Forside

Seneste nyt

Hvem er vi

Skibet

Sejlture 2008

Langtur 2009

Fra Logbogen

Sejlture 2011

Skibsskolen

Galleri

Kontakt

Seneste nyt - Gl

S/Y Isabella - fra Logbogen...

21112009: Graciosa, Kanariske Øer – 278 sømil. 49 timer. Havnepenge 7 euro – ingen strøm men vand på broen. Lille by med gode handlemuligheder og internetcafe 15min gang fra vores plads i marinaen.

Vi skulle lige have lidt diesel på inden afgang fra Funchal. Turen fra Portugals fastland til Porto Santo havde tæret godt på beholdningen og trods god vejrudsigt for turen til de kanariske øer og dermed formentlig et følgende lille forbrug af motor, er det mest trygt at sejle ud på en længere tur med fyldt tank. Prisen var rimelig – under en euro/liter, og det var nemt lige ved udsejlingen, så det blev hurtigt klaret. Vi fik sagt farvel til havnepersonale og min fiskerven og så gik vi af sted mod Cabo Girao, som vi lige kunne se lidt på, inden turen over det store vand. Godt fri af havn satte vi sejl i den friske vind fra SV, som vi vidste skulle gå over i NØ i løbet af eftermiddagen. Det var desværre blevet temmelig regnfuldt og diset og vi skulle gå ret tæt til vinden for at kunne holde Cabo Girao oppe. Vi blev hurtigt enige om at se den klippeside en anden gang og satte kursen sydøst over i stedet for. I løbet af 15 min døde vinden totalt og vi startede motoren. Der gik  ½ time så kom NØ vind med 15 knob, som øgede til 20 knob i løbet af aftenen. Før aften og mørket kom, rebede vi storen ned i 2. Og sidste reb. Det skulle vise sig at være en rigtig beslutning, idet vinden øgede fra at ligge på 18-19 knob til i løbet af natten at øge yderligere til 21-23 og indimellem 26 knob. Det var på halvvind med 80 grader til vinden. Vi havde som sagt rebet storsejlet helt ned og Genuaen på ca. 80% for at holde balance i skibet. Vi styrede for vindroret hele tiden og det gik faktisk fint. Vi skar lidt op når vinden øgede og faldt lidt igen når den flovede igen. Farten lå på 6,5 til 7 knob det meste af natten.

På dag 2 var vinden stadig temmelig frisk med 22-25 knob og vi rebede genuaen lidt mere. Jeg fik en sms fra Leif at vinden i løbet af dagen ville gå i ØNØ og vi skar lidt mere op til ca. 70 grader til vinden. Vindroret holdt den pænt på 60-70 grader til vinden (kurs 130) og vi bankede derudaf for at få lidt højde til den senere lovede vinddrejning. Det var lidt hårdt med foran for tværs og 23-26 knobs vind aws (Apparent Wind Speed) og store bølger. Som Rikke beskrev det, så var det Bump, splaaaash og så drev vandet tykt på dækket og ned af alle vinduer på doghouse. Heldigvis kunne vi stå inde og holde udkig, og havde alle de store skibe på AIS. De små kiggede vi efter og tændte radaren en gang imellem, når sigtbarheden blev for lille. Vindmøllen leverede 10-15 ampere hele tiden og holdt os med strøm til kortplotter og øvrige instrumenter og lidt lys om natten. På dag 2 var vi nødt til at have et par lanterner tændt, for at holde spændingen under 14 volt. Det første døgn gjorde vi 141 sømil.

En stor havskildpadde havde vi nær sejlet ned i den tidlige morgendis på dag 2. Vi så den pludselig, da den lå og baksede for at komme på ret køl lige et par meter ude til bagbord. Vi så delfiner et par gange, men de var langt fra skibet. Der var heller ikke den store interesse fra besætningen til at komme op og se dem, idet det krævede regntøj og vandtæt fodtøj at gå op i cockpittet.

Kl. 1324 UT på dag 2 kaldte vi en tanker op og spurgte til deres hensigter, for de så ikke umiddelbart ud til at vige for os. De sagde at de troede vi var en motorbåd og havde vigepligt. Det kunne jeg så fortælle dem at vi ikke var og de godtog noget fornærmede at vige om nødvendigt. Det samme gentog sig et par timer senere, og der var de endnu tættere på. Se fotos på galleri. Men f…. stå i at tabe sin gode højde, når man har kæmpet for at komme til at ligge nord for kurslinien! Den sidste var et containerskib og var nu meget flinke. De havde set os og regnede med at gå foran os uden problemer. Bare vi holdt kurs og fart! Det blev nu meget tæt, men ja de gik foran os.

Som forventet gik vinden i løbet af aftenen mere i Ø og vi kunne holde samme vinkel til vinden og stadig holde tilstrækkelig højde til at ramme Graciosa. Da vi fik en mere sydlig kurs, blev vinklen til søen også bedre og knap så meget forfra, hvilket gjorde at vi fik knap så meget vand ind over. Til tider var farten kun 3,5 knob på grund af den lille vinkel til vinden, men for det meste godt 5 knob.

Kl. 0400 ændrede vi kurs til 140 og farten øgede til 6 knob og igen kl. 0800 – samtidig med landkending - kunne vi falde yderligere til kurs 150 og stadig holde Graciosa oppe. Vindroret kunne desværre ikke holde kursen godt nok, og jeg satte autopiloten til at holde os frem mod målet. Det er ikke sjovt i møgvejr hele tiden at skulle op og justere på vindroret og skøder, når vinden springer eller øger og aftager i en uendelighed, og der var strøm nok til autopiloten fra vindmøllen.

Vi gik vest om Graciosa og ville egentlig gå for anker i den lille bugt på sydsiden af øen i det lille stræde El Rio, men vi belsuttede at gå i havn for at få tørret lidt af og ryddet op og derfra på ankerplads. Der var 3 ankerliggere i den lille bugt, som vi passerede forbi på vej op til havnen. Lidt modstrøm og vind imod, men næsten bølgelæ i den lille passage mellem øerne. Vi sejlede i ½ time for motor op til havnen mens vi tog sejlene ned og gjorde klar med fortøjninger og fendere, og i havnen fandt vi hurtigt en dejlig plads på flydebroerne med stævnen op i vindøjet. Eneste minus var at Rikke var uheldig med 2 kopper te, så vi begge blev forbrændt på benene et par timer før anduvning.

Hidtil hurtigste sejlads
Turens 278 sømil blev udsejlet på 49 timer – til tider sejlede vi over 8 knob over grunden, og andre gange kun 3-4 knob hvor en bølge slog farten af skibet. En del sprøjt ind af luftventiler på dæk, hvad der ikke burde kunne ske, men de er ikke gode nok. Vi havde en frisk vind, til tider op til kulingstyrke fra NØ og ØNØ og søen var op til 3-4 meter. På grund af vores kurs til Graciosa blev Nordøstpassaten til en frisk halvvind og i knapt et døgn altså til en foran for tværs, for at kompensere for den varslede vinddrejning. Det var rart at kunne falde lidt af på de sidste timer af turen.
Det var helt overskyet og vi fik mange byger eller decideret regn indtil 2. Dags nat, hvor det tunge skydække opløstes og vi kunne se en tiltagende måne. Senere på natten igen overskyet og ingen stjerner, men hen på formiddagen hvor vi nærmede os øerne blev himlen igen blå og solen varmede dejligt. Øerne lå i en dis og var svære at se, men kortplotteren viste os vej.
Vi var alle lidt søsyge på overfarten, hvad nok mest skyldes at vi ikke gik op i cockpittet på grund af det våde vejr. Til gengæld var det fint at kunne være nede og opleve at skibet sejlede af sig selv time efter time på vej til vores bestemmelsessted. 

