri af sejlrenden og de dumme søer, der altid står tæt ved land pga. de store bølger kommer ind på lavt vand og brækker eller bare bliver forstyrret i deres rytme. Vi kunne lige holde en styrbord halse på bidevind og med motoren på for at give lidt ekstra fart. Vi skulle gerne have mest muligt ud af tidevandsstrømmen. Vinden er svag og vi holder motor på med få pauser for at se om vinden er stærk nok til at bære os rimeligt af sted. Det bliver kun til 1½ knobs fart for sejl alene, så det bliver droppet. Senere på aftenen drejer vinden i vest og tiltager først lidt men aftager så igen. Fra 0230 til kl. 0500 stoppede vi motoren og kunne holde 4-6 knob på bidevind.
Vi delte vagten som vanligt at Rikke tog den første lur og Per aftenvagten. Rose og Johan var med på aftenvagten og vi fik kaffe og chokolade. Rose gik til køjs kl. 22, men Johan læste i lyset fra kortplotteren til kl. 23.
Rikke kom op kl. 0100 og var på vagt til 0630 pga. mange afbrydelser i Pers søvn. Trawlere, ankerliggere med mystisk lys og egne sejl op og ned kræver til tider 2 personer. Vi har en regel om ikke at gå på dæk, når man er alene på vagt.
0630 er det så småt ved at blive lyst og Rikke går til køjs. Vi går for motor og sejl og kan holde 2-3 knob i modstrømmen. Vi har planlagt det således at vi starter med medstrøm i ca. 6 timer. Dernæst modstrøm i ca. 6 timer og til sidst medstrøm i de sidste 5-6 timer – det er særlig vigtig at have medstrøm rundt om Pointe de Barfleur, hvor strømmen kan løbe op til 5,5 knob.  
Vi fortsætter for motor da vinden bliver i V. Heldigvis forbliver den svag, så der ikke opstår den ubehagelige strømsø, som områder med kraftig tidevand er frygtet for. Når vind og kraftig strøm er imod hinanden opstår der en farlig og uberegnelig sø, afhængig af intensiteten. Her var strømmen ca. 3 knob men vinden svag, så det betød ingenting for sejladsen. Vi forsætter og holder godt fri af kysten som beskrevet i sejladsvejledningen i Reeds Almanak og styrer derefter udenom øen Ile de Pelée og ind til den østre indsejling til Cherbourg. Foran havnen ligger en enorm bølgebryder som engang var et vældigt fæstningsværk. Byen må nærmest have været uindtagelig, ikke mindst på grund af de omkringliggende naturlige klippegrunde, som kysten består af.
Klokken 1200 ligger vi trygt fortøjet i havnen ved flydebroen for fartøjer mellem 9-11 meter. Der er langt til havnekontoret og badefaciliteter, men det går nok. Lige ovenfor broen ligger en nybygget badepavillon, men den er lukket af pga. vandskader i brusekabinerne. Gipspladerne bugter sig og klinkerne sidder løse alle steder. De kender altså også til byggeskader her i Frankrig.

09082009: Caen, Frankrig, FR – 81 sømil – 24 timer. Havnepenge 20 euro inkl. Strøm. En smuk og dejlig sejltur over nat og dag. Kanal ind til Caen, igennem sluser og broer, bl.a. den kendte Benouville bro også kendt som Pegasus Bridge, som amerikanerne anlagde i forbindelse med deres ophold i Normandiet under afslutningen på 2. Verdenskrig.
Afsejling med vind og strøm kl. 1430 – motor stoppet efter ½ time, da gik vi allerede 7 knob i let vind og medstrøm. Vind NØ styrke 3. Rundt om hjørnet Cap d’Antifer drejer vinden SØ og aftager. Strømmen aftager også og det hele blafrer igen. ½ time går, men så kommer vinden tilbage fra NØ og vi kan nogenlunde holde farten i den gode medstrøm. Ca. 5-6 knob. Kl. 2100 Rikke og Johan går i seng og Rose og skipper tager første vagt. Kl. 2330 starter vi motoren da vinden er helt væk. Rose lægges i seng. Rikke purres kl. 0100 og vi tager storsejlet ned sammen. Har derefter vagt sammen i en times tid. Så går skipper til køjs og Rikke har nattevagt alene for første gang. Det er roligt, ingen sejl er oppe og vi går for motor. Rikke vækker mig kl. 0315 og siger vinden er kommet igen. Nu fra W som lovet. Vi sætter kun genuaen og motoren stoppes. Vi skal ikke være fremme ved Quistreham før daggry, så vi beregner at farten skal være 3 knob – Rikke hiver lidt ind og ud på genuaen så farten passer. Kl. ca. 0430 er vi ved at blive sejlet ned af en lille trawler og Rikke råber ned til mig at jeg skal komme op. Jeg styrter op kun iført underbukser og t-shirt. Der er 2 bådslængder til den lille trawler, som nu er ret forude – han har sat farten op og har passeret os nu, mens hans trawl hænger jo måske 100 meter bagud! Jeg drejer 90 grader og vi sejler parallelt med trawleren i nogle minutter, til han har overhalet os. Pyh det var tæt på! Ca. 15 meter var der over til trawleren og vi kunne se de to fiskere helt tydeligt på agterdækket i kraftigt arbejdslys. Rikke fortæller bagefter, at han var sejlet forbi én gang noget længere forude, men pludselig vendte han om og kom lige hen imod igen. Hun troede til det sidste at han ville gå agten om, hvilket han altså ikke valgte.