03112009: Funchal, Madeira – 47 sømil. 10 timer. Havnepenge 24 euro inkl. Strøm og internet, der fungerer direkte i skibet.
Spiste aftensmad i skibet og gik tidligt i seng, da vi havde besluttet at sejle til midnat, når vinden havde lagt sig lidt. Det blæste stadig 17-18 knob til aften, men der var en tydelig tendens til at vinden ville lægge sig lidt. Det var egentlig ikke et problem at det blæste 20 knob, for det ville bare give en frisk hurtig tur til Madeira. Problemet var at vi lå ved fingerpontoner med vinden ind fra siden og vi blev presset temmelig meget ind mod pontonen. På den anden side af pontonen lå en Halberg Rassy 46 og han var dermed et par meter længere ude med hækken end os. Jeg var lidt nervøs for at blive blæst over i ham når vi skulle bakke ud, for Isabella er jo ikke vild med at bakke – i hvert fald ikke en nærmere bestemt retning. Men alt gik fint og vi var hurtigt af sted mod Madeira. Vel ude af havnen forsvandt vinden nærmest og vi skulle godt fri af øen for at vinden blev konstant og jævn, de ca. 15 knob vi havde regnet med. Søen blev til gengæld ikke jævn og vi rullede af sted i de skæve søer mellem øerne. Det blev lidt bedre halvvejs, men først da vi kom i læ bag Madeiras østligste spids kunne vi sejle behageligt. Jonas kom op på vagt kl. 0430 og skipper blev i cockpittet for at nyde den kommende morgen gry og indsejlingen til øen. Det blev en fantastisk morgenstund med bjergene hist og pist og lysene på øen og et par krydstogtskibe, som var ganske tæt forbi. Det var tæt på fuldmåne og sidst på natten stod den lige over skyerne på Madeira. Et fantastisk syn.

Et par timer før havnen dør vinden næsten ud og vi starter motoren for at komme hurtigt i land. Jonas har jo kun dagen til sightseeing. Ved indsejling til havnen kan vi se at flere skibe, blandt andet et par store katamaraner ligger lige i havne hullet. Jonas cirkler lidt rundt og skipper kalder marinaen op. De er heldigvis meget venligt og siger at der er 3 skibe, som er lige ved at sejle, så kan vi komme ind. Som sagt så gjort og i løbet af 20 minutter ligger vi lige i smørhullet i den inderste del af havnen. Perfekt. Der bliver indklareret på rekordtid og indenfor en time har vi også lejet en bil. Så kører Jonas af sted og vi andre slapper lidt af i solen. Alt er gået godt, nu er vi på Madeira og her er fantastisk.

28102009: Porto Santo ved Madeira – 500 sømil. 97 timer. Havnepenge 24 euro inkl. Strøm og bad. Internet ved havnekontor.
Jonas ankommer med bussen som aftalt og 1945 lægger vi fra – ud på rejsens hidtil længste tur på 500 sømil til Madeira ø-gruppen. Forud er gået 3 hektiske dage med klargøring, indkøb og intense studier af vejrkort og vi var nær ikke kommet af sted da en fuldkommen harmløs rensning af loggen udviklede sig til det rene mareridt.

Loggen er af den type hvor man kan trække den op og rense skovlhjulet. Imens kan man isætte en løs dummy, så vandet ikke vælter ind i skibet. Det viser sig imidlertid at der kommer vand ind, selvom dummien er isat dog kun med én O-ring. Den rigtige har 2 O-ringe og jeg skønner at det kan være problemet. Jeg renser hurtigt loggen, smører med det medfølgende siliconefedt og presser den i igen. Den er lidt stram at presse i og den er heller ikke tæt! Op og kontrollere O-ringe – den nederste er blevet beskadiget og jeg udskifter den og forsøger igen. Stadig utæt. Der er 4 timer til afgang og det er ikke holdbart. Oppe i byen har jeg set en lille værktøjsforretning og jeg tror jeg kan få nye O-ringe dér. Johan har dykket lidt omkring skibet og har bemærket at ekkolodsklodsen, hvor loggen er en del af, sidder så man kan dykke derned uden flasker. Jeg må i baljen og ned og kontrollere om der er ridser i røret, hvor O-ringene skal tætne imod. Jeg tager lidt fint sandpapir med og sliber forsigtigt indvendig, men alt er fint. Da loggen stadig ikke er tæt, med nye o-ringe, dykker Johan ned og sætter en træprop i hullet så jeg indefra kan inspicere hullet og evt. finde årsagen til utætheden. Det er en bronze tri-ducer, så der går et tvillingekabel ned langs loggen. Ca. halvvejs ned i røret er en slids, som kablet løber i. Overgangen mellem slidsen og den indvendige side af røret er meget skarp og jeg tror det er her, at O-ringen bliver skåret hver gang jeg presser den i. Det lykkes at slibe/file overgangen lidt mens jeg bander over at dette dyre (efter sigende markedets bedste) produkt er behæftet med så banale fejl. Det havde været enkelt for fabrikken at seale overgangen med en hård fuge eller lim, så dette ikke kan ske. Vi går i byen og køber nye O-ringe – 6 styk til 1,2 euro, i alt – og så tænker man at producenten kunne godt have placeret 2 ekstra i pakken. Nå, men således blev vi altså klar til turen.

Vi var taget af sted på en vejrudsigt med svage vinde, afgangsdagen kunne med fordel have været udsat et par døgn, men da Jonas kun havde en lille uge, var vi nødt til at komme af sted. Månen var tiltagende, det var højttryksvejr, så vi kunne se frem til månebelyste nætter og solbeskinnede dage. Herligt.

1. døgn sejler vi 124 sømil, vandtemperaturen 19,3 og barometer 1021. 1meter dønning og 5-10 knobs sydlig vind. Vi har storsejl i 1. Reb og fok da vi sejler tæt til vinden med motor på. Den første nat oplever vi utrolig kraftig dug, nærmest som regn. Det drypper fra storsejlet. Delfiner i flere omgange.

2. døgn sejler vi 120 sømil, vandtemperatur 21,5 grader og barometer 1024. 1,5meter dønning og 4-5 knobs SV vind. Storsejl og fok. Opkald til containerskib om vejrudsigt. Der er kun vind inde langs Arikas kyst i varslingsdistriktet Casablanca. Vi ændrer kursen og går mere sydover i håb om at få vinden lidt før. Vi bader på 5000 meter vand, vandet er 22 grader og solen skinner fra en skyfri himmel. Vinden udebliver og ud på aftenen tages storsejlet ned, da det slår fra side til side i de bagfrakommende dønninger.

3. døgn sejler vi 129 sømil, vandtemperatur 22,2 grader barometer 1028. 3 meter dønning, meget lange. Kl. 1300 sat storsejl og 1730 Genua udspilet med spilerstagen. Fokken kan stå selv da vinden er lidt agten for tværs. 10-12 knob NØ vind. 1745 motor stoppet efter knap 3 døgn. Olietryk 3,0 bar og gearolie uændret 8 bar. Vinden tiltager i løbet af aftenen til 13 knob, NNØ og vi har fart 5-6 knob. 

4. døgn sejler vi 127 sømil, vandtemperatur 22 grader, barometer 1028. 2 meter dønning. I løbet af natten tiltager vinden til 15 knob og farten 5,8. Kl. 0800 er vinden aftaget lidt og farten tilsvarende, men kommer igen i løbet af formiddagen. Landkending kl. 1300 og vinden er gået i N så vi kan sejle på halvvind/agten for tværs. Vinden dør lidt til aften og vi sætter motor på for at komme i havn. Kl. 2045 eller 97 timer efter afsejling ligger vi sikkert fortøjet på Porto santo. Indsejlingen var nem og der var kun få skibe i marinaen. Vi drikker en ankomst-øl og går til køjs, så vi er klar til en hurtig tur øen rundt næste dag.
Turen er gået godt og det har været rigtig rart at have Jonas med som fuldbefaren gast.

Det skal siges at Rikke afprøvede sine søsygeplastre på denne overfart. Og det har virket. Der har ikke været det mindste ubehag og hun har stået for al madlavning på turen. Rose og Johan har fået en søsygetablet hver 8 time (Rose ½) de første 3 dage og de har heller ikke været syge.

25102009: Sines, Portugal – 34 sømil. 6,5 timer. Havnepenge 14 euro inkl. Strøm og bad. Ingen internet.
Så slutter sommertid og lokaltid svarer til UTC – den internationale tidszone. Vi står op til solskin, ingen vind og 18 grader i cockpit. 1030 sejler vi mod syd igen – vi skal til Sines for at gøre klar til den lange tur til Porto Santo. Ved Sines er en fin ankerbugt og vi kan spare en gang havnepenge ved at ankre op og først sejle i marinaen den næste morgen. Sejlturen bliver uproblematisk og sidst på eftermiddagen kan vi sætte lidt sejl og stoppe motoren. Vi sejler ind på ankerpladsen med storsejlet oppe til Rikkes store bekymring, men det går nu fint og da vi har lagt ankeret ud ligger vi jo lige så fint med vinden ind forfra for at tage sejlet ned i ro og mag. Rikke spørger mig om man gør sådan – det ved jeg ikke, men det var da fint at prøve det, hvis nu motoren en dag ikke kan starte.  

12102009: Doca de Alcantare, Lissabon, Portugal –  64 sømil. 8 + 3 timer. Havnepenge 26 euro  inkl. Strøm, bad. Ingen internet, men tæt på bybusser, sporvogne og tog.
Vi sejlede fra Peniche kl. 1130 den følgende dag. Vi havde sovet en god nats søvn og ville gå ned til Cascais og lægge os for anker lige øst for havnen, så vi havde ikke travlt. Ydermere blev vi forsinket af en ulykke på havnen lige udenfor havnekontoret. Portugal er kendt for arbejdsulykker og nu havde et manglende rækværk på platformen nær kostet en ældre fransk kvinde livet. Idet hun vender sig om tager hun et skridt tilbage og træder derved ud over kanten og falder 80 cm ned. Hun når slet ikke at tage fra og slår hovedet ned i trærampen. Rikke og jeg styrter hen til hende og hendes mand. Rikke får hurtigt tilkaldt en ambulance og jeg sikrer mig at hun trækker vejret. Hun besvimede og var kortvarigt væk, for derefter at komme tilbage, først med lidt let krampe og derefter helt omtumlet og udmattet. Manden sætter sig bag hende og vi taler beroligende til hende. Ambulancen er der indenfor 10 minutter og da der er fare for at hun har pådraget sig et brud, lægger de halskrave og surrer hende til båren. Vi taler lidt med manden og en canadisk pige, som tilfældigvis var der også. Manden kører med på hospitalet og vi når ikke at tale mere med dem, da vi skal sejle. Det er paradoksalt med sådan en ulykke. Den canadiske pige havde talt med parret lige kort forinden og de har sejlet hele deres liv. Når der så sker en ulykke, så sker det lige udenfor havnekontoret!   

Turen ned til Cascais blev for motor, idet de 5-10 knobs medvind ikke kunne holde Genuaen udspilet. Det kunne heller ikke nytte at sætte storen, der bare ville stå og blafre. Det var en flot tur ned langs kysten i solskin og vi havde besøg af delfiner nogle timer før solnedgang. De var helt tæt ved stævnen og vi lå ud over rælingen for at få lov at røre dem. Johan og jeg var meget tæt på at røre dem, men det lykkedes ikke i denne omgang. Men det var en stor oplevelse at se og opleve dem så tæt på. Rikke tog lidt fotos af os alle 3 på maven. 

Vi spiser aftensmad mens solen går ned og som vi runder hjørnet kommer der lidt vind igen, så vi sætter genuaen igen igen og går nu pludselig 6,5 knob kun for genuaen mens det sidste dagslys forsvinder! Kl. 1930 er det mørkt og kl. 2020 glider vi ind på 5 m vand og dropper ankeret lige øst for havnen i Cascais mens byens larm og lys bliver kulisse for en skøn afslutning af sejlturen. Næste morgen skal vi tidligt op og sejle ind til Lissabon og i gang med forberedelserne til Roses 9 års fødselsdag. Bornholmerbåden med Jonas ombord har modtaget post hjemmefra, så vi er ekstra spændte. 
Allerede fra morgenstunden blæser det 12-15 knob fra øst, så der er pres på ankerkæden. Jeg har konstateret at kæde og kædehjul ikke passer sammen, så når der er træk i kæden, kammer den over. Det skal være en såkaldt kalibreret kæde man benytter til elektrisk ankerspil og det kan jeg nu blive i tvivl om der er anvendt her! Sådan er det at købe brugt, men vi udskifter altså ikke lige 70m, 10mm ankerkæde.
Vi starter med at sejle for sejl og tager et par kryds mod øst, men turen op ad floden er i stik modvind, så vi må have jerngenuaen i gang igen. Kl. 11 efter 3 timers sejlads ankommer vi til Doca de Alcantare, kort efter hængebroen, Ponte de 25 abril. Vi får hurtigt øje på Bornholmerbåden og således kan vi med ro i sindet lægge til og se frem til en uges storbyferie i Lissabon.  

10102009: Peniche, Portugal –  133 sømil. 24 timer. (kun 2,5 t. motorsejlads) Havnepenge 10,6 euro  inkl. Strøm, bad. Vi blev kun én dag, så vi ved ikke om der er internet. Broerne er ikke i god stand, men fin lille by. Meget pittoresk og dejlig stemning.
Vi sejlede fra Povoa de Varzim kl. 1340 lokal tid efter farvel til de forskellige nabobåde. Efter 14 dage lærer man alligevel hinanden lidt at kende, så vi måtte lige turen rundt. Cheal med Corinne, Alan, Rachel og James ombord var sejlet om formiddagen til Madeira, men vi ville ikke med derned allerede nu. Vi har jo ikke travlt med at komme til Canarieøerne, som de andre der skal over atlanten. Men vi har fået et rigtig godt forhold til besætningen fra Cheal og vi har aftalt at mødes når vi alle engang er hjemme igen. (de sejler jo i 3 år) Og vi har fået kontaktpersoner i flere havne på Irlands østkyst som vi skal melde til når vi ankommer til foråret, så vil vi få en varm velkomst, hvilket vi selvfølgelig glæder os til.

Vi har været lidt i tvivl mht. at sejle ned langs Portugals kyst men har fået flere tilkendegivelser af lokale sejlere, at vi godt kan sejle til Madeira fra sydkysten også i slutningen af oktober, så det gør vi nok.
Vel ude af havnen satte vi alle sejl, da vejrudsigten lovede 10-20 knobs vind fra NØ. Vi har fået kortet af forliget på storsejlet, som var for langt og nu passer den. Bare lige med det lille men, at øverste sejlpind tager på agterstaget. Nå men mere om det senere. Vi sejlede rigtig godt på en agten for tværs og vi ringede Cheal op på vhf’en. De var 10 sømil foran og lidt længere ude. De havde ingen vind og gik nu for motor. Øv så skulle vi måske alligevel ikke få den vind de havde lovet. Vi ønskede hinanden rigtig god tur og aftalte at kalde hinanden 4 timer senere om muligt. Vi fik mere vind og kl. 1800 rebede vi i 1. Reb og gik alligevel 7 knob. Vinden tiltog i løbet af aftenen til 20-25 knob og drejede desuden til plat læns. Vi krydsede en smule for at undgå bomning men den efterhånden højere sø gjorde det vanskeligt at styre. Rikke var nede for at sove og pludselig ved midnatstid kom der alarm på kortplotteren. GPS signal mangler!!! Autopiloten holdt selvfølgelig også op med at styre, så pludselig var der lidt panik i cockpittet. Jeg kaldte på Rikke som hurtigt kom op og styrede mens jeg forsøgte at lokalisere problemet. Selvfølgelig var der heller ikke lys i kompasset, så hun styrede efter 2 stjerner og beholden kurs på en lille ekstra gps nede om læ. Af en eller anden grund ville kortplotteren ikke modtage signal fra GPS-antennen. Eller også var GPS antennen holdt op med at fungere.