Jeg tørnede ind igen i en times tid og kom op ½ time før det begyndte at blive lyst. Det var faktisk først kl. 0600 det begyndte at gry og det overraskede os lidt. På de lidt nordligere breddegrader syntes vi at himlen først blev rød og oplyst i øst mindst en time før solopgang. Her var det anderledes, og det var som om at dagslyset blev blændet mere og mere op, og ikke en egentlig solopgang. En stor færge indhentede os midt i den afmærkede sejlrende ind til Quistreham og vi holdt tungen lige i munden, for sejlrenden var smal og udenfor renden skulle kun være ½ meter vand ifølge kortet. Da færgen havde lagt til sejlede vi videre ind og kom frem til en anløbsbro, som var venteposition for slusen. Vi fik at vide af en Belgier at slusen ville blive åbnet kl. 1030. På det tidspunkt var klokken 8. Så kunne vi da lige sove en time. Rose og Johan var nu oppe og blev bedt om at holde vagt og se om slusesignalet ændrede sig. Rikke gik i seng og jeg sad lige og kiggede lidt. Så kom en fransk båd med et ældre ægtepar og Johan og Rose var ovre og tage imod fortøjninger. De var fra Caen og vi talte om byen, sightseeing mv. De var meget venlige og imødekommende. Vi skulle bare vente til slusen var tom for både og så kunne vi sejle ind.

Der var 20-30 både, som skulle ud, men kun 3 både ind igen – retning mod Caen. Vi begyndte at tænke at det nok ikke var det mest turistede sted. Og det var da kun dejligt. I et par timer sejlede vi ned af kanalen, sydpå ind i landet. Ventede ½ time på åbning af den kendte Benouville bro, som amerikanerne anlagde i forbindelse med deres ophold i Normandiet under afslutningen på 2. Verdenskrig. Vi gik over til en Memorial-park tæt derpå og så den oprindelige bro og en del gamle kanoner mv. fra krigens tid. Endnu en bro skulle passeres og kl. 1430 ankom vi til den lille marina tæt ved byen Caens centrum. Der var en tysk gæstesejler foruden os, ellers kun lokale skibe. Havnefogeden er utrolig flink og taler et charmerende fransk-engelsk. Fine badeforhold mv. Hele normandiet ligger for ens fødder – 15 minutter i tog til Bayeux-tapetet, 2 timer til Paris; og hele byen og oplandet er spækket med kirker, klostre og historie som går 1000 år tilbage.
 

07082009: Dieppe, Frankrig, FR – 56 sømil – 10 t 30 min. Havnepenge 30 euro inkl. Bad og strøm. Trådløst net som Bologne sur Mer.
Afsejling kl. 1300 efter diverse klargøring, Rikke havde vasket, ungerne sejlet i gummibåden så alt dæksgrej skulle surres igen til næste havtur. Vind Vest styrke 3 – aftagende. Vi sætter sejl allerede i havnebassinet og det tyder godt. Let modstrøm ca. ½ time før den vender. Det er beregnet, så vi godt ude af havnen og på kursen skulle få mest glæde af medstrømmen. Det går også fint, men vinden svigter lidt. Den aftager og bliver først svag for dernæst helt at forsvinde. Kl. 1520 starter vi motor efter vi kun har tilbagelagt 7 mil på 2½ time. Vi gør god fart med motor og medstrøm, ca. 6 knob. 1850 stopper vi motoren og vinden er nu igen styrke 3-4 og vi kan sejle godt for sejl. 2200 start motor igen og en time tilbage til ankomst. Vi er lidt usikre på indsejlingen til Dieppe, der er en stor bølgebryder som vi ifølge kortet skal have om styrbord. Det ser bare ikke sådan ud i mørket og med alt lyset på kajen  som virker distraherende. Vi sejler helt hen til ”hullet” og den er god nok – vi er hvor vi skal være og skal have den store betonklods om styrbord. Der er en lang indsejling ind til havnen forbi nogle bygninger, der er en slags havnefest og fyrværkeri. Havnen har 2 indsejlinger, men den ene er blokeret med nogle ”ænder” i vandet og et kabel spændt ud i 5 meters højde. Skipper står nede agter og får pludselig øje på kablet, som i hvert fald er for lavt at sejle under. Ænderne viser sig at være bøjer. Den anden indsejling er ok og vi bliver venligt vejledt til en ledig plads af medsejlere, som sidder og nyder natten i cockpit. Klokken bliver 2330 inden vi kommer på plads og får gjort fast. 

 

05082009: Bologne sur Mer, Frankrig, FR – 48 sømil – 8 t 30 min. Havnepenge 22 euro inkl. Bad og Strøm. Trådløst internet ved tilmelding med betaling over nettet. En begivenheds- og lærerig tur. Tidevandstabeller og besøg af toldere ude på vandet. Johan ser de første delfiner.
Afsejling kl. 0500 om morgenen for at få medstrøm ned mod Calais og Cap de Gris-Nez. Vi fik lov at lægge os på ankomstbroen i Dunkerque natten inden og undgå havnepenge for den sidste nat. Dejligt.

 

Klik her for at gå til tidligere logbognotater

 

<P class=MsoNormal style