Pludselig lyder der et råb oppe fra cockpittet: ”vi bommer” og så braget fra storsejlet og storskødet der knalder over i den anden side. Op og hjælpe og forsøge at få skuden på ret kurs igen og så én gang til! Et nyt brag og så til den anden side. Det går ikke, så kl. 0100 beslutter jeg at tage storsejlet ned og sejle alene for Genua. Rikke går så meget op i vinden som vi kan, og så må sejlet bare ned. Det blæser næsten 30 knob og søen er ikke sjov at ligge og hugge i, men ned kommer sejlet da og igen priser jeg de lazyjacks som Johan og jeg lavede i Amsterdam. (Lazyjacks er nogle liner fra toppen af masten som holder på sejlet når det tages ned) Så ud med lidt mere genua og på med vindroret – nu skal vi have lidt ro til at tænke! Det fungerer heldigvis perfekt og vi glider af sted i den høje sø – nu viser vindmåleren mellem 20 og 25 knob og vi sejler 5-6 knob. Vindroret styrer perfekt og efter en times tid med diverse hovedbrud og undersøgelse af kabelforbindelser mv. kommer GPS-signalet igen, lige så pludseligt som det forsvandt. Vi sejler videre for vindroret, men det er alligevel dejligt at kortplotteren viser vores position igen. Jeg må tale med Furuno om problemet for udstyret er kun 1½ år gammelt og det her må ikke ske. Vi har en ekstra fastmonteret GPS, så vi havde hele tiden vores position, men kortplotteren er ikke meget værd når den ikke har sit GPS signal, og da den er koblet sammen med autopiloten, så gik den også i stå!

Vi fortsætter resten af natten med at have rigelig vind direkte bagfra. Klokken 0700 ca. ½ time før daggry sejler vi stadig 5 knob på en rebet genua og der er en vis træthed at spore hos skipper. Rikke har sovet til midnat, men siden oplevelsen til midnat har vi holdt vagt en time af gangen og småsovet i cockpittet på skift. At Rikke stadig kæmpede med søsygen gjorde det nok heller ikke bedre. Beslutningen blev at gå til Peniche som vi ville nå til frokost i stedet for at fortsætte på den gode vind videre sydpå. Vi var simpelthen for trætte og vi behøvede ikke absolut at sejle videre nu.

Kl. 1400 ankom vi til Peniche efter at have sejlet tæt forbi de eventyrlige øer, Islas Berlenga, som er fuglereservat og vandrer-paradis. Desværre blev det temmelig diset og ringe sigtbarhed lige med eet og vi måtte opgive at tage gode fotos af øerne. I Peniche skulle vi bare sove nogle timer og en nat og så videre igen. Det var egentlig lidt synd, for byen virkede meget hyggelig og indbydende til lidt sightseening. Men vi havde en fødselsdag ombord, som vi havde aftalt at holde i Lissabon, så vi måtte hurtigt af sted igen.

27092009: Povoa de Varzim, Portugal –  51 sømil. 10,5 timer. Havnepenge 15 euro  inkl. Strøm, bad. Trådløst Internet nogle dage.
Efter et par ekstra dage i Baiona besluttede vi at sejle direkte til Povoa de Varzim og springe Viana do Costella over. Vi havde fået klaret et par gode opgaver i Baiona, blandt andet afrensning og bundmaling af vindroret. Jeg fik også skiftet gearolien på styremaskinen, den er en god ven på de lange motorsejladser, så den skal have det godt. Et hurtigt kik på timetælleren siger vi har sejlet 253 timer for motor siden afgang 4. Juli. Triptælleren total står på 1682 sømil. Delt med en gennemsnitsfart på 5 knob giver det 336,4 timers sejlads. Det er altså kun 83 timers sejlads alene for sejl – ikke ret godt. Men vi har talt med flere og næsten alle skandinavere har brugt 200-250 motortimer her til Nordspanien. Det er alligevel noget.

Vi  tankede sidst på eftermiddagen og sejlede derpå om på den anden side af havnen og lagde os for anker den sidste nat. Vi kunne lige så godt spare de 21 euro, når vi alligevel ville sejle tidlig næste morgen. Vi havde en hyggelig stille aften for anker med aftenkaffe i cockpit.

Vi vidste der ikke ville blive meget vind, men helt vindstille havde vi alligevel ikke regnet med ned langs Portugals vestkyst. Det blev altså igen en hel dag i solskin og for motor. Efter et par timer fik vi lidt medstrøm så vi gik 5,5 og nogle gange 6 knob. Vi prøvede lidt med Genuaen ind i mellem når vindmåleren viste en svag medvind, men det var umuligt at få den til at trække. Vi fulgtes lidt med en stor Hollandsk Ketch og han gik også for motor. På et tidspunkt gik han lidt længere ud fra kysten måske en sømil længere ud end os og der kunne han akkurat holde sin kæmpe spiler oppe, men lur mig om han ikke også brugte lidt motor for at holde sine 6 knob. Vi holdt os ca. på 50m kurven langs kysten for at være fri af de fleste fiskeredskaber, men alligevel skal der holdes godt udkik. Før afgang købte jeg en alu-havestol i Aldi og at sidde i den, oppe på fordækket med en kop kaffe og holde udkik, er lige til at holde ud.

Med ankomst ca. kl. 20 mente Rikke vi skulle spise aftensmad på vandet. Det var nok en god ide, for havnemanøvren blev lidt kompliceret af en ubeslutsom havneassistent og lidt tiltagende vind. Det endte med at vi måtte spænde dinghien af og sejle ud og vende udenfor bassinet for at komme ind igen på den plads som havneassistenten havde tænkt sig. Isabella er en tung og langkølet dame og der skal lidt tilløb og fart på, for at komme rundt. Der var hurtig en 5-6 mand på broerne for at tilbyde deres hjælp, men vi klarede det altså selv i ro og mag ved at tage en ekstra omgang. Da vi var kommet på plads kom hjælperne bærende med dinghien!
Det er en fin havn med venligt personale og billige havnepenge. Faciliteterne er rene og pæne og der er masser af plads. Mange lægger båden op her for vinteren eller overvintrer simpelthen i båden. Nabobåden – en fransk alu-båd havde været her en måned og haft båden oppe og få den malet på fribordet blandt en del andre ting. De sagde at flere af deres landsmænd kom hertil på grund af prisen og kvaliteten. Det er jo meget rart at vide.

23092009: Baiona, Spanien –  17 sømil. 8 timer inkl. 5 timers ophold med badning ved Isla Cies. Havnepenge 21 euro  inkl. Strøm, bad. Internet i svingende kvalitet.
Afgang 1050. Efter nogle dejlige dage i Ria Aldan måtte vi jo videre. Vejret var stadig skønt og ingen vind, så vi tøffede for motor ned langs østsiden af Isla Cies. Ud for stranden Playa Arena das Rodas ankrede vi op blandt et par andre både og sejlede ind i gummibåden til sandstranden med vand, frugt og badeudstyr. Her fik vi lidt fornemmelse af Caribien med den store strand, den kraftige dønning, solen og Isabella ude på det turkis-farvede store vand. Mens vi lå der, blæste det lidt op til ca. 15 knob. Vi havde ingen ny vejrudsigt, så skipper besluttede at sejle i havn hvis vinden skulle tiltage yderligere. Kl. 1845 var vi sikkert fortøjet i Baionas nye marina Puerto Deportiva. Vinden lagde sig dog igen og det blev endnu en helt fantastisk aften. Som vi sejler ind får Johan øje på den danske båd Gwendoline, som vi også mødte i La Coruna. Så var der legekammerater igen! De var ellers på vej til Madeira, men besluttede så at tage en dag mere, så ungerne kunne lege lidt. Og vi voksne fik også lejlighed til nogle hyggelige timers samvær og erfaringsudveksling.  De har lidt travlt, for de skal være på Gran Canarie den 8. November for at deltage i ARC, så det er nok sidste gang vi mødes i denne omgang.

21092009: Ria Aldan, Spanien –  12 sømil. 5 timer. Ankerbugt. Bruser på stranden og Solar-Shower i cockpit.
Den spanske far foreslog os at sejle ned i Ria Aldan, som er meget smuk lille bugt hvor de dyrker østers, og hvor vandtemperaturen i gennemsnit 4 grader højere en omliggende farvande. Vi gik en formiddagstur i Pedras Negras, men vi fandt hverken handlemuligheder eller andre mennesker, så vi besluttede at sejle videre til Ria Aldan, som foreslået. Det var en lille kort tur, så vi brugte kun Genuaen og i den lette vind betød det kun 2 knobs fart. Det var så varmt og stille, at skipper besluttede at nu skulle vi prøve Genakkeren. Efter et mislykket forsøg hvor den var snoet på midten, så lykkedes det at få skidtet op. Den er nu ikke meget større end Genuaen, men meget let i dugen og derfor egnet til den lette vind. Vi sejlede den svimlende fart af 1,6 knob. Se foto. Vinden forsvandt helt som vi kom ned i bugten og vi pakkede kludene sammen og sejlede stille for motor ned og fandt en ankerplads helt nede i bugten. Havnen er egentlig kun en anløbsbro for fiskerbådene og alle de lokale ligger også for anker eller moorings (fast ankerbøje)

Så var det på med påhængsmotoren og ind til stranden. Helt fantastisk naturoplevelse med bjergene omkring, østerskolonierne i vandet, solnedgangen og den stille lune luft – i en lille bugt i egen båd i Spanien.
Desværre tabte skipper sine nye solbriller med styrke ud af brystlommen da jeg skulle sætte aflastning på ankerkæden. På 5m vand. Men vi har jo dykkerudstyr ombord! Desværre var det allerede så mørkt at det var umuligt at se noget, så det måtte blive et projekt for morgendagen. Da det var første dyk skulle der lige afbalanceres med blyvægte i strandkanten og endelig var vi klar til neddyk. Desværre viste bunden sig at være fuld af grønne planter og til trods for god sigt og at ankerkæden angav en rimelig sandsynlig placering, så viste det sig umuligt at lokalisere det tabte.  Våd og slukøret måtte skipper erkende at vores første offer til Kong Neptun var en realitet.

20092009: Porto Pedras Negras, San Vincente, Spanien –  33 sømil. 7 timer. Havnepenge 30 euro  inkl. Strøm, bad. Ingen handlemuligheder eller internet.
1909 hen under aften sejler vi ud af havnen i Portosin og lægger os for anker udenfor havnen. Vi mangler de sidste indkøb, men der er en strandbred tæt ved og supermercado er umiddelbart ovenfor. Ungerne vil gerne lege på stranden mens vi voksne handler så hvad er problemet?

Næste morgen sejler vi 0945 sydpå, men har egentlig ikke bestemt hvor langt vi vil. Himlen er let skyet, vind 8 knob. Vi går for motor og har Genuaen oppe ind imellem. Vi beslutter at besøge en lille havn Pedras Negras som er anbefalet af tyske Martin vi mødte i Coruna. Havnen er ok og området er meget smukt, det ligner en turistperle og der er da også sommerhuse helt ned på kanten af strandpromenaden – flere af dem med pools, hvilket ungerne er totalt uforstående for, når vandet ligger lige nedenfor! Der virker desværre meget forladt og vi ser ingen andre turister. Vi møder en spansk familie i deres sejlbåd, de er meget søde og hjælpsomme, faderen taler fint engelsk og vi taler lidt om sejlads og den økonomiske krise som har ramt spanien meget hårdt. De er meget overraskede over vi kan tage et år fri og sejle af sted uden at arbejde. Vi bliver næsten helt flove og føler os endnu mere privilegerede.

13092009: Portosin, Spanien – 54 sømil. 11 timer. Havnepenge 27 euro  inkl. Strøm, bad og gratis trådløst internet på skibet.
0900 hiver vi ankeret op og sejler ud af den lille bugt ved Corme. I den sydlige del af bugten ligger Laxe, som også beskrives som hyggelig fiskerby, ligesom Camarinas 18 sømil længere nede af kysten. Aefnityr vil dog gerne runde Finisterre i ordentligt vejr, så vi har besluttet at give dem følge ned til Portosin i Ria de Muros. Efter vejrudsigten at dømme bliver det en dag for motor og med moderat dønning. Sådan bliver det.

Vi runder den ene pynt efter den anden uden at se en eneste delfin, men til gengæld er det en naturoplevelse ud over det sædvanlige med de stejle bjergskråninger og skarpe knaster, som stikker op i det turkisblå vand og det hele indhyllet i smukt solskinsvejr.  Vi skiftes til at ligge på dækket på et liggeunderlag eller sidde oppe foran og holde udkik efter delfiner og fisk. Både Rose og Johan sidder på skift helt ude foran på rullefokken og spejder ud over det store blå.
Kl 1600 runder vi det skarpe hjørne Finisterre i næsten havblik. Herefter kan vi styre lidt mere østover ned mod Muros bugten. Portosin ligger hvor bugten smaller ind og bliver mere som en flod. Vi vil ankomme kl. 2000 så vi beslutter at tage natten for anker for at spare et døgns havnepenge. Lasse på Aefnityr har ellers en frisk vejrudsigt som lover 5-6 beufort i løbet af natten, men hvad vi har vel et godt anker! CQR-ankeret har virket fint indtil nu. Jeg binder en fender på 10 m skødetov og fæstner i ankeret, så vi kan se hvor det ligger, nu når Aefnityr kommer om lidt. Der står i Pilotbogen at vi skal ankre på 7-8 meter vand. Ud med det hele og så – væk var den fender! Her er mindst 11 m vand og jeg ser kun halvdelen af fenderen – og vandet er stigende. Næste gang må vi vist hellere måle lidt mere tov af, for det er en stor hjælp at kunne se hvor ankeret faktisk ligger, når andre skal lægge sig ved siden af. Aefnityr når at komme og finde en plads inden fenderen er helt væk. I løbet natten, hvor vinden tiltager, tænker jeg lidt på om det betyder noget at fenderen løfter i ankeret, nu hvor det skal til at holde.
14092009 Kl. 0700 blæser det 12-15 knob og vi beslutter at stå op kl. 0800 når det lysner og spise hurtig morgenmad og derefter sejle ind i havnen og finde en plads hvis det skulle blæse mere op. Som sagt så gjort, og ved ni-tiden, er vi på plads i havnen. En halv time efter kommer Aefnityr ind og igen en halv time senere blæser det 30 knob, så vi er alle glade for at vi gik i havn og nu skal have et par dage her mens det blæser af. Der er lovet kraftig blæst fra N og NØ de næste par døgn.

12092009: Corme, NV Spanien – 38 sømil. 7 timer. Ligger for anker. Hverken strøm, bad eller internet.
Afsejling fra La Coruna sammen med Aefnityr kl. 1045.Der er ikke meget vind, så vi hejser storsejlet i havnen for nemheds skyld men går for motor ud af bugten fra A Coruna, som befolkningen her kalder området. Der står noget gammel sø i bugten, så vi ruller meget da sejlene ikke trækker og stabiliserer skuden. Vi kommer dårligst fra start og ligger bagest i feltet hele turen til Corme, som er en lille fiskerby med nogle ankerpladser ret foran stranden og byen. 1330 kommer vinden – 10-12 knob ifølge den nye vindmåler – og det giver med rebet storsejl og fuld genua en fart på 5,8 knob over grunden. Rikke ville ikke være med til at rebe ud, da vi de sidste par sejladser havde haft for meget vind og krængning til at turen var nogen større succes. 1800 kaster vi ankeret på 6m vand, et par bådlængder fra Aefnityr og vi sætter motoren på gummibåden og ungerne får lov at sejle en tur ind på stranden. Så får vi lige et glas Sangria i cockpittet mens solen går ned og aftensmaden bliver færdig.

03092009: La Coruna, Spanien – 39 sømil. 8 timer. Havnepenge 14 euro (ved +3 døgn)  inkl. Strøm, bad og gratis internet.
Afsejling fra Cedeira kl. 1100 gik fint med anker, nyt ankerspil fungerer godt. Ingen vejrudsigt, men Navtex lover NV vind styrke 4-6 aftagende – det skulle være ok. Det er agten for tværs på vores kurs til La Coruna.

Vel ude af bugten finder vi ud af at vinden er i vest og der står en god dønning på 1,5 til 2 meter. Vejrudsigten for næste dag skulle ifølge Lasse fra Aefnityr love nordenvind og senere østenvind, så vi burde være gået tilbage til bugten, men det gjorde vi desværre ikke. Vi trængte jo til et bad og det ville også være rart at komme i havn og få ladet batterierne ordentligt engang. Vi lagde an til et pænt langt krydsben ud i Atlanten for derefter at kunne holde Coruna oppe på det næste kryds. Der var meget luft og søerne var irriterende, da vi alligevel var relativt tæt på kysten. Stik imod vores forventninger, så gik vinden mere og mere i syd i løbet af dagen og da det var den retning vi skulle, så blev det ved at være op ad bakke. Vi holdt motor på og krydsede hele vejen i de store søer og den friske vind. På et tidspunkt skulle jeg lige kontrollere stævnrørsfedt og kunne konstatere at der stod godt med vand i sumpen! Sikke noget men gang i pumpen. Det var ikke alvorligt, men lidt uhyggeligt at vi havde taget så meget vand ind på grund af den store krængning og banken i søerne. Så rebede vi ned og satte stormfokken. Vinden øgede igen og vi var lykkelige for at vi fik rebet i tide. Nu gik vi faktisk med samme fart, men det var trods alt lidt mere behageligt ikke at krænge så meget. Jeg forstår stadig ikke hvorfor der kom vand ind, for efter vi rebede og reducerede krængning, så tog vi praktisk talt ikke vand ind mere. Men vi er jo et træskib og det kan være at bordene åbner sig ved for stort træk i vanterne og det er årsagen? Sejladsen på små 30 mil skulle have taget 5-6 timer, men vi endte op med 39 mil og 8 timers hårdt kryds. ØV. Nu gider vi ikke sejle i modvind mere! Vi lægger os ind i La Coruna og venter på nordenvinden.

Ud for La Coruna stod en kraftig dønning og vinden var stadig frisk, men udsigten til snart at være i havn betød adskillelige graders humørstigning hos besætningen. Skipper ikke mindst. Snart var vi i læ af den store stenmole og vi kunne i ro og mag tage storsejlet ned og finde fortøjninger og fendere frem til ankomsten. Vi havde fået anbefalet den nye marina lige indenfor læmolen. Det var allerede en positiv oplevelse fra starten, så det kan vi varmt anbefale videre til andre på disse kanter. Havnefaciliteterne er helt nye og personalet er meget imødekommende og venlige. Ved at betale for 3 nætter, så kan man ligge her i op til 6 nætter hvorefter prisen pr. nat er ca. 14 euro.

28082009-31082009: Biscayen. Rias de Cedeira, Spanien - 343 sømil. 61 timer. Ingen havn, strøm, bad eller internet, men en stille ankerbugt med klipper og bjerge omkring. Dejlig beskyttet for vejrliget.

21082009: L’Aber-Wrac’h, Frankrig – 103 sømil. Havnepenge 25 euro inkl. Strøm, bad og gratis internet. Og internet virker perfekt. Sejltur over nat – store dønninger – modstrøm og spændende indsejling ved L’Aber-Wrac’h.  Afprøvning af AIS.
Tidevandstabellen og vejrudsigterne blev studeret grundigt inden turen. Vi lå jo nogle dage på Guernsey og ventede og der var rig lejlighed til at studere vejrudsigter hver gang man havde et ærinde i toilet- og badebygningen. Praktisk nok er der i indgangspartiet anbragt en stor fladskærm, som kører den seneste vejrudsigt igen og igen.
Vi fandt frem til at bedste tidspunkt for afgang ville være fredag aften 3 timer før HW ved Dover. Det var kl. 23 skibs-tid, så vi sejlede ud af havnen ved højvande kl. 19 og lagde os ved flydebroerne, spiste aftensmad, skipper lagde sidste hånd på sejladsplanlægning og alle tog en lur inden afsejling. Skipper fik lige en snak med nabobåden og det viste sig han netop kom fra vores destination. Han var gammel styrmand og gav mig lige et par tips om anduvning. Der er en vestre og en nordlig indsejling, men den nordligste anbefales kun i dagslys og helst hvis man har sejlet ud den vej før.

Kl. 2300 var Rikke og skipper klar til afgang og de mindste gaster sov trygt og godt. Vi gik stille ud af forhavnen og ud imellem bøjer og lys. Der lå en let tåge om øen og det var i det hele taget lidt ubehageligt at sejle ud i mørket, nærmest som i blinde, kun styrende efter de planlagte waypoints og selvfølgelig de blinkende bøjer.  Godt fri af indsejlingen hev vi storsejlet op – dog med noget besvær. Vores hjemmegjorte lazy-jacks er desværre slemme til at fange sejlpindene i storsejlet, så det skal ikke svinge ret meget før det sætter sig fast. I de lange dønninger var det ikke særlig let, så der var en lettere irritation at spore hos skipper, før storsejlet var helt oppe. At det er bælgravende mørt på dækket gør heller ikke operationen nemmere.

Der kom hurtigt medstrøm og vinden drejede også om i syd som den skulle, så vi kunne stoppe motoren kl. 0310 og gå 6-7 knob. Kort forinden havde 3 fiskerbåde nær ødelagt skippers gode humør ved at blive ved med at gå ind foran. Det var kun den ene som havde AIS-sender ombord, men han så til gengæld også ud til regulært at forfølge os. Det gjorde han nu nok ikke, og efter en 90 graders kursændring i et godt stykke tid lykkedes det at komme på sikker afstand. AIS er for de ikke indviede, et Automatisk Identifikations System, som er indført i den kommercielle skibstrafik. Her er det lovpligtigt at have både en sender og en modtager. For os fritidsfolk er det en stor hjælp at have en modtager ombord, for så kan vi se alle de komercielle fartøjer på enten en pc eller som hos os direkte på kortplotteren. Ved at markere fartøjet kan man få vist dets navn, fart og kurs mv. Det er særdeles nyttigt – især om natten, når det kan være svært at skelne navigationslysene (de farvede) fra arbejdslys mv. Det ligner sjældent skibslysene i lærebøgerne og i de lange men store dønninger ser man kun lysene i korte øjeblikke. At få dem direkte ind på skærmen er således et rigtig godt hjælpemiddel, selvom man selvfølgelig stadig skal huske at holde udkik med dem, der ikke har en sender ombord.
Kl. 0300 vækkede jeg Rikke til nattevagten og hun kom op og fik sin Cola i cockpittet. Vi kiggede på morild i kølvandet og så på stjerner inden jeg gik ned for at hvile. Efter de sidste nattevagter, hvor der havde været en del at kigge til, blev jeg i tøjet og lå lige nedenfor på dørken på et par puder og fik en lur. Det blev en rolig nat og Rikke vækkede mig først kl. 0600 fordi vinden var meget svag og medstrømmen var vendt til modstrøm. Farten således faldet til 2,8 knob. Jeg valgte at vente med at starte motoren og håbe at der kom lidt mere vind igen, hvilket der også gjorde. Kl. 0700 gik Rikke i seng igen og jeg kom op og fik min müsli mens solen stod op i øst. Desværre blev det overskyet, så jeg så kun lige den store solskive blive hel inden den forsvandt op i skydækket. Men alene det at lyset kommer igen efter det tætsluttende mørke er fantastisk. Så fulgte et par stille timer i cockpittet på det store hav, i modstrøm og ikke ret meget vind. 1,8 – 1,5 knob over grunden er ikke ret meget og man kan regne på hvordan ankomsttidspunktet hele tiden forsvinder ud i næste døgn. Nå men sådan er det jo på disse kanter med tidevand. Efter 6 timer med medstrøm kommer der 6 timer i modstrøm. Man kan vælge at sejle små korte ture, som passer med 6 timer og så kaste anker eller gå i havn eller man kan vælge at fortsætte med reduceret fart. Det tager også tid at gå i havn, det koster havnepenge og så bliver man lidt frustreret over at gå i havn og sejle 6 timer senere. Vi synes det er bedst at tage lidt længere stræk og så til gengæld være et par dage i havn.

En efter en kom ungerne op og Kl. 1100 kom Rikke op igen. Rose var ikke mange sure sild værd, så hun gik til køjs igen. Det er lidt nyt at sejle i de store dønninger og det skal vi alle lige vænne os til. Skipper måtte også lige have en lur mere for at bøde på nattesøvnen. Kl. 13 måtte vi starte motoren igen for at få lidt fart i skuden og udnytte at strømmen igen var vendt til vores fordel. Vi skulle nå i havn inden aften, pga den lidt komplicerede indsejling fra nord, som til gengæld ville spare os for 5 sømil. De sidste par timer sneglede sig af sted ligesom os, for igen var strømmen vendt og samtidig var vinden gået mere i vest, så vi nu kæmpede os af sted med motor på bidevind og knap kunne gå 3 knob. Men langt om længe var vi fremme ved waypointet, hvor vi skulle dreje af og tage sejl ned. Herefter skal man styre 176 grader ned imellem klipper og bøjer og holde 2 punkter over-et. Der står en kæmpemæssig sort-gul-sort ”peberkværn” midt i det hele og bag denne inde på en klippeø, en obelisk i hvid granit. De to skal holdes overet, hvilket betyder på linie. Der var lidt panik pga. klipperne og de store dønninger, men inden længe havde vi kursen og kunne sejle ned imellem klipperne. Vi blev enige om at det var da en anduvningsbøje, som ikke var til at overse. Se Galleriet. Indenfor skærene blev vandet igen roligt og vi kunne sejle ned og finde havnen et par sømil nede ad floden. På ydersiden af broen lå en dansk båd Viking fra Ålborg, og vi vinkede til dem. De forhalede lidt og vi kunne lige smutte ind og lægge os langskibs. De var hurtige til at hjælpe os med fortøjningerne og kl. 1900 lå vi sikkert og godt i L’Aber-Wrac’h efter 20 timer og 103 sømil.

18082009: Guernsey, England – 46 sømil. Havnepenge 22 pund inkl. Strøm og internet samt fri bad. Internet der virker!
Dejlig sejltur fra Cherbourg i sol og medstrøm.
Vi sejlede fra Cherbourg 2 timer før highwater i Dover. Dvs. kl. 0900. Det bedste tidspunkt var 3 timer før ifølge Reeds Almanak, som er vores bibel ombord, men det gik nu fint synes vi. I går aftes var vi ovre på båden Jooley, en fransk båd med et ældre ægtepar og vi hyggede os til det blev sent. De havde et par gode flasker Pommeau de Normandie, som vi delte – og først senere fandt jeg ud af det var 17 %. De vil til Mont St. Michel og ankre op helt tæt under kysten. Det kan kun lade sig gøre når koefficienten for tidevandet er 110 eller mere, og det er den nu her ved næste fuldmåne. Vi har desværre ikke tid at følge dem, men det kunne også være en fin oplevelse.

Jeg fik den nye vejrudsigt kl. 0800 og et bad og dernæst morgenmad alle mand. Så farvel og udveksle adresser med franskmændene og så af sted. Der var mange skibe, som skulle af sted på det tidspunkt, men senere fandt vi ud af at kun få skulle til Guernsey.

Vinden var lovet som Syd-sydvest og det holdt. Ikke ret meget, men det er også bedst at vinden ikke er for kraftig rundt om hjørnet, hvor strømmen løber med op til 6 knob. Det er kendt i sejlerkredse som Alderney Race – det er ikke en kapsejlads, men en betegnelse af strømmen imellem frankrigs vestkyst og øen Alderney. Her sejlede vi lige så dejligt i medstrøm, let vind og med op til 11,7 knob over grunden i dejligt solskinsvejr den 18082009. Vi har nok også haft den bedste gennemsnitsfart på turen hidtil, 47 sømil på knap 7 timer – svarende til et snit på 6,95 knob.

Vi oplevede at vinden drejede med rundt hjørnet af Cap de la Hague så vi kunne blive på bagbord halse hele dagen. Vi sejlede på bidevind og i den fine medstrøm og næsten ingen sø kunne vi gå rigtig tæt til vinden og holde rigtig god fart, ofte 7-8 knob. Vandet er blevet grønt og himlen mere blå – det har været utrolig flot sejlvejr de sidste dage. Vi ankom kl. 1545 til flydebroen i havnen St. Peters Port og en havneassistent viste på plads. Jeg havde beregnet ud fra en tabel i Reeds at vi kunne komme ind i havnen fra 2 timer før og efter højvande – svarende fra kl. 1700. Vi brugte ventetiden til at tanke diesel, som er billig herovre. Vi tankede 269 liter til kr. 4,85 /liter. Så er det rart at have en stor tank indenbords. Bagefter sejlede vi ind over Sill’en og lagde til ved flydebroerne. Så er vi såmænd også kommet hertil.  

15082009: Cherbourg, Frankrig, FR – 84 sømil inkl. 7 sømil kanaltur fra Caen til Quistreham. Havnepenge 26 euro inkl. Strøm. Betalings-internet som i Boulogne med meget dårlig kvalitet.
Afsejling fra Caen 1445 og klar til første bro lige før havnen. Videre ad kanalen til 2. Bro – en gammel drejebro som åbner når vi kommer. Så Pegasus-broen, som er en ny udgave af den historiske vippebro med kontravægt, i princippet som Enø-broen blot noget større og uden græshoppe-udsmykning. Lige inden slusen ligger Quistreham lystbådehavn, hvor vi skal aflevere toiletnøglen, da havnefogeden kun lejlighedsvis viser sig i Caen. Forståeligt nok, for i de 5 dage vi lå der, var der kun ca. 5 andre gæstesejlere. Vi ankommer 1645 – dvs. kanalturen har taget små 2 timer inkl. Broer mv.
Slusen ud til Atlanterhavet lukker op kl. 1800 og vi skal være klar et kvarter før, hvilket vi selvfølgelig er. Vi nåede lige at få en frisk vejrudsigt på havnekontoret – desværre kun lokalt – men bedre end ingenting.

Uden for slusen lå 30-40 både i alle størrelser men vi var kun 2 som skulle ud. Vi tog et kort ophold ved flydebroen, som fungerer som ankomst- og venteponton for slusen. Her spiste vi aftensmad inden afsejling kl. 2000 med tidevandet. Vinden var ikke den bedste, men til gengæld var der ikke så meget af den. NNV vind styrke 2-3 – aftagende. Ikke opløftende for vores destination men man har jo lov at håbe. Vi starter frisk for motor og kommer fri af sejlrenden og de dumme søer, der altid står tæt ved land pga. de store bølger kommer ind på lavt vand og brækker eller bare bliver forstyrret i deres rytme. Vi kunne lige holde en styrbord halse på bidevind og med motoren på for at give lidt ekstra fart. Vi skulle gerne have mest muligt ud af tidevandsstrømmen. Vinden er svag og vi holder motor på med få pauser for at se om vinden er stærk nok til at bære os rimeligt af sted. Det bliver kun til 1½ knobs fart for sejl alene, så det bliver droppet. Senere på aftenen drejer vinden i vest og tiltager først lidt men aftager så igen. Fra 0230 til kl. 0500 stoppede vi motoren og kunne holde 4-6 knob på bidevind.
Vi delte vagten som vanligt at Rikke tog den første lur og Per aftenvagten. Rose og Johan var med på aftenvagten og vi fik kaffe og chokolade. Rose gik til køjs kl. 22, men Johan læste i lyset fra kortplotteren til kl. 23.
Rikke kom op kl. 0100 og var på vagt til 0630 pga. mange afbrydelser i Pers søvn. Trawlere, ankerliggere med mystisk lys og egne sejl op og ned kræver til tider 2 personer. Vi har en regel om ikke at gå på dæk, når man er alene på vagt.
0630 er det så småt ved at blive lyst og Rikke går til køjs. Vi går for motor og sejl og kan holde 2-3 knob i modstrømmen. Vi har planlagt det således at vi starter med medstrøm i ca. 6 timer. Dernæst modstrøm i ca. 6 timer og til sidst medstrøm i de sidste 5-6 timer – det er særlig vigtig at have medstrøm rundt om Pointe de Barfleur, hvor strømmen kan løbe op til 5,5 knob.  
Vi fortsætter for motor da vinden bliver i V. Heldigvis forbliver den svag, så der ikke opstår den ubehagelige strømsø, som områder med kraftig tidevand er frygtet for. Når vind og kraftig strøm er imod hinanden opstår der en farlig og uberegnelig sø, afhængig af intensiteten. Her var strømmen ca. 3 knob men vinden svag, så det betød ingenting for sejladsen. Vi forsætter og holder godt fri af kysten som beskrevet i sejladsvejledningen i Reeds Almanak og styrer derefter udenom øen Ile de Pelée og ind til den østre indsejling til Cherbourg. Foran havnen ligger en enorm bølgebryder som engang var et vældigt fæstningsværk. Byen må nærmest have været uindtagelig, ikke mindst på grund af de omkringliggende naturlige klippegrunde, som kysten består af.
Klokken 1200 ligger vi trygt fortøjet i havnen ved flydebroen for fartøjer mellem 9-11 meter. Der er langt til havnekontoret og badefaciliteter, men det går nok. Lige ovenfor broen ligger en nybygget badepavillon, men den er lukket af pga. vandskader i brusekabinerne. Gipspladerne bugter sig og klinkerne sidder løse alle steder. De kender altså også til byggeskader her i Frankrig.

09082009: Caen, Frankrig, FR – 81 sømil – 24 timer. Havnepenge 20 euro inkl. Strøm. En smuk og dejlig sejltur over nat og dag. Kanal ind til Caen, igennem sluser og broer, bl.a. den kendte Benouville bro også kendt som Pegasus Bridge, som amerikanerne anlagde i forbindelse med deres ophold i Normandiet under afslutningen på 2. Verdenskrig.
Afsejling med vind og strøm kl. 1430 – motor stoppet efter ½ time, da gik vi allerede 7 knob i let vind og medstrøm. Vind NØ styrke 3. Rundt om hjørnet Cap d’Antifer drejer vinden SØ og aftager. Strømmen aftager også og det hele blafrer igen. ½ time går, men så kommer vinden tilbage fra NØ og vi kan nogenlunde holde farten i den gode medstrøm. Ca. 5-6 knob. Kl. 2100 Rikke og Johan går i seng og Rose og skipper tager første vagt. Kl. 2330 starter vi motoren da vinden er helt væk. Rose lægges i seng. Rikke purres kl. 0100 og vi tager storsejlet ned sammen. Har derefter vagt sammen i en times tid. Så går skipper til køjs og Rikke har nattevagt alene for første gang. Det er roligt, ingen sejl er oppe og vi går for motor. Rikke vækker mig kl. 0315 og siger vinden er kommet igen. Nu fra W som lovet. Vi sætter kun genuaen og motoren stoppes. Vi skal ikke være fremme ved Quistreham før daggry, så vi beregner at farten skal være 3 knob – Rikke hiver lidt ind og ud på genuaen så farten passer. Kl. ca. 0430 er vi ved at blive sejlet ned af en lille trawler og Rikke råber ned til mig at jeg skal komme op. Jeg styrter op kun iført underbukser og t-shirt. Der er 2 bådslængder til den lille trawler, som nu er ret forude – han har sat farten op og har passeret os nu, mens hans trawl hænger jo måske 100 meter bagud! Jeg drejer 90 grader og vi sejler parallelt med trawleren i nogle minutter, til han har overhalet os. Pyh det var tæt på! Ca. 15 meter var der over til trawleren og vi kunne se de to fiskere helt tydeligt på agterdækket i kraftigt arbejdslys. Rikke fortæller bagefter, at han var sejlet forbi én gang noget længere forude, men pludselig vendte han om og kom lige hen imod igen. Hun troede til det sidste at han ville gå agten om, hvilket han altså ikke valgte.

Jeg tørnede ind igen i en times tid og kom op ½ time før det begyndte at blive lyst. Det var faktisk først kl. 0600 det begyndte at gry og det overraskede os lidt. På de lidt nordligere breddegrader syntes vi at himlen først blev rød og oplyst i øst mindst en time før solopgang. Her var det anderledes, og det var som om at dagslyset blev blændet mere og mere op, og ikke en egentlig solopgang. En stor færge indhentede os midt i den afmærkede sejlrende ind til Quistreham og vi holdt tungen lige i munden, for sejlrenden var smal og udenfor renden skulle kun være ½ meter vand ifølge kortet. Da færgen havde lagt til sejlede vi videre ind og kom frem til en anløbsbro, som var venteposition for slusen. Vi fik at vide af en Belgier at slusen ville blive åbnet kl. 1030. På det tidspunkt var klokken 8. Så kunne vi da lige sove en time. Rose og Johan var nu oppe og blev bedt om at holde vagt og se om slusesignalet ændrede sig. Rikke gik i seng og jeg sad lige og kiggede lidt. Så kom en fransk båd med et ældre ægtepar og Johan og Rose var ovre og tage imod fortøjninger. De var fra Caen og vi talte om byen, sightseeing mv. De var meget venlige og imødekommende. Vi skulle bare vente til slusen var tom for både og så kunne vi sejle ind.

Der var 20-30 både, som skulle ud, men kun 3 både ind igen – retning mod Caen. Vi begyndte at tænke at det nok ikke var det mest turistede sted. Og det var da kun dejligt. I et par timer sejlede vi ned af kanalen, sydpå ind i landet. Ventede ½ time på åbning af den kendte Benouville bro, som amerikanerne anlagde i forbindelse med deres ophold i Normandiet under afslutningen på 2. Verdenskrig. Vi gik over til en Memorial-park tæt derpå og så den oprindelige bro og en del gamle kanoner mv. fra krigens tid. Endnu en bro skulle passeres og kl. 1430 ankom vi til den lille marina tæt ved byen Caens centrum. Der var en tysk gæstesejler foruden os, ellers kun lokale skibe. Havnefogeden er utrolig flink og taler et charmerende fransk-engelsk. Fine badeforhold mv. Hele normandiet ligger for ens fødder – 15 minutter i tog til Bayeux-tapetet, 2 timer til Paris; og hele byen og oplandet er spækket med kirker, klostre og historie som går 1000 år tilbage.
 

07082009: Dieppe, Frankrig, FR – 56 sømil – 10 t 30 min. Havnepenge 30 euro inkl. Bad og strøm. Trådløst net som Bologne sur Mer.
Afsejling kl. 1300 efter diverse klargøring, Rikke havde vasket, ungerne sejlet i gummibåden så alt dæksgrej skulle surres igen til næste havtur. Vind Vest styrke 3 – aftagende. Vi sætter sejl allerede i havnebassinet og det tyder godt. Let modstrøm ca. ½ time før den vender. Det er beregnet, så vi godt ude af havnen og på kursen skulle få mest glæde af medstrømmen. Det går også fint, men vinden svigter lidt. Den aftager og bliver først svag for dernæst helt at forsvinde. Kl. 1520 starter vi motor efter vi kun har tilbagelagt 7 mil på 2½ time. Vi gør god fart med motor og medstrøm, ca. 6 knob. 1850 stopper vi motoren og vinden er nu igen styrke 3-4 og vi kan sejle godt for sejl. 2200 start motor igen og en time tilbage til ankomst. Vi er lidt usikre på indsejlingen til Dieppe, der er en stor bølgebryder som vi ifølge kortet skal have om styrbord. Det ser bare ikke sådan ud i mørket og med alt lyset på kajen  som virker distraherende. Vi sejler helt hen til ”hullet” og den er god nok – vi er hvor vi skal være og skal have den store betonklods om styrbord. Der er en lang indsejling ind til havnen forbi nogle bygninger, der er en slags havnefest og fyrværkeri. Havnen har 2 indsejlinger, men den ene er blokeret med nogle ”ænder” i vandet og et kabel spændt ud i 5 meters højde. Skipper står nede agter og får pludselig øje på kablet, som i hvert fald er for lavt at sejle under. Ænderne viser sig at være bøjer. Den anden indsejling er ok og vi bliver venligt vejledt til en ledig plads af medsejlere, som sidder og nyder natten i cockpit. Klokken bliver 2330 inden vi kommer på plads og får gjort fast. 

05082009: Bologne sur Mer, Frankrig, FR – 48 sømil – 8 t 30 min. Havnepenge 22 euro inkl. Bad og Strøm. Trådløst internet ved tilmelding med betaling over nettet. En begivenheds- og lærerig tur. Tidevandstabeller og besøg af toldere ude på vandet. Johan ser de første delfiner.
Afsejling kl. 0500 om morgenen for at få medstrøm ned mod Calais og Cap de Gris-Nez. Vi fik lov at lægge os på ankomstbroen i Dunkerque natten inden og undgå havnepenge for den sidste nat. Dejligt.

Klik her for at gå til tidligere logbognotater